Så er dørene åbne
D. 22. september åbnede CKO dørene for Danmarks kultur- og erhvervsliv. Åbningen var kulminationen på lang proces med at etablere CKO. Centeret står nu klar til at varetage sin vigtigste rolle: At forbedre vilkårene for vækst gennem bedre samspil mellem erhvervsliv og kulturliv.
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomis formand Hans Skov Christensen bød velkommen til åbningen og overlod ordet til Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, der havde store forventninger til centeret. Ministeren var særligt fokuseret på, hvordan det nye center kan bidrage til vækst og etablering af flere arbejdspladser i Danmark. Fra Kulturministeriets side blev der lagt kulturlivets evne til at generere kreative og innovative løsninger i erhvervslivet. Direktør Rasmus W. Tscherning afsluttede rækken af taler med at takke for ministeriernes støtte og fastslog, at der ikke var tale om to forskellige formål, men at ministeriernes ønske var to sider af næsten samme sag.
Kultur møder erhverv
Ligesom CKO er sat i verden for at understøtte samspillet mellem kultur og erhverv i Danmark var åbningen også præget af dette møde. Der var mere end 100 fremmødte til åbningen fra både kultur- og erhvervsliv. Efter de officielle taler gik snakken ivrigt om, hvordan CKO skulle løfte sine opgaver, og hvordan man det oplevelsesøkonomiske potentiale i dansk erhvervsliv realiseres.
En åbning præget af oplevelser
Hvis man skal være et Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, må man også til en hvis grad være præget af oplevelser. Man må med andre ord tage sin egen medicin, og derfor var oplevelser også et nøgleord for åbningen. Kokken Mads Nybro fra Beta Company leverede forfriskninger blandt andet i form af en kage, som deltagerne selv hjalp med at fremstille. Til at slukke tørsten var der klosterbryg fra Esrum Kloster. Denne øl er brygget på gamle traditioner og med krydderurter fra klosterhaven. Til sidst bidrag musikeren Casper Meinhardt med den musikalske baggrund. Tilsammen stimulerede disse oplevelser deltagernes sanser i bedste oplevelsesøkonomiske stil.
Læs mere om Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
