Claus Buhl
Virksomhedsrådgiver, forfatter, foredragsholder
Claus Buhl, Ph.D er forfatter og virksomhedsrådgiver. Han er formand for det ekspertudvalg, som rådgiver regering og folketing om etablering af oplevelseszoner...
Claus Buhl
Virksomhedsrådgiver, forfatter, foredragsholder
Claus Buhl, Ph.D er forfatter og virksomhedsrådgiver. Han er formand for det ekspertudvalg, som rådgiver regering og folketing om etablering af oplevelseszoner i Danmark. I 2009 blev han udnævnt til dansk ambassadør for kreativitet og innovation i anledning af det europæiske år for kreativitet og innovation.
Tidligere har han været kommunikations- og forbrugerforsker på Copenhagen Business School og underviser i informationsjournalistik ved Danmarks Journalisthøjskole. Han har ledet reklamebureauet Buhl UnLtd AS i København og Buhl UnLtd Inc. i San Francisco. Bureauet blev tre år i træk kåret som Gazelle-virksomhed af dagbladet Børsen, ligesom det har vundet en række danske og internationale priser for sit arbejde med lærende branding.
Claus Buhl holder jævnligt foredrag om kreativitet, talent og oplevelser i mange forskellige sammenhænge ved siden af sit arbejde med virksomhedsrådgivning. Og så står han også bag en velbesøgt blog, www.buhl.dk/blog, der behandler aktuelle emner inden for kreativitet, oplevelsesøkonomi og talentudvikling.
Claus Buhl har skrevet følgende bøger inden for oplevelsesøkonomiens felt: Marketing & Semiotik (m. Henrik Dahl), Det lærende Brand og Kreativitet - Danmarks vigtigste Råstof. I maj 2010 udkommer Talent på Gyldendal Business.