Som markedsføringsansvarlige lever vi i en tid, hvor kravene til at tænke i nyskabende kommunikation, er større end nogensinde. Et faktum, som ikke mindst skyldes markedets tendenser til overkommunikation, som gør det næsten umuligt at blive set og hørt som brand.  Af samme årsag optager brandoplevelser – bredt defineret som live oplevelser, hvor målgrupper involverer sig med et produkt eller et brand – i stadig stigende grad de marketingsansvarliges dagsorden. Dette ikke mindst fordi brandoplevelser netop gør op med markedets informations-bombardement, og i stedet giver virksomheden mulighed for, at involvere et udpluk af målgruppen i helhjertet og meningsfuld dialog.

BRUGERNE SOM BRANDAMBASSADØRER

Brandoplevelser er dialogbaseret kommunikation, der anerkender brugerne som de aktive, kloge og kritiske individer de er, og skaber oplevelser, der tager direkte afsæt i det krydsfelt hvor brandets personlighed og brugernes interesser mødes. I en tid hvor megen kommunikation er strømlinet og upersonlig, er brandoplevelser altså et troværdigt alternativ, som udspringer fra den eksperimentelle markedsførings grundtanke om, at involverende to-vejs kommunikation mellem brand og bruger skaber en uset høj brandloyalitet hos brugerne. En brandloyalitet som ifølge en række undersøgelser1, gennemført af det anerkendte internationale bureau Jack Morton Worldwide, kan aflæses som en direkte ’word-of-mouth’ effekt. Undersøgelserne gennemført af Jack Morton Worldwide viser på denne måde, at brugere som har været involveret med en brandoplevelse, i gennemsnit viderefortæller oplevelsen til 17 personer!

BRANDOPLEVELSER SOM BESLUTNINGSAFGØRENDE OPLEVELSER

At brandoplevelser har et langt større værdi end blot deres enorme genfortællingspotentiale, viser samme undersøgelser også. F.eks. anslår 80 % af undersøgelsernes respondenter, at brandoplevelser giver den bedste forståelse for brandets produkter, sammenholdt med alle andre typer medier. Derudover viser undersøgelserne, at 80 % af respondenterne er enige i, at det er mere sandsynligt at de vil købe brandets produkter, samt at de vil være mere modtagelige over for anden markedsføring fra brandet, efter at de har deltaget i en live marketingevent med brandet som afsender.

HØJT AFKAST PÅ INVESTERINGER

Tidligere har både den kortsigtet og langsigtet effekt og værdi af brandoplevelser, været svære at gøre målbar. Men med det stigende internationale fokus, som branchen har oplevet i de senere år, er også kommet en lang række værktøjer, udviklet specielt med henblik på at måle effekten af brandoplevelser. Så ligegyldigt om brandoplevelsernes fokus er, at øge kendskabet, at øge omsætningen, at forstærke markedspositionen, at skabe omtale mv., så er det med disse værktøjer muligt, at måle de direkte og indirekte effekter af brandoplevelserne. Med disse værktøjer i ryggen, samt den ekspertise som kræves, for at skabe brandoplevelser, som sikre en indsats med dyb afsæt i krydsfeltet hvor brandpersonlighed og målgruppens interesser mødes. Er det dermed muligt, at skabe brandoplevelser, som giver både omsætning på kortsigt og brandloyalitet på langsigt. Det er med andre ord muligt, at skabe en indsats, som intensiverer markedsføringsbudgettet.

Egentlig burde dette indlæg være blevet skrevet sidst i december med overskriften: ”Oplevelser der rørte i 2011”, men som mange andre havde jeg for travlt med netop at opleve, (og en masse andre ting), i december måned, så lad det i stedet være en slags ønskeseddel til oplevelser i det nye år. Hvad mon der venter af kreative overraskelser?

Udover naturligvis ’klassiske’ kultur- natur- og rejseoplevelser, som måske allerede er booket, så er der jo også alt det, der pludselig dukker uventet op, uden at man opsøger det. Græsser man lidt rundt i projektbeskrivelserne på CKO, er det tydeligt, der sker en masse innovativt,også i vores eget projekt Clio Online går Live, der handler det om at skabe gode, spændende og underholdende undervisningsfilm. Hvis jeg blev spurgt om, lige her og nu, hvilke ideer eller ønsker, jeg har til oplevelser i 2012, så ville jeg sige: Overraskende og uforudsigelige wow-oplevelser i dagligdagen.

