Af Morten Larsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi) og Signe Marie Davidsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi)

 Turisme, oplevelsesbaseret markedsføring og underholdningsindustri.

Gode eksempler på, at mange allerede har opdaget, at der er penge i oplevelsesøkonomi. Og rigtig godt for dem. Tillykke! Men lad os én gang for alle slå fast, at hvis man skal forstå, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse, skal man for en stund glemme økonomi og fokusere på oplevelse og det, den påvirker: Mennesket.

Vi mennesker påvirkes i så høj grad af oplevelser, at de ændrer vores måder at tænke og handle på både i forhold til os selv og andre. Oplevelsesøkonomi drejer sig altså først og fremmest om, hvordan oplevelsen som et værdiskabende redskab har indvirkning på vores sociale og kulturelle udvikling. Dette er en for os væsentlig, men i debatten ofte overset vinkel, der kan bidrage til grundlæggende at slå fast, at oplevelsesøkonomi er mere end Disney, kaffe og badeferier.

Lidt forenklet sagt er vores anke, at oplevelsesøkonomi som begreb bliver brugt som en form for medicin, man giver en døende patient og i sidste øjeblik helbreder. I skal bare tilføje noget oplevelsesøkonomi, og så kører bussen! Men faktum er, at man ikke bare tilføjer oplevelsesøkonomi som en guldrandet pakkeløsning, der forhandles i Netto. Man kan simpelthen ikke tale om det som en pakke smør, hvis anvendelsesform er nogenlunde klart defineret for de fleste. Lad os bøje det i neon: Oplevelsesøkonomi handler om mennesker, relationer, autenticitet og sociale samværsformer og først herefter om profit. Det drejer sig om først at se på mennesket og herefter på oplevelsens kvaliteter bredt betragtet. Skal man bruge oplevelsen strategisk som værdiskaber, skal man gå til værks som en kirurg: Grundigt, professionelt og med respekt for mennesket og situationen.

Universiteterne landet over (Aalborg, Aarhus og RUC) har skabt et videnskabeligt grundlag for begrebet oplevelsesøkonomi. I Aarhus studerer man feltet ved at se på os mennesker i en kontekst, og hvordan oplevelsen skaber værdi og på den måde påvirker vores måde at agere og være til i verden på. Oplevelsesværdi er altså et nøgleord til forståelsen af oplevelsesøkonomi. Man studerer med andre ord oplevelsesværdier i verden, og hvordan verden – og ikke kun erhvervslivet – strategisk kan tilføjes mere oplevelsesværdi med henblik på forandringer. Heri ligger et udviklingspotentiale; ikke kun for kaffe- og cola-producenter, men for mennesket generelt.

Et par eksempler:

Et advokatkontor indleder en oplevelsesøkonomisk forandringsproces med fokus på at skabe tættere relationer til deres kunder ved bl.a. at kommunikere til dem som ligeværdige. I et workshopforløb baseret på kreativitet, æstetik og følelser ændrer de deres syn på kunderne og begynder at betragte dem som mennesker, der har brug for hjælp frem for sager, der skal behandles. Helt konkret udvikler de en tegneserie over en sagsgang fra start til slut, og de indfører ’du’, ’dig’ og ’jer’ i stedet for ’De’ ’Dem’ og ’Deres’ i alt deres formidling.

Et andet eksempel er en gruppe unge fra en lille by i Grønland, der producerer en turnéforestilling med udgangspunkt i deres personlige historier. Gennem et samarbejde med danske og grønlandske kunstnere lærer de at anvende teatret som et redskab til at forstå og anvende deres egne fortællinger som en ressource i arbejdet med at skabe et andet billede af Grønland og grønlændere.

I begge eksempler bliver oplevelsens elementer redskaber til at betragte sig selv og egen praksis udefra med henblik på at skabe forandringer. Processen skaber altså mulighederne for en identitetsmæssig udvikling, der rækker ud over økonomiske kalkuler og profitberegninger; men som alligevel er vægtige vækstinitiativer, der har en afsmittende effekt på omgivelserne. Dette er også oplevelsesøkonomi, men med et stort fokus på oplevelsesværdi frem for oplevelsesprofit.

