Projektstøtte: De fire første projekter er støttet

De fire første projekter under Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomis vækstpulje har nu fået tilsagn om støtte. Det drejer sig om fire projekter, der repræsenterer forskellige tilgange oplevelsesbaseret forretningsudvikling.

I december sidste år fik projekterne ”Plastics Research and Innovation for Museums and Industry” og ” Scenekunstnerisk iscenesættelsesanalyse af Industrivirksomheders Relations- og oplevelsesbaserede markedstilgang” tilsagn om støtte. Nu har "Exploring Sonic Logos" og "Danfoss Experience" også modtaget tilsagn om medfinansiering til deres projekter.

Direktør Rasmus W. Tscherning udtaler: ”De fire første projekter tegner et godt billede af, hvad CKO med sin vækstpulje søger at fremme. Der er tale om samarbejde med erhvervsliv og aktører fra kultur- og oplevelsesøkonomien med stort potentiale. Samtidig viser virksomhederne et helhjertet engagement i forhold til at realisere det oplevelsesøkonomiske potentiale i deres forretning.”

Følg med i projekternes udvikling
Det vil være muligt at følge udviklingen i projekterne her på CKOs website. Både projektdeltagerne og CKOs tilknyttede konsulenter vil give deres syn på, hvordan projekterne forløber. Læs mere om det enkelte projekt ved at klikke på nedenstående projekttitel:

Du kan også søge om projektstøtte
Næste ansøgningsrunde har deadline 1. marts 2010. Du kan læse mere om CKOs vækstpulje ved klikke på nedenstående link.

 Læs mere om CKOs vækstpulje