REACH OUT puljen og netværket søsættes

Kulturministeriet sætter nu yderligere fokus på brugerinddragelse i kulturlivet med programmet REACH OUT! Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi varetager programmet over en tre-årig periode. CKO vil dels skabe et netværk, hvor erfaringer og ny viden kan udveksles og dels uddele midler til projekter inden for Reach Out området.

REACH OUT netværket er åbent for alle, som interesserer sig for brugerinddragelse og brugerdreven innovation i kulturens verden. Tilmeld dig her.

REACH OUT puljen henvender sig til kulturinstitutioner og kreative aktører i kulturlivet til at udvikle projekter, samt videns- og erfaringsdele inden for brugerinddragelse i kulturlivet. Læs mere om puljerne her.

REACH OUT programmet skal skabe lettere adgang for kulturinstitutioner og kulturaktører til samarbejde med andre om brugerinddragelsesprojekter, herunder samarbejde med erhvervsvirksomheder og forskere. Programmet ligger i forlængelse af Kulturministeriets inspirationskatalog fra okt. 2008. Kataloget sætter fokus på brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. 29 udvalgte projekter giver et bud på, hvordan kulturlivet kan tackle nogle af de udfordringer, som brugerne i dag stiller kulturlivet overfor. I casesamlingen peges der på tre tendenser og udfordringer:

1. Nye brugergrupper: Det er i stigende grad blevet vigtigt for kulturinstitutioner at tiltrække nye brugergrupper såsom børn og unge.

2. Oplevelsesøkonomi: Kulturinstitutionerne skal appellere til et bredt publikum og skabe oplevelser, som publikum/brugerne gerne vil betale for. Det kræver at kulturinstitutionerne kender, forstår og inddrager publikum.

3. Kvalitet: Brugerne er blevet mere aktive og medskabende, samtidig med at kunstnerne ofte arbejder tværmedielt og i langt mere åbne processer. Det giver kunstnere og kultur- og medieaktører nogle nye muligheder for at facilitere interaktionen med brugerne i en kunstnerisk eller faglig udviklingsproces.

De tre kulturpolitiske udfordringer i forhold til brugerne – nye brugergrupper, oplevelsesøkonomi og kvalitet – beskriver tilsammen hvorfor brugerinddragelse og brugerdreven innovation er relevant for kulturlivet. Samtidig er brugerinddragelsen en udfordring ift. den klassiske kulturpolitiske forestilling om kunst, der grundlæggende er baseret på en afsenderorienteret tænkning og begreber som kvalitet og originalitet. I forbindelse med publikationen har Kulturministeriet afholdt en konference, hvor kulturlivet fik lejlighed til at give respons på inspirationskataloget og komme med bud på, hvordan Kulturministeriet bedst muligt kan fremme brugerinddragelse i kulturen.

Læs mere på KUMs hjemmeside