Oplevelsen forstået som et strategisk redskab til sociale forandringer tager udgangspunkt i menneskets kulturelle og sociale forudsætninger. I den oplevelsesøkonomisk forandringsproces er der fokus på æstetik, medskabelse og følelser. De involveredes kreative potentialer udnyttes til at udfolde historier, tanker og drømme, som grundlag for et forandringsarbejde på vej mod f.eks. nye kommunikationsformer og samfundsstrukturer. 

Men hvad er det, oplevelsen kan? Omdrejningspunktet i oplevelsesøkonomien er oplevelsen. Det lyder måske banalt og indlysende; men oplevelsesuniverset er en kompleks verden, der kan være svær at begribe. Men lad os forsøge. Oplevelsen kan være ventet eller uventet, stor eller lille, god eller dårlig. Alt opleves forskelligt fra menneske til menneske, og derfor er oplevelsen subjektiv. Men vi oplever ofte sammen med andre i situationer, hvor nye relationer skabes og eksisterende forhandles. Hvem har ikke stået til en rockkoncert og følt sig smittet af de andres begejstring og glæde og måske tænkt om sin kollega: ”Gud kan hun virkelig skrige så højt, bare fordi Robbie smider t-shirten?”. Vi higer alle efter oplevelser, og vi påvirkes emotionelt kraftigt af dem. Oplevelserne virker som socialt og kulturelt kit og giver ejerskab, glæde og motivation. Grundlæggende for oplevelsen er, at den forstyrrer hverdagens trummerum og placerer os i en anden tilstand af væren. I denne nye tilstand (eller rum), hvor vi fritstilles fra hverdagen, bliver følelserne aktiveret, og her både handler og reflekterer vi anderledes. Det er stedet, hvor de største forandringer kan ske! Her befinder man sig udenfor det norm-regulerede samfunds lov og orden i en tilstand af emotionel frihed. Her er vi alle lige, og alt er muligt. I dette rum bliver virkeligheden udenfor forstørret, og gamle sandheder om os selv, hinanden og verden bliver forhandlet, og nye konstrueres. Derfor er oplevelsen som værdiskabende redskab både slagkraftigt og virksomt. Ved at anerkende at oplevelser er centrale for dannelse af identiteter, fællesskaber og samfund generelt, bliver det muligt at arbejde strategisk med dem til at synliggøre fremtidspotentialer og forandringsønsker.

Der ingen tvivl om, at der er penge i at tænke oplevelsen ind som et middel til at optimere salget af produkter. Men det er ikke nogen naturlov, at der er lighedstegn mellem oplevelse og øget salg. Det er til gengæld et faktum, at oplevelsens mange former og udtryk påvirker vores syn på os selv og verden og derved vores evne til at handle og tage beslutninger. Med denne kronik har vi derfor sat mennesket i centrum i en definition af, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse. Oplevelsesøkonomi handler om individuelle og kollektive oplevelsesrum i grænselandet mellem følelser og rationalitet, og hvordan vi i dette rum gennemgår nogle sociale og kulturelle forandringer ved at udfordre hinandens rutiner, fordomme og værdier. Her motiveres vi til at tænke nyt og kreativt til gavn for både den enkelte, virksomheden og i sidste ende den samfundsøkonomiske bundlinie.

Når man snakker om oplevelsesøkonomi, er det vigtigt at slå fast, at mennesket er i besiddelse af andet og mere end et dankort og en tegnebog.

Som markedsføringsansvarlige lever vi i en tid, hvor kravene til at tænke i nyskabende kommunikation, er større end nogensinde. Et faktum, som ikke mindst skyldes markedets tendenser til overkommunikation, som gør det næsten umuligt at blive set og hørt som brand.  Af samme årsag optager brandoplevelser – bredt defineret som live oplevelser, hvor målgrupper involverer sig med et produkt eller et brand – i stadig stigende grad de marketingsansvarliges dagsorden. Dette ikke mindst fordi brandoplevelser netop gør op med markedets informations-bombardement, og i stedet giver virksomheden mulighed for, at involvere et udpluk af målgruppen i helhjertet og meningsfuld dialog.

