Et fænomen man ofte støder på indenfor lydbranding, er den klassiske diskussion om præference. Det er næsten umuligt at høre et stykke musik eller et lydlogo uden vi automatisk danner os en intuitiv mening om det; ”synes om” eller ”synes ikke om”. Præference er, som affektivt fænomen, noget af det mest fundamentale man kan arbejde med. Det er veldokumenteret, at præference har en enorm betydning for vores opfattelse og processering af stimuli.
Vores erfaring fra tidligere studier er dog, at hvis man ser på præference studier alene, selv i stor målestok, er det som regel begrænsede konklusioner man kan drage af disse. Man vil i nogle tilfælde kunne konkludere, med statistisk sikkerhed, at A er mere foretrukket end B. I nogle tilfælde kan man endda sige, at for en bestemt gruppe af befolkningen, er B mere foretrukket end A. Men potentialet for præference studier er egentlig begrænset til dette (udfordr endelig min holdning i kommentarfeltet…).
Det er ikke kun i vores dagligdag, at præference har enorm betydning. Generelt set har det akademiske fokus på lydlogoer og lydbranding længe taget udgangspunkt i præference som et af de vigtigste elementer. Områder som "optimering af præference ved hjælp af regler for længde" og "den musikalske struktur af lydlogoer" behandles med stor omhu. Men spørgsmålet er, om dette er tilstrækkeligt, når man vil beskrive det potentiale og ikke mindst den effekt, som lydlogoer har?
Hvis vi ser i alternative retninger, er der industrier, der har indset vigtigheden af interaktionen mellem lyd og billede. En meget udviklet og effektfuld brug af lyd og musik ses f.eks. i film og computerspil industrien. Her anvendes lyd og musik effektivt i samspil med den visuelle side, i dannelsen af mening og historiefortælling. Musikken ses her ikke som et middel for at skabe yderligere præference for et objekt, men derimod som et vigtigt aktiv, der kan forme perceptionen af en given situation eller scene.
Hvor ligger det største potentiale i brugen af lydlogoer og musik i branding? Skal vi beholde præference som udgangspunkt, eller er et mere varieret syn på effekten af lyd i branding nødvendigt for at omfavne det fulde potentiale?