Wow-oplevelser i 2011

Dem var der flere af i 2011, og en af dem, der først popper op på den indre Google-søgning var kunstinstallationen Urban Forest i metroen på Kgs. Nytorv. Installationen blev skabt af kunstnerne Cecilie Waagner Falkenstrøm og Patrick Coard fra kunstnergruppen The Reframing Initiative, der også udstiller i andre byer verden over. Når man dykkede ned under gadeniveau, åbnede rummet sig i billeder, lys og lyd, med videoballetsekvenser fra Det Kongelige Teater projekteret op på væggene i metroen. Det var ret fantastisk at blive overrasket af et værk, der i den grad omsluttede én i et lækkert stemningsunivers i de minutter, man nu opholdt sig på metrostationen, og som brød rutinen, kedsomheden og ventetiden på en interessant måde. Man kunne sagtens forestille mig lignede tiltag ved busstoppesteder eller andre vente-lokaliteter.

Et andet rasende godt tiltag, jeg faldt over tilfældigt på nettet, er blevet realiseret i Viborg: intelligente affaldsspande, der smasker og bøvser, når man kaster noget i dem, og som ydermere komprimerer skraldet og via sensorer registrerer, når den er fuld. Det er da genialt og oven i købet sjovt!

Emotionelle kicks

Oplevelser handler jo om at have det sjovt og om at blive engageret, fordi man har det sjovt. Det skal med andre ord være nydelsesfuldt på en eller anden måde. Oplevelser spiller på følelserne, og følelser hænger sammen med erindring. Vi husker det, der har rørt os. En strabadserende overlevelsestur i det canadiske vildmark kan, (for nogle), være en stor og nydelsesfuld oplevelse og givetvis en oplevelse, man husker. Men mindre kan bestemt også gøre indtryk.

Hvad med trapper, der er udformet som et klaver, og som spiller, når man træder på tangenterne? Det er allerede opfundet, se bare her. Det er både sjovt og sundt for helbredet, for hvem gider tage rulletrappen, når man kan musicere sig opad! Til gengæld kunne man, (jeg), godt ønske sig det modsatte, når det f.eks. gælder museumsbesøg. Hvor tit har jeg ikke drømt om en slags rullende transportbånd, man kan stå på og lade sig føre rundt mellem herlighederne i sal efter sal uden at skulle trave i gåsegang i en tyk kødrand af besøgende, der hver især skal kæmpe sig adgang til et hurtigt kig på værkerne. Det vil være lige sagen for folk, der har tendens til at få ’museumsben’…

Eller hvad med intelligente biler, der registrerer, om man er en god bilist, der overholder fartbegrænsningerne, så man opnår belønning i form af f.eks. gratis P-pladser eller lavere forsikringspræmier…. Eller en smart og sjov måde at sortere affald på. (I Norge sorterer man allerede sit affald i hjemme i tre kategorier!). F.eks. containere til plastikaffald, glas, pap osv., der spytter en kvittering ud,som man kan få vekslet til kontanter eller give til et godt formål, lidt à la flaskeautomaterne i supermarkederne, men i flotte farver og lækkert design. Listen kan hurtigt blive lang, når man først lader fantasien løbe, og jeg er sikker på, der allerede er ideer i diverse støbeskeer til oplevelser med masser af wow-effekt, der kan gøre hverdagen lidt nemmere at holde af….

Bruuns Bazaar og Bureau Detours blev introduceret gennem Videncenter for Design & Business som en del af projektet Sensorial Shopping. I Sensorial Shopping er målet at udvikle nye, sanselige oplevelser i butikkerne, og skabe rammer for at sætte kreative og kommercielle aktører i stævne. Resultat: innovative, æstetiske rammer for shopping.

Projektet blev kickstartet med workshoppen ”materiale tapas” på Institut for (X), Bureau Detours’ hovedkontor i Århus. Formålet med workshoppen var at definere idéer og visioner til at skabe en fysisk platform for Sensorial Shopping processen. ”Less is more”, ædle materialer og moderne klassikere blev værdiplatformen for udviklingen af Bruuns Bazaars pop-up kiosk.

