I Futoriet (Projektets formelle titel er: Strategisk oplevelsesdesign i små og mellemstore virksomheder) har vi nu gennemført vores oplevelsesagentuddannelse. 

Futoriet er et projekt hvor vi tager en række østjyske virksomheder gennem et forløb hvor de gerne skal lære nye aspekter af at tiltrække kunder, udvikle produkter og skabe intern gejst gennem brug af oplevelser. Oplevelser kan jo være mange ting, og vi har afgrænset projektet til at arbejde med kunstneriske, kreative og designmæssige metoder og teknikker. Faktisk har den skumle bagtanke med vores projekt været at vi ville have et forum hvor vi partnere kunne lære af hinandens tilgange og sætte disse i spil overfor engagerende virksomheder. 

Vi fra Arkitektskolen Aarhus’ designlinje har været utroligt begejstrede og taknemmelige for de mange gode erfaringer vi har fået. Vi lært utroligt meget af vores partnere: Kulturnattens kunstnere der kan bryde grænser, VoveMod der bryder vaner og sætter virksomheder i nye rammer med enkelte værktøjer, og erhvervsservice-sektoren gennem Væksthus Midtjylland og Business Region Aarhus’ store kendskab til forholdene i de små og mellemstore virksomheder. Men vi har nok faktisk lært mest fra de sande eksperter - virksomhederne. Fra dem har vi kort sagt lært om at drive forretning og de mange udfordringer der kommer deraf, og vi har lært om den fine balance mellem flotte teorier og ord på den ene side, og så den praktiske udfordring i at være klar og præcis og profitabel på markedet på den anden side.

Den udveksling har kørt gennem hele projektforløbet og her hen mod afslutningen, mente vi det var en god ide at få pakket den viden sammen i en brugbar værktøjskasse. Det skulle sikre at vores deltagende virksomheder fik erfaring med at bruge redskaberne, så de til enhver tid kunne hive dem frem hjemme i mødelokalet. Oplevelsesdesign og udvikling er jo noget der skal holdes gang i konstant. En oplevelse er flygtig, og en oplevelses-kunde sætter ofte sin standard ud fra den seneste gode oplevelse. Så enten falder man bagud af dansen, holder sig på standard eller lægger sig i front. Hvis man går efter at være med i førerfeltet skal man hele tiden udfordre sig selv og virksomhedens profil og udbud. 

Derfor har vi lavet Oplevelsesagentuddannelsen.

Målet med den to dage lange workshop var at udvikle hver enkelt virksomheds præsentation af sig selv på Futoriets afsluttende konferenced. 24. Januar 2012. Denne konference skal selvfølgelig være ud-af-boxen og skabe en unik oplevelse for alle deltagere. Derfor kommer den til at foregå på en fantastisk flot, gammelt tog på rejse fra Aarhus til Randers i slutningen af januar.

Vi kan ikke her gå ind i hver virksomheds proces og mål, men vi kan godt løfte sløret en smule for det ved at sige at det bliver en virkelig interessant togtur vi kan invitere til.

Og så kan vi præsentere den fantastiske Futoriet-kuffert, hvor vi har samlet alle de værktøjer vi har været igennem - komplet med facilitatorvejledninger og en FutPad til at holde skik på det hele. De fire grundværktøjer kan guide en udviklingsproces gennem de fire faser vi har benyttet i Futoriet: Retning, Åbning, Præcisering og Konkretisering. Herunder kan man se Futoriet-kufferten med indholdet foldet ud. Der er masser af at tage fat på, og ideen med værktøjerne er selvfølgelig at sikre at man i hver fase af processen husker at få tænkt over og arbejdet med alle de vigtigste spørgsmål: Hvem henvender vi os til? Hvordan? Hvorfor? Osv.

Vi regner med at gøre selve indholdet af kufferten offentlig fra Futoriets hjemmeside (www.futoriet.dk) i løbet af den kommende tid. Og så vil vi desuden præsentere og demonstrere de enkelte værktøjer på togturen til januar. Så man kan vist roligt sige at det bliver de heldige der kommer med på den togtur. :-) Hvis du er interesseret kan du måske skrive til Hanne Nissen fra Favrskov Erhvervsråd, og høre om der er ledige pladser.