BRUGERNE SOM BRANDAMBASSADØRER

Brandoplevelser er dialogbaseret kommunikation, der anerkender brugerne som de aktive, kloge og kritiske individer de er, og skaber oplevelser, der tager direkte afsæt i det krydsfelt hvor brandets personlighed og brugernes interesser mødes. I en tid hvor megen kommunikation er strømlinet og upersonlig, er brandoplevelser altså et troværdigt alternativ, som udspringer fra den eksperimentelle markedsførings grundtanke om, at involverende to-vejs kommunikation mellem brand og bruger skaber en uset høj brandloyalitet hos brugerne. En brandloyalitet som ifølge en række undersøgelser1, gennemført af det anerkendte internationale bureau Jack Morton Worldwide, kan aflæses som en direkte ’word-of-mouth’ effekt. Undersøgelserne gennemført af Jack Morton Worldwide viser på denne måde, at brugere som har været involveret med en brandoplevelse, i gennemsnit viderefortæller oplevelsen til 17 personer!

BRANDOPLEVELSER SOM BESLUTNINGSAFGØRENDE OPLEVELSER

At brandoplevelser har et langt større værdi end blot deres enorme genfortællingspotentiale, viser samme undersøgelser også. F.eks. anslår 80 % af undersøgelsernes respondenter, at brandoplevelser giver den bedste forståelse for brandets produkter, sammenholdt med alle andre typer medier. Derudover viser undersøgelserne, at 80 % af respondenterne er enige i, at det er mere sandsynligt at de vil købe brandets produkter, samt at de vil være mere modtagelige over for anden markedsføring fra brandet, efter at de har deltaget i en live marketingevent med brandet som afsender.

HØJT AFKAST PÅ INVESTERINGER

Tidligere har både den kortsigtet og langsigtet effekt og værdi af brandoplevelser, været svære at gøre målbar. Men med det stigende internationale fokus, som branchen har oplevet i de senere år, er også kommet en lang række værktøjer, udviklet specielt med henblik på at måle effekten af brandoplevelser. Så ligegyldigt om brandoplevelsernes fokus er, at øge kendskabet, at øge omsætningen, at forstærke markedspositionen, at skabe omtale mv., så er det med disse værktøjer muligt, at måle de direkte og indirekte effekter af brandoplevelserne. Med disse værktøjer i ryggen, samt den ekspertise som kræves, for at skabe brandoplevelser, som sikre en indsats med dyb afsæt i krydsfeltet hvor brandpersonlighed og målgruppens interesser mødes. Er det dermed muligt, at skabe brandoplevelser, som giver både omsætning på kortsigt og brandloyalitet på langsigt. Det er med andre ord muligt, at skabe en indsats, som intensiverer markedsføringsbudgettet.

Gamle mønstre på nye krus.

Hvorfor nøjes med at hælde gammel vin på nye flasker, når man kan skabe et helt nyt produktdesign ved at trække en gammel sømandssweater ned over hovedet på et helt almindeligt termokrus…? Efter oplæg fra designer Pernille Vea har virksomheden Menu for nylig lanceret en lille fin serie af fire porcelænskrus dekoreret med hvert sit originale strikmønster fra fire nordiske sømandstrøjer. Se vedhæftede artikel for endnu et eksempel på, hvordan fortidens traditionelle mønstre inspirerer moderne designere og firmaer.

Dansk væver med succes i det vestlige Irland

Projektet Retrokoncepter er i sig selv unikt :); men selvfølgelig findes der lignende tiltag andre steder, og projektet har spottet disse ideer andre steder fra i ind- og udland og har ladet dem inspirere vore virksomheder og øvrige partnere i projektet.

Her udfoldes oplevelsesøkonomisk tankegang og bliver omsat til virksomheders bundlinje. Se vedhæftede artikel.

Det er interessant at se hvad der rundt ombliver lavet af interessante projekter inden for oplevelsesøkonomi og i forsøget på at være innovative. Samarbejde på tværs af professioner med en innovativ indstilling. Team Up - bring de utraditionelle men relevante personer sammen. Kunstner og materiale producenter, der normalt ikke kan er de naturlige partnere, men giver mulighed for innovative projekter og kunst, der fremmer og udvikler personer og virksomheder.

Det er en interessant tilgang og meget simpel – TEAM UP. Lad være med at modarbejde hinanden og blive for indadrettet, men vær derimod åben overfor for andre personligheder og kunnen som kan åbne øjne, men også være med til at sætte ting i perspektiv og blive innovative.

Det at gå nye veje og være åben over for forandring og følge med, ikke stoppe op og blive stående, fordi her er vi helt sikre. Tage ansvar for andre og miljøet og ikke blive for selvhøjtidelige og være med til at gøre en forskel, hvor det tæller.