Den fysiske ramme for pop-up kiosken er en 10 fods container malet sort udvendig og med gennemført håndværk indvendig. Containeren er den ultimative moderne rejsekuffert,  inspireret af rejsegarderober og walk-in closets fra tidligere tiders rejsekultur. Den er bygget med referencer til traditionelle rejsekufferter, i billige materialer, der er blevet forædlet. Sildebensparket i rustikke planker, særligt udvalgte fyr-finér plader, skjulte samlinger samt speciallavede fatninger til de elektriske elementer.

Containeren er en ”pop-up kiosk” fordi sortimentet vil skifte efter behov, og fordi den vil dukke op på steder, der ikke nødvendigvis ligger i de traditionelle modezoner. Det visuelle udtryk, neon pilen, ”tilbage om 5 minutter” skiltet og præsentationen af sortimentet, giver nærmere associationer til en lokal kiosk på hjørnet end en modeforretning. 

Bruuns Bazaar

Den 6. december var vi i projektet til fremlæggelse af survey-resultater hos Field’s.

Fremlæggelsen var tredje resultat af vores undersøgelse i forhold til en afdækning  muligheder og barrierer for bedre affaldssortering i Field’s.

Vi har tidligere i projektet gennemført en kvantitativ undersøgelse af, hvordan butikkerne i Field’s forholder sig til affaldssortering  på både et overordnet plan men også i forhold til den konkrete affaldssortering, de skal udføre i deres hverdag på arbejde.

Ydermere har vi afholdt en fokusgruppe med Driften Field’s driftsafdeling. Et af afdelingens arbejdsområder er at holde pænt og rent  ved centrets affaldssortering. Der fik vi afdækket muligheder og barrierer set fra deres perspektiv. Både i forhold til, hvordan sorteringen fungerer i forhold til butikkernes brug af affaldsgården, men også i forhold til deres arbejdsgange.

I seneste ombæring har vi gennemført en kvalitativ undersøgelse af den konkrete affaldssortering, sådan som den rent faktisk finder sted nede i affaldsgården.

I undersøgelsen har vi både observeret, hvordan den faktiske sortering foregår, men også interviewet de butiksansatte, efter de har sorteret deres medbragte affald.

Muligheder og barrierer

Rækken af resultater afdækker et potentiale for forandring, men også en række forhindringer.

Det positiver er, at der er mange butiksansatte, der melder sig frivilligt til at gå ned med affald for at holde en pause fra kunderne.

En anden ting er, at de gerne sorterer i de kategorier de kender fra deres private sortering – altså pap, batterier, glas og affaldsposer. Til trods for, at der er i Field’s bliver sorteret i flere fraktioner og underkategorier end dette. Dette udgør en forhindring for korrekt sortering, som vi i projektet skal arbejde ud fra.

Vi skal via oplevelser gør det nemt for dem at sortere i de fraktioner, de ikke kender derhjemmefra. Vi skal med andre ord motivere dem til at optage ny viden omkring affaldssortering og samtidig gøre det nemt at formidle den nye viden.

Undersøgelsen viser også, at affaldet skal sorteres ved kilden (lejemålet). Sker dette ikke er chancerne for at affaldet eftersorteres i varegården meget lille. Altså fokus på udvikling af affaldsmateriel til lejemålene

Efter fremlæggelse af tredje afdeling i vores survey,  har vi således i projektet et overblik over, hvor indsatsområderne er for at skabe en bedre affaldssortering, samt vi har fået en idé om, hvordan ambassadørkorpset skal sætte ind i fht ny viden.

Vi glæder os til næste skridt med at konkretisere de enkelte tiltag.

Så er vi klar med  vores pop-up office i Field’s!

Projektets ”kontor” ligger ude  i shoppingcentret side om side med butikkerne. Vi har valgt at kalde det et kontor frem for butik, da vi ikke alene har fokus på salg. Kontoret er en afspejling af de leverancer og indsatsområder, vi arbejder med i Fields’.

Åbning af kontoret skal invitere udefrakommende til at få et kig ind i maskinrummet i projektet og høre fortællingen bag projektet.  Kontoret har dog også en pointe i forhold til interne butiksansatte: I kontoret bliver der indrettet undervisningsområder, hvor vores ambassadørprogram kommer til at udfolde sig.

At åbne et kontor har flere formål:

-          At skabe oplevelsesorienteret læring for gæsterne i butikken omkring affald som ressource

-          At formidle vores projekt til gæsterne i Field’s ved at fortælle historien om affald som ressource og sælge genbrug og produkter skabt ud af affald

-          At skabe et laboratorium for test og afprøvning af projektets mål og leverancer, og skabe en legeplads for generering og udvikling af projektets idéer og fremdrift.