Se 48. afsnit af OPGANG2 TURNÉTEATERs serie om det til tider omdiskuterede boligområde Gellerup i Aarhus. Denne gang kan du møde Hodan Mohammed. Hodan går i 2. g på Langkjær Gymnasium, som fylder hendes tanker og hendes hverdag. At få en uddannelse er et must for hende.

CKO anbefaler rapporten ’ The Entrepreneurial Dimension of the Cultural and Creative Industries’ fra Europakommissionen til alle, der arbejder med iværkstætteri, erhvervs- og kulturudvikling, politiske tiltag til at styrke væksten og de kreative brancher.

 For bare få år siden var innovation stort set lig med udviklingen af nye teknologiske løsninger. Rapporten ’ The Entrepreneurial Dimension of the Cultural and Creative Industries’ sætter fokus på innovation i et bredere perspektiv, hvor kreativiteten spiller en lige så stor rolle. Netop fordi kreativiteten er central for innovation, er de kulturelle og kreative brancher vigtige for Europas fremtid. Rapporten er en bred analyse af, de generelle rammebetingelser som de kulturelle og kreative brancher har for at skabe vækst i Europa.

 Den sætter fokus på de – ofte meget små – kreative virksomhedes vækstudfordringer og peger i retning af hvordan området kan styrkes:

 -       Stærkere fokus på at få viden om at drive virksomheder ind i de kreative miljøer. Mange kreative virksomheder arbejder efter kortsigtede planer. Indsatsen bør være så tidlig som muligt – eksempelvis i relation til kreative uddannelser.

 -       Udvikling af eksplorative og eksperimenterende miljøer, hvor de kreative både møder hinanden, men også møder andre virksomheder.

 -       Modeller til at finansiere de kreative virksomheder, der har vækstpotentiale. Rapporten peger på, at udfordringen er, at de der står for erhvervsstøtte ofte har et begrænset kendskab til de kreative og kulturelle brancher, og derfor fremstår investeringerne som usikre.

 -       Styrkelse af de kreatives viden om immaterielle rettigheder. Sammenhængen mellem det kreative produkt og dets økonomiske værdi skal i fokus både hos lovgivere og hos de kreative selv.

 -       Adgang til markeder. De kreative skal få mere viden om hvad de sælger men både private og offentlige indkøber af ydelser, skal også have styrket viden om, hvilke potentialer der ligger i samarbejde med kreative virksomheder.

Link:

http://ec.europa.eu/culture/key-documents/doc/studies/entrepreneurial/EDCCI_report.pdf

 For en kortere version, se det vedhæftede referat.

Da jeg gik i gymnasiet tog jeg engang en test, der skulle vise, hvilket job der var det ultimative job for mig. Med pæne karakterer og en vis interesse for alle fag med tal, blev resultatet til min store overraskelse at jeg ifølge testen burde blive revisor. Når jeg nu i stedet er endt som sociolog har det ganske givet noget at gøre med, at jeg havde og til dels stadig har et billede af revisorhvervet som støvet, konformt og kedeligt. Ikke just et arbejde for de der ønsker at ændre verden.

Det billede deler jeg med mange andre. Men jeg har mødt flere medarbejdere og ledere i revisionsfirmaer, der mener, at der i meget vid udstrækning er tale om et dårligt brand, og at revisionserhvervet faktisk er udfordrende og spændende. Her er et eksempel på et revisionsfirma, der besluttede sig for at lave om på det kedelige billede.

Foreningen Registrerede Revisorer iværksatte i 2010 et større omdømmeprojekt, som havde til formål at inspirere elever på landets handelsgymnasier til at uddanne sig til revisorer. Kernen i projetket var et spil, som skulle illustrere arbejdet som revisor. Spillet kørte på gymnasierne fra efteråret 2010 og bidrager til, at en stor del af landets unge lærer mere om, hvordan revisorfaget kan se ud i fremtiden. Spilet blev udviklet i samarbejde med Workz, der laver kreativ forretningsudvikling.