Tag kunsten og kunden med – hvordan bliver vi mere kreative i vores jobs og hvordan kommer vi ud til kunden, så de føler sig trykke i deres oplevelse og hvad skal de have ud af den. Vi ved, hvad vi gerne vil have dem til at føle, men hvad føler de rent faktisk om deres oplevelse?

Fremtiden handler om, at vi skal skabe relationer og netværk. Gennem vores jobs, vores fritid og vore oplevelser. Det betyder, at I alle dele af vores liv har vi brug for at bygge et stærkt netværk, men også skabe nogle gode relationer mellem forretning og kunde. I dag handler det for mange om at skabe oplevelsesøkonomi og om at give folk noget ekstra, for deres kunder eller medarbejdere og derved give dem en stærkere relation og samhørighed med virksomheden og tale med folk - købere og sælgere i øjenhøjde.

I sidste ende handler det om at alle, der arbejder sammen på den ene eller anden måde er passioneret. Når du er passioneret, åbner det op for kreativiteten og der er uendelige muligheder for at skabe innovative projekter. Om det er arrangementer, produkter, medarbejderpleje/udvikling, kundepleje og kompetenceudvikling, hvis passionen er der er der ingen grænser for, hvor man kan bære sine projekter hen og det er her innovation bliver skabt.

I forbindelse med studieturen med Invio og CKO hørte vi og mødte mennesker, der driver deres projekter med passion og ønsker at tage det videre og inspirere andre. Det er ikke sikkert, at det på landsplan eller på verdensplan er banebrydende, nytænkende innovation, men for personerne, virksomhederne og produkterne var det nytænkende og innovativt at tagetudgangspunkt i passion. Det var inspirerende at møde mennesker, der over alt andet ”bare” elsker det, de laver og tror så meget på det, at de kan flytte bjerge. Tak for en interessant dag.

En verden med Oplevelses Økonomi og Innovation

At arbejde med oplevelser er en kompleks størrelse.. Det handler om at ramme det rigtige momentum.. Når der arbejdes med oplevelser, som en del af en virksomhed, hvor det skal få den effekt, at skulle fremme medarbejdernes kreativitet og arrangement eller det skal kunne inddrage og give kunder en tilhørsfølelse af, at de er med til at bidrage noget til den virksomhed de arbejder sammen med..

Vi arbejder med oplevelser og arbejder altid på at skabe nogle rammer som giver deltagerne/kunderne den bedst mulig oplevelse og et tilhørsforhold til os og vores arrangementer. Det som vi har lært er at når man skal arbejde med mennesker og deres oplevelser handler det om at ramme en følelse ved dem og finde en balance mellem noget nyt og interessant og noget der følelses nemt for dem – altså det er ikke alt for grænse overskridende og det følelses nemt og skønt at deltage i og ender ud med en fantastisk oplevelse.

Derudover handler det om at lave gode partnerskab. Hvis man vil lave virkelig gode og vellykket events og oplevelser handler det om at have nogle gode partnerskaber. For os er partnerskaberne i form af sponsorer, medier og gode venner. De partner skal have lyst til at være med og have en vis passion med I det – de skal være en del af planlægningen, beslutningsprocessen og de skal være med ude når events afvikles. For os er det alt afgørende at have gode partnerskaber og forhold til vores målgruppe, vi skal i sidste ende lave give dem alle den bedst mulige oplevelse. Det kræver at vi bruger tiden, har passionen og tænker ud af boksen (arbejder innovativt).

Når forskellige parter mødes om et projekt skabes der ideer og mulighed for udvikling af alle parter. Vi forsøger at skabe passion hos alle og derved kan vi alle sammen arbejde os hen i mod at lave kreative og innovative projekter som kan skabe omtale, indlevelse, positiv energi og en god oplevelse med venner og veninder.

 Vi arbejder med oplevelsesøkonomi som vores hovedvægt og vi kæmper for at have en vigtig plads hos vores partner i en tid hvor sponsorater og offentligmidler er svære at skaffe. Samtidig med at forbruger tager meget for givet og alle gør alt for at please et publikum som er svært at ramme mellem alt støjen på de sociale medier, tv, billboards selv små reklame skærme i busser og S tog – som forbruger bliver vi bombet med oplevelser, ting vi kan gøre, deltage I og købe, der er ikke den butik, den vare eller det sted der har en form for ”innovativ” oplevelse og tilføre deres virksomhed ”oplevelsesøkonomi”.  Det er en tid der udvander udtrykkende ”innovation” og ”oplevelsesøkonomi” fordi alle ”gør” det og ”har” det.. Så hvad er reelt set oplevelsesøkonomi og innovative tiltag? Tomme udtryk eller fakta?