-          At forankre projektets ambassadørkorps i Field’s, hvor vi skal have butikkerne i ind i et forløb, hvor de skal motiveres for at sortere affaldet bedre. Dette gøres i kontoret i Field’s, hvor vi inviterer butikkerne ned til work shops

-          At afholde foredrag og gå-hjem-møder med relevante interessenter, hvor vi kan invitere til dette i vores kontor

Vi er rigtig glade for at åbne og ”gå live” med vores projekt og få noget feed back fra gæsterne i vores kontor.

Vi håber, du kigger forbi.

Kontoret har åbent fra 9.dec 20111 – 19 febr- 2012.

Adresse

Resumers Pop-Up Office

Butik 320/ Plan 1

Arne Jacobsens Allé 12

2300 Kbh.s

Bureau Detours har bygget en oplevelsesskulptur i Designa Køkkens showroom i Kjellerup.

Proces

Ved vores første møde med Jørgen og Henrik fra Designa, stod det klart, at de efterspurgte en slags "pause" eller "kreativt opholdssted" i deres butik. De sagde, at de fleste danske køkkenfirmaer ligner hinanden, og at Designa vil differentiere sig fra konkurrenterne ved at satse på oplevelser og kunst.

Vi fik udleveret et område i deres 800m2 showroom i Kjellerup, og gik så i gang med at skitsere på, hvordan vi kunne forene de to universer: Detours og Designa.

Værk

Vi ville lave noget der kunne udfordre Designas produkt, selvforståelse og konformitet. Udfaldet blev en skulpturel omskrivning af 'køkken'. Mod til at blive skubbet ønskes. Skulpturen er en collage af kuber og skabe, der vokser op ad materialebarens side og tag (et område hvor man kan se prøver). Skabene har forskellige fronter, hængsler og skuffer, og er bygget sammen i et skelet eller en slags dej, forskallet med tynde ege-pinde. 

Detours har farvet skulpturen med lys, planter og overraskelser i hvert et skab. Skulpturen udfordrer vante definitioner om et køkken, og er i skarp kontrast til butikkens ordnede univers.

Bureau Detours

Formålet med MoOZ projektet er at udvikle nye koncepter og digitalt indhold til mobiltelefonen samt at opsamle og udvikle viden herom. Dette sker bl.a. ved at afprøve og undersøge, hvordan brugerne anvender de mobile tjenester og det digitale indhold, der udvikles og implementeres i projektforløbet. På baggrund af disse erfaringer og observationer generaliseres viden indsamlet i projektet, således at den bliver anvendelig for fremtidens udvikling af mobile tjenester. Erfaringen med udvikling, implementering, undersøgelser af og andre eksempler på mobile oplevelseszoner publiceres i antologi med baggrund i projektet, som udgives i det tidlige forår 2012.

ApEx – Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi er projektholder, og de øvrige partnere i projektet er Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Karolinelund, Skallerup Klit samt Nordjyske medier.

Et af delprojekterne i MoOZ projektet har været udvikling og undersøgelse af en smart phone app til Fårup sommerland. Dette delprojekt beskrives kortfattet nedenfor.

Fårup Sommerland

I 2010 blev Fårup Sommerland kåret som verdens tredjebedste sommerland for børn og tildeltes ”The Golden Ticket Award”. Med 641.085 gæster i sæsonen 2011 blev der sat ny rekord. Det store besøgstal vidner om mange glade gæster, der har fået en god oplevelse i parken. Oplevelsen har nu fået endnu en dimension med den nye smartphone-applikation, Fårup Sommerland i regi af MoOZ-projektet fik udviklet til åbning af 2011-sæsonen.

Applikationen, der er udviklet til både iPhone og Android, indeholder en lang række funktioner og features; alle med fokus på at formidle forskellige serviceoplevelser fra Fårup til gæsterne. Det overordnede formål med applikationen er at fungere som katalysator for en forbedret besøgsoplevelse for gæsterne. Tiden de tilbringer i parken skal optimeres, hvilket skal forstås som en udvidelse af muligheden for at prøve så mange forlystelser som muligt.

Applikationen er udviklet i samarbejde med Ncouraged, som har stået for den tekniske udvikling og implementering.