"Efter min overbevisning har dette projekt været en af de mest effektive, innovative og præcise kampagner i foreningens historie"
- Jan Wie, Kommunikationschef FRR

I Workz var de fra starten meget opmærksomme på at sikre udbredelsen af spillet, og fik i samarbejde med FRR arrangeret en dag, hvor vi mødtes med repræsentanter for handelgymnasier i landet største byer. Her fik Workz og FRR involveret undervisere i en dialog om brugen af spillet.

"Vores omdømmeprojekt har fået retning, fokus og kant. Efter min overbevisning har dette projekt været en af de mest effektive, innovative og præcise kampagner i foreningens historie. Vores målsætning har været at råbe en ungdom op, som kan være svær at få i tale. Med læringsspillet RE:SPEKT og 15 ambassadører har vi nu fundet den direkte vej til de cirka 25.000 HHX-elever, som er vores kernemålgruppe. Evalueringsskemaerne fra såvel elever, lærere og revisorambassadører taler deres tydelige sprog. Dette er en succes."
- Jan Wie, Kommunikationschef FRR

Workz udviklede sammen med FRR strategien for kampagnen med involvering som omdrejningspunkt. Det medfølgende idékatalog indeholdt en række råd til, hvordan foreningen kunne få fat i de unge via blandt andet brug facebook og aktiviteter ude på skolerne. Her lagde Workz vægt på at lade de unge være med til at skabe billedet af fremtidens revisor. Fremtidens revisor bryder med manges fordomme om faget ved at være et udadvendt menneske, der kan indgå i netværk og samarbejde med mange mennesker, heriblandt lokale iværksættere.

Som led i projektet blev der sendt en række unge, håndplukkede ambassadører fra revisoruddannelserne ud på handelsgymnasierne for at fortælle om faget. Disse blev blandt andet udstyret med en skræddersyet version af netværksspillet Connected. Denne version af spillet skildrer en gruppe unge iværksættere og revisorer i et lokalmiljø og deres stræben efter succes. Spillet viser, hvordan værdi skabes i netværk, og det giver et nuanceret billede af revisorers arbejde med iværksættere i et lokalsamfund.

 Det danske erhvervs- og kultursamarbejde KUNSTGREB hædres for anden gang på kort tid med en pris for sit innovative arbejde. Denne gang modtager projektet en nordisk pris for sit arbejde med at efteruddanne kunstnere, så de kan skabe innovation i danske virksomheder. 

Fra Best practice til Innovative practice

For en måned siden modtog KUNSTGREB en europæisk innovationspris og nu har Kunstgreb igen modtaget et anerkendende skulderklap. Denne gang er det Nordisk netværk for voksnes læring og Nationalt center for Kompetenceudvikling, der hædrer Kunstgreb for sit innovative arbejde. Blandt de 20 virksomheder, der deltog i konkurrencen ”Fra best practice til innovative practice”, fik Kunstgreb førsteprisen grundet projektets succes med at skabe innovation i krydsfeltet mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer og foreningsliv.  

Konkurrencens formål er at synliggøre, hvordan voksnes personlige, arbejdsmæssige og samfundsmæssige kompetencer udvikles bedst muligt i et samspil mellem uddannelse, arbejde og kultur. De tilmeldte projekter er bl.a. blevet vurderet i forhold til deres evne til at skabe fleksibelt samarbejde på tværs af eksisterende organisatoriske skillelinjer, samt at projektet udfordrer eksisterende praksis og har opnået dokumenterbare resultater. Her vurderede dommerkomiteen, at Kunstgreb var det bedste projekt i sin kategori. 

Kunstgreb er et grænseoverskridende samarbejde

Dommerkomitéen udtaler:

”Kunstgreb er et grænseoverskridende samarbejde der på innovativ vis skaber læring for både kunstnere og virksomheder og udmønter sig i nye kompetencer hos kunstnerne samt udvikler og implementerer innovative kreative processer i virksomhederne.”

I dommerkomiteen sidder bl.a. Marianne Zerlang, Danica Pension, Noemi Katznelson, Lektor på Århus Universit, Michael Hauge Sørensen, International salgsdirektør ECCO, Thora Petersen, direktør HK Stat og Niels Henning Holm Jørgensen, DI.

Det europæiske samarbejde Creative City Challenge tildelte i november KUNSTGREB prisen for at være det projekt, ”der med størst succes skabte samarbejde mellem traditionelle og kreative erhverv i Nord Europa”. 

