Jesper Pagh

partner, designer

Jesper er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002 og stiftede MOVE i 2004 – siden 2007 i partnerskab med Bo Borbye Pedersen. Inden da arbejdede...

Jesper Pagh

partner, designer

Jesper er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2002 og stiftede MOVE i 2004 – siden 2007 i partnerskab med Bo Borbye Pedersen. Inden da arbejdede Jesper som inhouse designer i J.K. Medico, en virksomhed som udvikler og producerer batteriladere til kørestole og anden elektronik til hjælpemiddelbranchen. Jespers daglige arbejde i MOVE koncentrerer sig om udvikling af koncepter og strategier for bæredygtigt design på tværs af traditionelle designdiscipliner med design thinking som omdrejningspunkt. I 2009 fungerede Jesper som faglig projektleder på Copenhagen Co’creation, et internationalt seminar og workshop-forløb arrangeret af Danish Design Association under Erhvervs- og Byggestyrelsens Program for Brugerdreven Innovation. Projektet havde som formål at udvikle og afholde en workshop og et seminar for nogle af verdens førende eksperter indenfor design og innovation og beskrive og formidle deres viden til den danske designbranche og øvrige erhvervsliv igennem præsentationer, diskussioner og praksisbaserede cases. Jesper er en hyppig underviser og oplægsholder og har bl.a. deltaget i og afholdt workshops og oplæg om design, innovation og bæredygtighed på Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Copenhagen Insititute of Interaction Design, for INDEX:, Danfoss Universe og div. regioner. Jesper er desuden aktiv debattør på designområdet med særlig interesse for bæredygtighed og designs innovations- og samfundsmæssige potentiale, bl.a. som blogger om design på Danmarks officielle website denmark.dk.

Jesper Paghs indlæg (1)

15. feb 2010 / Indlæg
”Vi må få folks skyklapper af, og skabe ejerskab til den katastrofe vi alle sammen står overfor” sagde én af deltagerne i min workshop til Reach Out!’s kick-off seminar torsdag d. 28. januar. Den britiske sociolog Anthony Giddens ville givetvis have nikket...
2
6