Konceptet

Applikationen har primært børnefamilier som målgruppe, men kan sagtens anvendes af par, en vennegruppe eller af individuelt besøgende. Specielt børnefamilier vil kunne opleve en mere udbytterig og positiv oplevelse, ved at minimere ventetider og dermed utålmodige børn.

Kernefunktionen er netop visning af kø-ventetider for de syv hovedforlystelser i parken, hvilket sker via en overføring af ventetidsdata fra den nuværende SMS-baserede platform til en anden platform, der kan integreres i smartphone-app’en. Med den funktion kan gæsterne slippe uden om den lange kø til fx Colorado River (Træstammerne), og prøve andre forlystelser indtil køen er mindsket. Altså får gæsterne en mere floworienteret oplevelse. Derudover indeholder app’en en række andre funktioner med anden relevant information. Disse funktioner omfatter bl.a. en Augmented Reality kort-funktion, hvor gæsterne holder deres smartphone op foran sig, og via telefonens kamera vises den virkelige verden på displayet, hvorpå der lægges et digitalt lag af informationer i form af små, interaktive ikoner. Hvert ikon repræsenterer en forlystelse, en butik, et spisested eller en informationspost i parken. Derudover vises afstand og retning til fx den givne forlystelse, hvilket bestemmes via telefonens GPS.

Endvidere indeholder telefonen et faneblad kaldet ”Kontakt”, hvorfra gæsterne fx kan tilmelde sig Fårups nyhedsbrev, sende feedback til Fårup eller indsende et foto via MMS, der efterfølgende vises på Fårups tidligere omtalte mobilsite, der blev udviklet under 2. delprojekt, ”Før, under & efter besøget”. App’en udnytter denne funktion, ved at integrere mobilsitet.

Udover ovenstående indeholder app’en mindre funktioner så som Facebook integration og push-beskeder, der automatisk aktiveres og fremkommer på telefonen, når brugerne befinder sig i de prædefinerede fysisk afgrænsede zoner, der findes rundt om i parken.

Det er således hensigten, at applikationen vil føre til væsentlige nye erfaringer om mobilbaserede services og oplevelser i attraktionsbranchen.

Brugerundersøgelser og resultater

Der er i løbet af 2011-sæsonen blevet udført en række forskellige empiriske studier på brugen af Fårup-applikationen. Undersøgelserne dækker, interviews (både i parken og via telefon), korte og længerevarende observationsstudier af gæster i sommerlandet, og kvantitativ data såsom statistik over downloads, og hvor de fandt sted. Formålet med undersøgelserne var at indhente viden om, hvordan app’en fungerer i besøgssammenhæng. På baggrund af studierne fandt ApEx ud af, at besøget beriges ved brug af kernefunktionen ”ventetider”. De øvrige funktioner blev anvendt mindre i den indsamlede empiri, fx anvendes AR-kortet kun kortvarigt, da det angiver retning i fugleflugtslinje og virker kaotisk i forhold til den egentlige udformning af parken, mens push-beskederne kun modtages af et fåtal, der til gengæld lader sig påvirke af deres indhold om tilbud på is osv.

En mere udførlig analyse af brugen af app’en, dens sociale funktion og helhedsoplevelsen vil blive udgivet i en MoOZ-antologi i 2012, så undersøgelserne kan bruges fremadrettet til udvikling af andre mobile applikationer og oplevelser.

Bibi Chemnitz butik, lager – og produktionslokale i Aarhus.

Bureau Detours har i et stærk samarbejde med de to indehavere, David Røgild og Bibi Chemnitz, taget fat i tøjproduktionens veje og omveje og skabt et nyt butikskoncept, der giver brugeren det ærligste billede af modeskaberen, Bibi Chemnitz.

Ved hjælp af små og uskyldige gule neon skilte bliver folks nysgerrighed vakt til at gå på opdagelse, væk fra Vestergade i Aarhus, og ind i en gemt og glemt baggård. I baggården finder man som i gamle dage et lille industriområde, hvor der før var en elektriker og gud ved, hvem der ellers har været der. Nu møder man en sjælden og helt unik oplevelse, nemlig den rå og urbane modeskaber, Bibi Chemnitz, som aser og maser med distribuere sit modetøj fra butikken og ud i verden. Når hun ikke pakker kasser ind og ud, skaber hun og hendes medarbejdere nye styles og trykmetoder til den næste kollektion. Men når kunderne kommer ind, bliver man mødt med et stort smil og professionel vejledning i hvad tøjet kan, og man får sig en venskabelig sludder omkring modens trend og retninger.