Kunstgreb søger endnu flere samarbejdsvirksomheder

Dette efterår samarbejder Kunstgreb bl.a. med Comwell A/S, SKAT, Brüel & Kjær, DSB og Coloplast om innovationsprojekter. Netop nu søges der nye samarbejdsvirksomheder med nye spændende udfordringer. Både små og store danske virksomheder har mulighed for at deltage. Mere information herom findes på Kunstgreb.dk

Lotte Marie Roesgaard fra Comwell a/s udtaler om effekten af at benytte Kunstgreb til deres innovationsproces: ”Jeg ønskede mig et værktøj til at optimere Comwells kundeservice og kundeoplevelse, og som den enkelte afdelingsleder kunne anvende i udviklingen af værtskabet i sin afdeling i stedet for at skulle hyre en konsulent ind til det. Samtidig skulle brugen af værktøjet kunne opdeles i brudstykker, som passer ind i dagligdagens små pauser. Det har jeg fået med det værtskabsværktøj, vi sidder tilbage med i dag. Hvis vi samler alle vores medarbejdere en halv dag, så bruger vi nemt 500.000 kr. i lønninger. Så når vi laver noget, vi kan anvende i dagligdagens små huller, så har vi sparet pengene der. Det har været super godt at have kunstgrebsinnovatørerne til at løse opgaven.” 

Kunstgreb er udviklet af Dansk Artist Forbund og Wischmann Innovation, og har indgået partnerskab med Center For Kunst og Lederskab på CBS om en forskningsdel.  

Interviews samt yderligere information fås ved henvendelse til pressemedarbejder Anders Johnsen på:

aj@kunstgreb.dk eller telefon 3833 4000.

Den 1. september 2010 går en ny lyddesigner-uddannelse i luften: Medie- og sonokommunikation ved UCSYD i Haderslev. Uddannelsen varer 3,5 år og er udviklet med input fra bl.a. aktører i Sound lgos projektet. Formålet er, at den slags kompetencer som afdækkes og udvikles i Sound Logos projektet, fremover bliver meget mere udbredte hos ingeniører, designere og musikere. Læs mere her:

http://ucsyd.dk/uddannelser/medie-og-sonokommunikation/medie-og-sonokomm...

I dette inspirationspapir fra Nordic Innovation Centre sættes uddannelsessituationen inden for de kreative industrier i de nordiske lande under luppen. Det argumenteres at momentet i uddannelser inden for de kreative industrier bevæger sig i vidt forskellige tempi blandt de nordiske lande - mens denne sektor blomstrer i Sverige og uddannelseskombinationer indeholdende elementer af oplevelsesindustri ses på snart hvert eneste universitet bevæger den sig i et mere beskedent tempo i de resterende lande. De overordnede indtryk i papiret er: • At de professionelle miljøer inden for de kreative industrier er for små og for spredte • At der er en mangel på fælles forståelse og enighed omkring termer og definitioner • At forbindelsen mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet er for svag • At de kreative industrier synes centrale for innovation i sektorer som informations- og kommunikationsteknologi, digitale medier, ingeniørvirksomhed og turisme og at disse ofte bliver benyttet som ’enzymer’ eller add-ons i uddannelsesmæssige initiativer. Spørgsmål som rejses og som beslutningstagere og politikere på baggrund af disse punkter bør overveje er: Hvorvidt rammerne for uddannelserne i de kreative industrier bør forbedres og hvorvidt de mange bottom-up aktiviteter risikerer helt at ramme forbi arbejdsmarkedets og samfundets krav, hvis ikke den videnskabelige viden og ballast bag disse forøges. Hvis du vil se svarene på disse spørgsmål samt læse mere, så kan du læse hele inspirationspapiret ved at klikke på nedenstående link.

I Europa ses et stigende fokus på vigtigheden af kreative kompetencer og oplevelser som drivkraft for værdiskabelse på lokalt såvel som nationalt plan. Det argumenteres i en række analyser, at strategisk tænkning i oplevelser, eller oplevelsesbaseret forretningsudvikling som nogle ynder at kalde det, vil blive et vigtigt våben i arsenalet for virksomheder på den globale markedsplads i fremtiden. Oplevelsesøkonomi er med andre ord blevet et vigtigt punkt på den erhvervspolitiske dagsorden.