For os handler det om at differentiere vi os fra alle de andre og vise at vi har passionen og arbejder med en innovativ kant i fællesskab med vores partner og vores kunder.

Hvorfor er I innovative og arbejder fremadrettet med oplevelsesøkonomi?

Vidste du, at der hvert år trykkes næsten 200 mio. IKEA-kataloger, at der sælges 20 mio. af de efterhånden klassiske blå IKEA-poser – og at IKEA investerer rigtig mange penge i kundeoplevelsen, fordi det er god forretning? At køkkenforretningen Designa i Kjellerup ved Silkeborg har bygget et køkkentempel i forretningen for at skille sig ud fra mængden og ’give kunderne en på opleveren’?

Vidste du desuden, at Skanderborg Festival som udgangspunkt for at udvikle Danmarks smukkeste festival skaber en fest, som de selv gerne selv vil være med til? Og at Randers Regnskov oprindeligt skulle have været et terrarium i en villa, men nu sigter mod stjernerne med et projekt til op mod en milliard kroner?

Hvis ovenstående palette af oplysninger ikke rigtig siger dig noget, er der stor sandsynlighed for, at du ikke deltog i en intensiv masterclass i oplevelsesøkonomi arrangeret af INVIO og CKO. Her var et halvt hundrede mennesker samlet i 12 timer til spændende oplæg og debat omkring oplevelsesøkonomien i Danmark med udgangspunkt i en række østjyske cases – IKEA i Aarhus, et udviklingsprojekt med deltagelse af tre butikker, Skanderborg Festival og Randers Regnskov. I løbet af de 12 timers masterclass kørte vi Østjylland tyndt og blev oplyst, inspireret og udfordret på vores eksisterende viden om oplevelsesøkonomien. På afstand af dagen er der i hvert fald tre fællestræk for disse ellers meget forskellige cases på oplevelser – og i øvrigt de fleste andre cases i oplevelsesøkonomien.

Oplevelser skal give (oplevelses)økonomi

For det første bliver oplevelserne udviklet med henblik på at tjene flere penge. Oplevelsen skal være med til at differentiere den enkelte oplevelse i markedet af oplevelser, hvor festivaler, zoologiske anlæg, køkkenforretninger og møbelforretninger konkurrerer med hinanden og med en lang række andre virksomheder om brugernes opmærksomhed. Det var særligt tydeligt i IKEA, hvor der investeres i en ny indretning af et miljø i butikken med henblik på at øge omsætningen.

For det andet bliver oplevelserne udviklet som designede koncepter, hvor der gøres meget ud af alt omkring selve oplevelsen. Det kan være i form af fysiske objekter, visuel kommunikation eller følelsesmæssige påvirkninger, hvor hele rejsen omkring oplevelsen er sat ind i en fortællende ramme. Randers Regnskov var vel det mest tydelige eksempel blandt de østjyske cases, hvor der er skabt et helt univers omkring de forskellige verdensdele.

For det tredje bliver oplevelserne udviklet med udgangspunkt i at øge værdien for brugerne (uanset om de så kaldes for kunder, gæster, deltagere eller besøgende). Der arbejdes derfor med at skabe viden om brugernes behov, ønsker og tilfredshed med henblik på at udvikle gode oplevelsesdesign. Uanset om det så sker gennem forskellige former for brugeranalyser eller gennem udbydernes fornemmelser for, hvad ’brugerne vil have’. Skanderborg Festival bruger begge typer viden.

De ovenstående fællestræk giver sådan set sig selv, da de mere eller mindre har været det faste fundament for oplevelsesøkonomien, siden Pine og Gilmore introducerede begrebet for mere end 10 år siden med referencer til fx Disneyland og Starbucks. Utallige bøger og eksempler senere har både begrebet og arbejdet med oplevelsesøkonomien og design af oplevelser udviklet sig og spredt sig til en lang række brancher og virksomheder. Der er sket meget – både i praksis og i forskningen.