Proces

Det første møde vi havde med Bibi og David stak fuldstændigt af i alle mulige retninger. Der var mange historier der kunne fortælles, både fordi Bibi er af grønlandsk oprindelse, og det i sig selv er en virkelig spændende historie, men også fordi både David og Bibi er kreative personer, som har en fri og ubekymret måde at gå til design og udtrykke deres brand på. Netop fordi modebranchen er så flyvsk som den er, med skiftende styles hvert halve år, skulle der gå et par møder for at forstå, at vi faktisk skulle gribe ned til et lag, som ligger under modehypen.

Og nogen gange skal man ikke søge ud i verden for at finde inspiration, men tværtimod søge indad. Og den lå den lige foran os, nemlig den helt unikke historie som Bibi Chemnitz står midt i.

- En fungerende distributionscentral og et udøvende værksted samt butik: BIBI WEARHOUSE

Ved at bruge de ting som allerede eksisterede i butikken og forstærke deres funktioner, har vi sammen skabt en butik, med et tydeligt flow af modeverdenens omveje og det ultralokale islæt af ”snakken over hækken” med modedesigneren med sweatshoppen som baggrundsbilllede.

Det har været en utrolig fornøjelse at arbejde sammen med både Bibi og David, som vi har haft daglige telefon – og 1:1 møder med under hele idéudviklingen og udførelsen. Begge har også vist deres vilje til at ville det allerbedste for deres butik ved at slibe, male, vaske, hamre og ikke mindst lakere.

Nu kan man i Vestergade både høre, se, mærke, dufte og smage den verden, Bibi Chemnitz så venligst lader stå åben for kunder og nysgerrige aarhusianere.

Bureau Detours

Studietur Master Class, 23. november 2011 i Østjylland.

Deltager og indlæg: Anna Ibrahimi, Glasmuseet Ebeltoft.

Kursus har aldrig været min store interesse – men jeg skal love for dette kursus gav mig blod på tanden! Vi startede ud i Århus, hvor vi fik mulighed for at stifte bekendtskab med og om Ikea – sådan ” bag om kulisserne”.  

Fantastisk at høre om historien bag, og hvor stor en virksomhed Ikea er blevet – men ikke mindst om ideen bag hvordan det dagligt drives. Der gøres intet uden en tanke bag – hvor det meste naturligt nok, drejer sig om kunderne og deres behov, samt selvfølgelig det at følge sit brand og sine visioner, samt ikke at forbruge mere end nødvendig og være bevidst om hvor man kan spare – på den rigtige måde!

Vi hørte om rigtig mange gode tips og ideer, som f.eks. en simpel ting som at få kunderne til at ”åbne” sin tegnebog idet de kommer ind i varehuset – for derefter at være mere motiveret for at købe mere – vakte min interesse. Et trick til at få kunderne til ”ubevidst” at få lyst til at købe mere – uden kunden tænker nærmere over ”hvorfor køber jeg” – fantastisk tankegang! Det er jo et eller andet sted noget man ønsker når man driver forretning – at få mere gang i sit salg. Ikea har absolut også fat i den rigtige ende, om at gøre en tur i Ikea – ikke blot til en indkøbstur – men en oplevelse for hele familien.

Dernæst var der oplæg fra bl.a. Bruuns Bazar. Et anderledes samarbejde med en virksomhed med øje for tøjsalg/design – men som alligevel turde springe ud i et projekt som et samarbejde med Bureau Detours – to vidt forskellige firmaprofiler – kaster sig ud i et forsøg/projekt som Sensorial Shopping, her med en pop up-forretning. Virkelig interessant at høre om ideen bag dette samarbejde, selve planlægningen og udviklingen – og igen hvordan disse to parter kunne flette ideer sammen så begge hold kunne være tilfredse med resultatet. En pop up er noget man vel i realiteten selv kan kaste sig ud i om interessen er der. Grundlaget for pop up har jo eksisteret i mange år – man skal blot tænke anderledes og turde som her i dette tilfælde for måske at få noget andet ud af denne ”gamle idé”.  Resultatet var blevet rigtig godt, og håber det bliver en succes for alle involverede.

