Projektet Retrokoncepter har nu arbejdet i ½ år og mærket  meget stor interesse og engagement fra virksomheder, både de deltagende og andre. Der har været afholdt idegenererende  workshop på hver virksomhed, som ud af omkring 100 ideer fik indsnævret ideviften til 3-4, som hver virksomhed nu arbejder videre med og indsnævrer til 1-2, som de vil profuktmodne i dette efterår.

Både blandt forskerne, det kreatrive kompetencecenter Moving Moinds samt vidensmiljøerne har der været et godt samspil, som har kunnet udvikle sig i et stærkt samarbejde med deltagende virksomheder. På projektets hjemmeside, http://innonetlifestyle.com/innonetretrotrens/, kan man også finde andre inspirationskilder  til udvikling af nye produkter, der bygger på gemt, gammel viden og ny storytelling. 

Pr. 1 januar er Kulturhuset Islands Brygge (K-I-B) sammenlagt med Christianshavns bibliotek og Islands Brygge Bibliotek. I den anledninger er Jan Henriksen startet som ny leder for den samlede enhed og altså dermed også Kulturhuset. Jakob Kwederis er ansat som leder af Huset i Magstræde og altså ikke længere på K-I-B.

Brugerinddragelsesprojektet "Brugerdreven Kultur" er blevet påvirket af denne ændring og er dermed en 2-3 måneder forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. En del af udviklings- og forberedelsesarbejdet som skulle være udført i 2010 efter den oprindelige plan har nødvendigvis måttet udskydes til 2011 for at sikre forankring i den nye situation. Jan har naturligvis haft mange spørgsmål at sætte sig ind i. Processen skrider dog rigtig godt fremad nu og vi vil udpege tænketanken i løbet af marts og realisere inddragelsesværktøjerne i praksis umiddelbart derefter. Projektet vil blive meget mere konkret i løbet af foråret. Det bliver dejligt at komme igang med action og lægge de indledende øvelser mere bag os.

Måske er tiden inde til at gøre en kort status over oplevelsesøkonomien? Jeg har beskæftiget mig professionelt med oplevelsesøkonomi i de seneste 10 år - som konsulent og rådgiver, forfatter, underviser og censor. Og siden 2006 sammen med mine dygtige kollegaer i Manto, hvor vi arbejder med oplevelsesøkonomi i praksis hver dag. Jeg har læst og skrevet et hav af analyser og strategier på området og fulgt den politiske udvikling på kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau tæt. For nylig fik jeg mulighed for at præsentere mine bud på, hvor oplevelsesøkonomien er i dag på et seminar. Det er baggrunden for denne artikel. Artiklen er ikke udtryk for konklusionerne af en større analyse – blot en kort time-out, hvor jeg vil pege på seks temaer, som jeg synes er relevante i forhold til næste skridt for oplevelsesøkonomien i Danmark og forhåbentlig sætte gang i debat.

#1: Begrebet oplevelsesøkonomi. Det er en stor udfordring at sikre, at vi ikke bliver trætte af at snakke om oplevelsesøkonomi. Begrebet er blevet brugt meget i de seneste år - i uddannelsesmiljøerne, i forretningsudvikling og i udviklingsstrategier på kryds og tværs. Der er givet mange gode bud på definitioner, uden at vi er blevet helt enige om hvad oplevelsesøkonomien dækker. Men det er måske også ok? Der er ingen tvivl om at indholdet i oplevelsesøkonomien er mere vigtigt nu end nogensinde. Og jeg tror, vi fremover vil se nye begreber som beskriver oplevelsesøkonomiens mange elementer, så vi kan blive mere præcise når vi arbejder med oplevelsesøkonomi.

#2: Vi skal tættere på, hvad oplevelser kan. I direkte forlængelse af det forrige tema synes jeg, at vi har brug for at udvikle og forstå modeller for, hvordan man kan arbejde oplevelsesøkonomisk. For mig betyder det at arbejde oplevelsesøkonomisk at arbejde strategisk med oplevelser som driver for forretningsudvikling – både i kreative, kulturelle og andre brancher. Hvad er det oplevelser kan, som adskiller sig fra andre former for innovation? Hvilke kompetencer kræver strategisk brug af oplevelser? Hvordan arbejder man stringent med oplevelser? Det har vi brug for at blive klogere på.

#3: Vi har brug for at blive bedre til at arbejde kvantitativt med oplevelsesøkonomien. Vi skal udvikle bedre modeller til at vise hvilke effekter oplevelser har. Samtidig skal vi også passe på ikke at tælle os ihjel – og det er altid godt at spørge sig selv ”hvorfor” inden man går i gang med at opstille effektmål. Mange projekter ender med mål, der enten er umulige at eftervise eller alt for generelle, fordi man ikke kan isolere effekterne af det oplevelsesøkonomiske arbejde fra effekterne af andre indsatser eller konjunkturer generelt. Men vi er nødt til at blive bedre til at sætte tal på oplevelsesøkonomien. Det er stadigvæk for nemt at skyde oplevelsesøkonomien ned når pengene skal prioriteres af både virksomheder og politikere.

#4: Vi skal huske at kigge på, hvad omverdenen gør. I de seneste år har oplevelsesøkonomien i Danmark udviklet sig fra at handle om kultur og turisme over kreative brancher til oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Vi skal huske at kigge på, hvad andre gør og lade os inspirere. En af de store udfordringer at finde de gode eksempler i udlandet. For hvad hedder fx oplevelsesbaseret forretningsudvikling på engelsk. Og hvilke diskussioner har man i Holland pt.? Det skal vi hele tiden have blik for, så vi ikke ender med stabler af dybe tallerkner i hjørnerne, hvor vi kunne have lånt et par stykker fra andre.

#5: Fra kultur/erhverv til et meget større felt. Der har været talt og arbejdet med koblinger mellem kultur og erhverv i mange år. Fra den klassiske mæcenrolle og sponsoraterne til stadig mere innovative samarbejder, der sætter fokus på, hvad de to parter kan lære af hinanden med henblik på at skabe værdi for alle. Det er stadigvæk spændende at udforske. Men oplevelsesøkonomien rummer også muligheder for at koble kultur og kreative kompetencer til sundhed, uddannelse og andre offentlige serviceområder. Og her ser jeg et meget stort potentiale, hvor vi helt sikkert kan blive meget klogere.

#6: Kultur på kulturens vilkår. Vi skal passe på ikke kun at opfatte kultur som værdifuld, hvis den kan bruges til noget. Kultur skal naturligvis også have lov til at eksistere på egne vilkår. Ikke alt skal tænkes som redskaber til at skabe innovation og forretningsudvikling. Og jeg kan godt se en fare for at penge i stigende grad kun gives til kultur, hvis kulturen gør sig attraktiv over for andre. Det samme gælder kreative kompetencer. For der skal være plads til det mærkelige og skæve og ekstremt ukommercielle - det som man måske kan beskrive som oplevelsesøkonomiens grundforskning.

Jeg tror vi – i hvert fald i dette forum - er enige om, at oplevelsesøkonomien er vigtig og kommet for at blive - som både meningsfulde og underholdende oplevelser og som transformationer, der skaber dannelse, social bevidsthed, etc. Vi ser en begyndende accept af, at oplevelser og kreative kompetencer kan skabe forretningsudvikling på tværs af brancher og det er en spændende udvikling. Vi har fået etableret videnmiljøer og der bliver forsket på livet løs i hele landet. Og samtidig har vi kun lige kradset i overfladen. Så jeg ser frem til mere debat, udveksling af viden og konkret forretningsudvikling!