Fokus skal rettes mod brugerne – ikke Starbucks

Til trods for at der er sket meget med begrebsudviklingen omkring oplevelsesøkonomien igennem udgivelser som ”Følelsesfabrikken” (Anna Porse Nielsen m.fl.), ”The Experience Economy – A New Perspective” (Albert Boswijk m.fl.) og senest ”Oplevelsesdesign” (Christian Jantzen m.fl.), så lader det til at være de samme typer eksempler på oplevelsesøkonomien, der dukker op igen og igen. Forlystelsesparker (Disneyland, Tivoli, Legoland etc.), brand-temaparker (The Heineken Experience, Mercedes-Benz World, Sony World etc.) og konceptbutikker og –cafeer (Starbucks, Abercrompie & Fitch etc.). Eksemplerne er velvalgte, fordi de giver intuitiv mening i forhold til at forstå oplevelsesøkonomien. Men ofte er oplevelserne inden for ovennævnte eksempler så konceptualiserede og designede, at det kan være vanskeligt at se og forstå den personlige oplevelse midt ’i al postyret’.

 Valget af eksempler har konsekvenser for, hvordan brugeren bliver behandlet både begrebsmæssigt og i praksis. Der bliver generelt brugt mere plads på at forstå udbydersiden end brugersiden. Det er tankevækkende, hvor lidt selve den personlige oplevelse – og hvad brugerens rolle i denne sammenhæng er – fylder i eksempler, praksis og litteraturen. Der mangler efter min opfattelse stadig helt grundlæggende viden om, hvorfor og hvordan brugerne søger oplevelser og hvilke implikationer det har for, hvordan oplevelser skal designes af udbyderne, men endnu mere vigtigt kan designes af brugerne.

Derfor har jeg igangsat et forskningsprojekt med Wonderful Copenhagen og Kunstakademiets Designskole, hvor ovenstående spænding mellem udbydere og brugere netop er fokus under overskriften ”Oplevelsesdesign”. I løbet af tre år vil projektet undersøge oplevelsesbegrebet med udgangspunkt i brugerens oplevelse – uanset om disse oplevelser så finder sted på nogle af de arketypiske steder inden for oplevelsesøkonomien eller om det sker på alle mulige andre steder og tidspunkter. Målet i sidste ende er dog det samme, som målet er for IKEA, Randers Regnskov, Skanderborg Festival og alle andre; nemlig at omsætte denne mere dybdegående viden om, hvordan, hvornår og hvorfor brugerne oplever til at skabe og designe oplevelser, der både giver merværdi til brugere og virksomheder på samme tid. For det er jo trods alt denne merværdi, som oplevelsesøkonomien handler om.

Kun fantasien sætter grænser for brugen, når playscapes designer fantasifulde skulpturelle elementer.

Kunst i det offentlig rum skal ikke kun være til observation, det skal skabe rum for ophold, så det bruges aktivt. Tanken om, at mennesket er skabende gennem kunsten, er udgangspunktet for playscapes, når virksomheden udvikler nye elementer, som skal indgå i det offentlige rum.

playscapes udvikler elementer, som hver især eller kombineret kan benyttes til forskellige funktioner og integreres med allerede eksisterende designs, pladser og torve. Et af de elementer er playSea; et fantasifuldt skulpturelt element på ca. 8 m2 og 55 cm højt. Elementet kan bruges enkeltvist til for eksempel et bytorv, eller det kan kombineres med flere, så det danner hele landskaber på udearealet.

”Vi har med playSea skabt et opholdssted, hvor mennesker og ideer kan udvikle sig; et sted der sætter krop og tanke i bevægelse. playSea giver mennesker en anderledes og utraditionel måde at mødes og udveksle på,” fortæller Technical director Per Stokbro fra playscapes. For brugerne er der mulighed for at benytte elementet til en lang række forskellige aktiviteter, alt efter hvad den enkelte har lyst til. Man kan blandt andet ligge, sidde, skate, hvile, hoppe, løbe, lege, drømme, samtale, og hvad der ellers falder én ind.

Formålet med elementerne er at skabe multifunktionel kunst, hvor kun fantasien sætter grænser for brugen. Med et abstrakt og åbent formsprog inviterer elementerne til aktiv brug og kreativ udfoldelse gennem kunsten. Ved udformningen er det et kriterium, at elementerne indbyder til aktivitet for alle uanset køn, alder eller beskæftigelse, samt at de kan benyttes individuelt af brugerne såvel som i relation med andre. Udover at indbyde til fysisk aktivitet, skaber elementerne ligeledes rum for refleksion.