Hurtig og lækker frokost på Café Hack i Århus – kan varmt anbefales J for dernæst at suse mod Skanderborg.

Ankomst til Smuk Business A/S – arrangør for Skanderborg Festival. Her blev vi mødt med kaffe og intro. til hvordan Skanderborg Festival arrangeres, hvem og hvad der står bag og mange spændende fortællinger – både ”som ansigt udad til” og ikke mindst hvad der foregår internt. Hvad jeg forstår, viser festivalen udad til hvad organisationen arbejder, kæmper for og finder på af sjove, skøre og alle tiders ideer. Det må være vildt inspirerende at sidde som en flue på væggen mens idé-ophavs-medarbejderne i processen mod næste festival forude – smider om sig med alle deres ”godter”. Jeg har ikke været til mange festivaler – syntes ikke jeg har haft behov for det – men efter dette inspirerende oplæg – fortalt af Flemming Dybbøl, der virker til at brænde 100% for dette kæmpearrangement – er jeg da ikke sikker på andet end jeg måske alligevel  hellere må futte til Skanderborg i august,  2012 J 

Afslutningen på denne dag, var i Randers Regnskov. Her blev vi modtaget af to guider, der skulle vise rundt i regnskoven. Jeg nåede desværre ikke andet end intro. og ½ times rundvisning, da jeg skulle nå et senere arrangement samme aften – desværre. Havde håbet på at oplæg ved Thomas Lütken lå først i programmet, men sådan var det ikke denne gang. Sidste del om Regnskovens oplevelses koncept, middag etc. kan jeg derfor ikke kommentere på. Men ifølge programmet lød det til at være meget interessant, men det må blive en anden god gang. 

Konklusion: alt i alt et super tilrettelagt program, der lå som perler på en snor. Der blev kørt frisk på og der var mange gode oplæg, input og et frisk pust af hvordan andre gør og har af ideer og ledetråde. Så kan man selv sortere og omforme så man kan bruge det i sin egen virksomhed, hvilket jeg klart vil forsøge at videreføre og prøve kræfter med. En super behandling og en studietur jeg ikke længe har oplevet været så spændende! Tak for en dejlig og idérig dag, det bliver ikke sidste gang jeg siger ja tak til et kursus/ studietur i CKO / INVIOs regi. 

Kulturproducenter som museer, festivaler og events har altid været afhængige af støtte og sponsorater fra virksomheder og fonde. Antallet af traditionelle erhvervssponsorater til kulturen er faldende og samtidig er den traditionelle kunstmæcen en uddøende race.

Det betyder ikke, at pengestrømmene til kulturlivet og kulturproducenterne nødvendigvis også stopper. I stedet er der sket et skifte i hvordan virksomheder disponerer over de økonomiske midler, som de investerer i kulturlivet.

Det er efterhånden en sjældenhed, at virksomhedssponsorater til kulturen bliver givet til kulturen for kulturens skyld. For virksomheder engagerer sig i stigende grad i kulturlivet med blik for den økonomiske eller innovative nytteværdi for virksomheden.

Skiftet i virksomhedernes sponsoratpolitik er i høj grad et resultat af, at sponsorater er flyttet fra skrivebordene i direktionslokalerne til marketingsafdelingerne. Derfor er tidligere tiders spidsborgerlig forpligtelse til at støtte kulturen skiftet til en logik, der bygger på regneark, segmenter, salgsstrategier og økonomisk bundlinje.

I dag er kulturpartnerskaber et værdifuldt redskab for både virksomheder og kulturproducenter, som med det rigtige match, kan bidrage med stor værdi for virksomheder og kulturproducenter.

Tendensen går mod, at virksomhedssponsorater bliver afløst af partnerskaber mellem virksomheder og kulturproducenter. Hvor relationsdannelse, gensidig respekt, win-win og et fast blik på bundlinje er omdrejningspunktet for partnerskabet.

Fra Cowboymetode til strategi og business case

Men stadig alt for mange kulturproducenter møder virksomheder med det sigte, at øge deres økonomiske indtægter fra virksomheder, uden en strategi eller en business case. Her bliver de mødt af folk i jakkesæt som spørger: ”What's in it for me?”, da det gensidige forretningsmæssige gevinst ikke er synlig.

Uden det fornødne forarbejde er det desværre et spørgsmål, som kommer bag på de fleste kulturproducenter. Kulturproducenter er tit for ufokuserede, forventningsfulde og arbejder efter en cowboy-metode, hvor der skyder vildt omkring sig uden at vide hvorfor.

