Vil du være praktikant i CKO?
CKO søger to praktikanter til efteråret 2010, der skal hjælpe med at realisere oplevelsesøkonomiens potentiale i dansk erhvervsliv.
Vi søger praktikanter som er engagerede, og som har lyst til en faglig udvikling med fokus på kultur- og oplevelsesøkonomi. De to profiler vi søger, er:
Praktikant med fokus på kommunikation
Du vil være med til at opbygge CKOs profilering af kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark. Du har en faglig interesse for kommunikation til forskellige målgrupper inden for kultur og erhvervsliv, webmaster-funktion og udvikling af vores website cko.dk. Du har sans for kvalitet i såvel indhold som form.
Praktikant med fokus på viden og vejledning
Du har interesse for metoder og viden inden for kultur- og oplevelsesøkonomi og vil være med til at gør viden inden for området overskuelig og anvendelig for andre. Du vil være med til at skrive fremtidens cases og metoder inden for oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Du har sans for kvalitet i såvel indhold som form.
Klik på det vedhæftede opslag nedenfor for at læse mere om praktikantstillingerne.