Den erhvervspolitiske dagsorden bør dog efterfølges af en uddannelsespolitisk af samme skuffe. For hvem skal udføre de arbejdsopgaver som denne ’nye’ økonomi fører med sig? Hvem er fremtidens oplevelsesøkonomer? Fremtiden kan synes nok så lovende, men uden en fokuseret uddannelsesindsats vil brugen af oplevelser som strategisk værktøj vedblive, at være noget for de få og ikke indfri det brede potentiale som målet er.

En tentativ kortlægning af længere videregående uddannelser i Danmark, som positionerer sig inden for feltet oplevelsesøkonomi viser overraskende nok, dets højt besungne vækstspotentiale taget i betragtning, at udbuddet af uddannelser målrettet dette felt er forsvindende lille. Bevares, både universiteterne samt Copenhagen Business School er at finde på listen over udbydere af videregående akademiske uddannelser inden for oplevelsesøkonomien. Men hvor på listen er de kreative uddannelser - alle de uddannelser, der som hovedområde beskæftiger sig med opdyrkning af kreative kompetencer? Kompetencer der er så værdifulde for skabelsen af de righoldige oplevelser gennem hvilke disse ’nye’ forretningsmuligheder skal realiseres. Svar: De er der ikke…… Næsten.

Blandt de mange kreative uddannelser i Danmark er der kun omtrent en håndfuld, der på lige fod med opdyrkelsen af kreative kompetencer vægter opdyrkelsen af forretningsforståelse og erhvervsøkonomiske kompetencer i én og samme uddannelse – blandingsuddannelser kan vi kalde dem. Etoset "Art for Art’s sake" lever med andre ord i bedste velgående, hvis man dømmer efter udbuddet af uddannelser ihvertfald. Dette til trods for – eller måske endda i kraft af – at der står et erhvervsliv og har brug for mange af de kompetencer, som ’de kreative’ besidder til fremtidens organisationsudvikling, markedsføring og innovation. Desuden kunne man dertil føje den umiddelbare nytte som dimittender fra de kreative uddannelser ville kunne drage af en øget forretningsforståelse eller en forretningsforståelse i det hele taget.

Potentialet går således begge veje.

Blandt de akademiske uddannelser er billedet tilsvarende – nemlig at der kun eksisterer få blandingsuddannelser men mange uddannelser der i bedste fald berører feltet perifert.

Spørgsmålet er så, hvordan vi kan udnytte oplevelsesøkonomiens potentiale bedst muligt, når nu uddannelsessystemet er så opdelt i kreative og akademikere, der populært sagt har erobret hver deres del af ordet, oplevelses / økonomi. Koblingsprojekter mellem kultur- og erhvervsliv er én måde at sætte bindestregen mellem de to verdener på. Men hvad nu hvis man i højere grad kunne få kompetencer fra begge verdener i én og samme pakke gennem den rette uddannelse. Hvad skulle den pakke så bestå af?

Eller sagt på en anden måde: Hvilke kompetencer bør fremtidige navigatører inden for det oplevelsesøkonomiske felt besidde, hvem er de og hvilke uddannelsesinstitutioner skal varetage uddannelsen af dem?

KreaNord Konferencen er en del af KreaNord projektet, som har til formål at styrke rammebetingelserne for de kreative erhverv i Norden. Norden skal være en region som er innovativ og parat til en globaliseret økonomi. KreaNord har fokus på politikker inden for de fire områder:

• Iværksætteri og kreativitet
• Vækst i kreative virksomheder
• Udvikling af kreative klynger
• Udvikling af kreative steder

KreaNord konferencen skal præsentere og drøfte udvalgte policy-initiativer med relevans for de nordiske kreative industrier. Resultatet skal væres svaret på; hvad der skal til, for at initiativerne bliver implementeret, og forholdene for de kreative industrier i norden forbedres?

KreaNord Konferencen er et skridt på vejen mod implementeringen af lovgivning og initiativer, der kan styrke rammebetingelserne for de kreative erhverv og gøre Norden til en kreativ region. Konferencen afvikles efteråret 2010.

Vil du vide mere, kontakt Søren Würtz i CKO. SOW@cko.dk