Det er et væsentligt kriterium i udviklingen af elementerne, at de netop rummer mulighed for fleksibilitet, både i forhold til form og funktion. I udviklingsprocessen involveres der derfor altid samarbejdspartnere som for eksempel ingeniører og konstruktører. Disse parter skal være med til at sikre, at udformningen kan holde til menneskelig aktivitet. Dette kriterium understøtter, at det offentlige rum ikke kun skal bestå af observerbar kunst, men at det er brugskunst i ordets bogstaveligste forstand.

Jeg har en kæphest. Min kæphest hedder konferencer og jeg blev mindet om den forleden, hvor jeg blev interviewet til Kursuslex’ magasin Møderplus i artiklen på side 9, ”Skab positive forstyrrelser og brug teknologien”.  '

Som så mange andre bliver jeg ofte inviteret til konferencer. Nogle gange som oplægsholder, men de fleste gange som almindelig deltager. Og jeg forstår ikke, at mange konferencearrangører endnu ikke har lært, at ”less is more” når det kommer til oplæggenes antal og mængde. Der er kommet fokus på oplevelser, inddragelse, lærende møder, brug af teknologi osv og tak for det - som en der beskæftiger sig med oplevelsesøkonomi er det et stort fremskridt. Men jeg savner stadigvæk fokus på vægtningen mellem oplæg og pauser.

For hvorfor går vi til konferencer? Jeg vil vove den påstand, at for langt de flestes vedkommende er det lige så meget for at netværke med kendte og ukendte faglige relationer, som det er for det faglige indhold. Det kan være, at det forholder sig anderledes i den videnskabelige verden eller der, hvor konferencens emne er meget specifikt. Men i min verden er langt de fleste konferencer en ramme om netværk krydret med enkelte gode oplæg.

Og det er i pauserne, at det sker. Det er her de spændende snakke opstår. Jeg har ikke tal på de konferencer, jeg har været til, hvor den eneste tid, der har været afsat til snak, har været to korte kaffepauser på 10-15 minutter og en hektisk frokost i løbet af en hel dag. Hektisk fordi programmet alligevel altid skrider og pauserne derfor bliver inddraget til endnu mere envejskommunikation. Jeg forstår det ikke!

Når jeg vælger at deltage i en konference, er det sjældent selve indholdet, der får mig til at tage beslutningen om at bruge tid og penge på at være med. Det er fint nok med inspiration og jeg siger bestemt ikke nej til et spændende oplæg. Men hvis jeg skal bruge en hel dag på at deltage i en konference, så handler det i høj grad om, hvem de andre deltagere er og om der er tid til at møde dem. Oplægsholderne fungerer ofte som trækplastre og som dem, der får folk til at tilmelde sig. Men jeg tror faktisk, at rigtig mange har det som jeg: at det er mødet med de andre deltagere, der betyder noget i forhold til, at man oplever tiden som godt givet ud.

Her springer kæden af for mange arrangører. Jeg kan godt forstå, at man gerne vil lave et spændende program med gode oplægsholdere, god mad og måske endda en oplevelse af en art i løbet af dagen. Men hvornår lærer mødearrangørerne, at der skal afsættes meget mere tid til netværk?

Jeg deltog engang i en innovationsgruppe omkring fremtidens mødekoncepter. Her udviklede vi forskellige formater for møder og konferencer og prøvede at udfordre rammerne. En af ideerne var en ”non-ference”. Eller sagt med andre ord en konference uden indhold. En konference, hvor man tog konsekvensen af, at mange folk alligevel primært kommer til konferencer for at netværke og derfor helt fjernede et eventuelt fagligt indhold. Måske lidt ekstremt, for hvordan ved folk så om arrangementet rent faktisk er relevant for dem og hvem de kan forvente at møde? Det er jo det, som oplægsholderne er med til at signalere.

Men måske man kunne lave en tommelfingerregel i konferencebranchen om at programmet skal vægtes 50/50? Den ene halvdel af dagen kan gå med gode spændende oplæg og den anden halvdel med tid til netværk. Så kan man lave åbne pauser, hvor folk griber en kop kaffe og sludrer med hinanden. Eller man kan lave mere faciliterede pauser, hvor arrangørerne hjælper folk til at møde nye mennesker og reflektere over dagens indhold. Mulighederne er mange.

