Ny uddannelse sætter fokus på kunstens kompetencer

Kunstgreb optager lige nu 40 nye studerende på uddannelsen til Kunstgrebsinnovatør.

Ansøgningsfrist er mandag den 10. maj kl. 12.

Du kan søge om optagelse nu, ved at udfylde en ansøgning, som du finder på www.kunstgreb.dk

Et nyt karrieretilbud til kunstnere og kreative
Kunstgreb er et nyt karrieretilbud, hvor du som supplement til dit kunstneriske virke kan uddanne dig til at lede og gennemføre udviklingsprojekter i virksomheder og organisationer. Uddannelsen har fokus på din evne til at tænke og arbejde kreativt, og gennem praktikophold skal du skabe nye og innovative løsninger i danske virksomheder.

Uddannelsen er gratis og varer sammenlagt ni måneder. De fleste ledige, lønmodtagere og selvstændige har mulighed for at få godtgørelse under uddannelsesforløbet.

I januar begyndte de første studerende på uddannelsen, som er åben for alle typer af kunstnere. På det nuværende hold deltager både skuespillere, designere, scenografer, artister, tekstforfattere og musikere.