CKO Håndbøger
CKO's håndbøger giver virksomhedsledere og medarbejdere bedre muligheder for at komme i gang med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Hent dem i boksen til højre.
CKO håndbog: Kreative Konkurrencefordele - inspiration til forretningsudvikling med oplevelser
Med udgangspunkt i de 20 projekter som CKO’s vækstpulje på knap 25 mio. kr. har støttet (2009-2012) fortælles i ”Kreative konkurrencefordele” om faggrænseoverskridende samarbejder mellem kunstnere/kreative virksomheder og det øvrige erhvervsliv. Fælles for projekterne er, at de ligger uden for de egentlige oplevelseserhverv såsom fx mode, design, madkultur, computerspil, arkitektur, musik.
CKO håndbog: Sæt strøm til - forretningsmuligheder med digitale oplevelser
Håndbogen er henvendt til virksomheder, der ønsker at udvikle værktøjer, der styrker kundedialogen og kundeengagementet med det mål at styrke virksomhedens forretning.Gennem fem forskellige cases, fra fem forskellige brancher belyses, hvordan oplevelser kan udvikle bl.a. salgskanaler, services, arbejdsgange med store, organisatoriske og økonomiske fordele til følge. Mød RobinHus, Tri-Consult, Danfoss, Danske Bank og Pandora, der alle, i samarbejde med kreative, har skabt holdbare løsninger, hvor digitalisering, oplevelser og økonomi spiller sammen.
CKO håndbog: Andres oplevelser - din forretning
Håndbogen ”Andres 0plevelser – din forretning” er henvendt til virksomheder, der overvejer at bruge oplevelsesbaseret forretningsudvikling til at skabe vækst i virksomheden, men savner inspiration til, hvordan det kan gøres. Ved hjælp af konkrete værktøjer og gode råd, bliver læseren klædt på til gennem interviews og observationer at undersøge, hvordan andre skaber sammenhæng mellem oplevelser og forretning.
CKO håndbog: Kreative som vækstmotor
Håndbogen "Kreative som vækstmotor" er henvendt til virksomheder, der enten overvejer at samarbejde med kreative indenfor erhvervs- og kulturlivet, eller allerede er ved at begynde et samarbejde. Håndbogen giver inspiration til: hvem og hvordan man kan samarbejde, den hjælper med at finde den udfordring i virksomheden, der vil være mest værdifuld at samarbejde om, 0g den leverer værktøjer, der kan være med til at sikre, at samarbejdet forløber bedst muligt.
CKO håndbog: Oplevelsesmanual
Håndbogen "Oplevelsesmanual" formidler grundlæggende modeller og metoder inden for oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Som udgangspunkt anvender vi oplevelsesmanualen som et redskab i CKO’s vejledningtilbud. Men den kan også bruges af den enkelte virksomhed til at fortsætte det strategiske arbejde med oplevelser. De forskellige modeller giver et godt indblik i, hvad det vil sige at arbejde strategisk med oplevelser.