Det afgørende er, at jeg synes at det er i kombinationen af gode oplæg hvor man bliver præsenteret for nye tanker og i refleksionen gennem samtale at ideerne opstår og der dannes basis for nye samarbejder. Sådan nogle konferencer vil jeg i hvert fald gerne komme til!

Kærlig hilsen

Anna Porse Nielsen

Indlægget kommer fra Mantos blog

On the one hand, Greenland is a society undergoing major social change and development in these years. Media are focusing on Greenland, debating climate changes and oil, and the country seeks to find foothold as centre of this attention. On the other hand, Greenland is a country, continuously, fighting for social and cultural liberation from a biased and stigmatizing colonial discourse. Greenland is in a limbo between these positions of development and deadlock, and this thesis is written in this borderland.

This thesis contains both academic analyses and a product targeted my collaboration partner. It is about Greenland, and the product of this thesis is targeted a Greenlandic context. C:NTACT Fonden (at the Betty Nansen Theatre in Copenhagen) is the collaboration partner of this process, and the product is designed for C:NTACT. C:NTACT’s theatre workshop in Paamiut in Greenland, autumn 2010, in which I participated as  project manager, is the central empirical basis for this thesis.

The purpose of the thesis is a) to analyse C:NTACT’s workshop in Paamiut in order to b) identify causes concerning the lack of rooting of C:NTACTs social work in a Greenlandic context. This leads to c) the design of a product useful for C:NTACT’s future work in Greenland.

C:NTACT was, in this workshop, concerned with a post colonial practice addressing the dominating and biased discourse about Greenland. This discourse makes it difficult to conceive what Greenland really is and, at the same time, it challenges the lives of modern Greenlanders by framing their identities on the background of an antiquated and biased colonial understanding of the Greenlandic society and culture

The massive social problems among young participants in this workshop also challenged C:NTACT’s work, and this is reflected in my consideration regarding the final design. 

In my thesis I am concerned with the theatre as a means of socially constructing new identities in process of change. Inside the framework of the theatre, identities are democratically and the performatively negotiated among different actors, and within this activity social empowerment of the individual human being is embedded. Theatre, as defined in a specific context, has the capability to problematize and challenge the understanding of identities as static, in the sense of not changing. In my thesis identity is comprehended as social constructions and therefore changeable. The theatre facilitates the framework for the individual to express his or her Entrepreneurship is theoretically and practically fundamental in the process of change and hence fundamental to both the theatrical work of C:NTACT and my own process of working with this thesis.     

Experience economy, as the analytical horizon for this thesis, should therefore not only be defined as some sort of consumption culture closely connected with corporate branding and marketing. Here I have tried to challenge this traditional understanding by applying the discipline in a social and entrepreneurial context.

“Social constructivism” and “performativity” are two theoretical ground positions.. The identity transforming potential of the theatre work, I have applied to the social constructivism, and, hence, it is analytically used in relation to the performative work of C:NTACT. As a student I am here shaped by dramaturgy and the experience economy, which therefore both, as academic disciplines are reflected in this thesis.

In relation to C:NTACT’s theatre workshop in Paamiut, Greenland, the main concern was how to root the results of this workshop in  society and thereby secure continuous social transformation processes. In the workshop C:NTACT did not succeed to do that. Therefore, my purpose in this thesis is, based on the analytic study, to design a product with the potential of rooting  the performative and social work of C:NTACT in the daily lives of Greenlandic youth. The question is, what can serve as a lasting tool for the identity work of Greenlandic young people? 

I have come up with a “rooting strategy” materialized in the two following designs:

1)   C:NTACT/blog – a digital “third space”: A blog feature which is meant to be incorporated into C:NTACT’s existing website (www.contact.dk). This co-created and self-directing digital universe, where stories, pictures, music and uploads are exchanged and posted, will have the potential of serving as a lasting tool for the identity work, and thereby root the work and ideas of C:NTACT. In addition, C:NTACT/blog will serve as a window for experiencing alternative stories about Greenland, which have never been told before, told by the Greenlandic youth. It will be a promotional response to a often generalised representation of their country.

2)   O.S.E. training: A training programme for teachers in Greenland in a collaboration between C:NTACT Fonden and Grønlands Seminarium. This programme focuses on theatre as an entrepreneurial tool for social change. In the longer term, this training programme will generate a new knowledge among Greenlandic teachers and educators on how to use theatre as a simple and entrepreneurial means to create social change.