Alt for få kulturproducenter vælger at arbejde strategisk med deres sponsorater og partnerskaber og alt for mange kulturproducenter mangler en klar og basal forståelse af de logikker, rationaler og konkrete behov, som virksomheder opererer efter.

From One-night-stands to a Marriage Made in Heaven

Når kulturinstitutioner indgår succesfulde strategiske partnerskaber, er det vigtigt, at relationen bliver indgået og udviklet som et ligeværdigt forhold mellem kulturproducent og virksomhed.

Udbytterige strategiske partnerskaber bygger alle på en relation, hvor begge parter bidrager positivt til den anden parts bundlinje og hvor begge parter kan se et konkret udbytte af samarbejdet; en klassisk win-win.

Samtidig er partnerskaberne kendetegnet ved, at det er et samarbejde som løber over længere tid. De to parter forpligter sig til et længerevarende samarbejde og opbygger en tillidsfuld relation. Eller lettere formuleret er værdifulde sponsorrelationer bevæget sigFrom One Night Stands to a Marriage Made in Heaven.

Når virksomheder indgår partnerskaber med kulturproducenter er det ud fra en økonomisk kalkule og kommerciel målsætning om, at kunne tilføre deres produkter eller brand en konkret merværdi. Oplevelser og kultur er efterhånden en udbredt metode til at virksomheder kan differentiere sig fra deres konkurrenter på og netop kultur og oplevelser er kulturproducenters kerneprodukt. De skal derfor være bedre til at udnytte potentialet og kapitalisere bredere på deres kerneprodukt.

Selvom virksomheder forsøger at kaste sig ud i ’The Blue Ocean’ ved at arbejde med oplevelser og kultur som differentieringsparameter, er det langt fra alle virksomheder, som er i stand til at skabe og tænke oplevelser ind i deres produkter. Derfor har mange virksomheder en helt naturlig kommerciel interesse i at indgå strategiske partnerskaber med netop kulturproducenter.

Hvem gør det?

Der er efterhånden en del eksempler på kulturproducenter, som arbejdet strategisk og fokuseret med strategiske partnerskaber:

Det Kongelige Teater begyndte for 6-7 år siden strategisk at arbejde med partnerskaber med virksomheder som afløser for passive virksomhedssponsorater.

Teatrets kommercielle og strategiske nøglepersoner gik i gang med at identificere, hvilke værdier og ydelser teatret kunne kapitalisere på ved at tilpasse og transformere en del af deres kerneydelser til virksomheders behov.

De fandt frem til at de kunne gøre sig attraktive og interessante for virksomheder som Samsung, Danske Bank og Montana ved at omsætte teatrets know how om kreative forløb, projektledelse og primadonnaledelse til konkrete produkter. Det kan virksomhederne på den ene side gøre brug af i deres branding og salgsstrategier og på den anden side accentuere teatrets kulturelle position som et aktiv for virksomhederne at blive relateret til og sat i sammenhæng med.

Musik og kulturfestivaler som Roskilde Festival og Trailerpark arbejder også med strategiske partnerskaber.

På årets Trailerpark Festival kunne man opleve "The Black Box" som er resultatet af samarbejde med S-Tog, hvor de sammen udskrev en design- og arkitektkonkurrence om en publikumsinstallation på årets festival. Trailerpark fik en ret enestående installation, som publikum for alvor tog til sig . S-Tog blev brandet på festivalen samtidig med, at S-Tog har brugt konkurrencen ' til at markere sig som et brand, der appellerer til det attraktive hipstersegment.

Roskilde Festivals hovedsponsorer Tuborg leverer hvert år en markant publikumsaktivitet og event på festivalen som en del af hovedsponsoratet.

I år var det en spektakulær 500 meter lang svævebane som publikum kunne benytte fra campingområdet til festivalpladsen og året før fik publikum en stor bæredygtig pool formet som et Tuborg logo, hvor fokus var på klima og bæredygtighed.

Jeg har her samlet en række principper, som er vigtige trin i retning af udvikle en strategi som kulturproducent. De skyder så at sige ikke som en cowboy, men som søger et ’a Marriage Made in Heaven’ i stedet for one night stands.

Principper for strategiske kulturpartnerskaber

• Kulturproducenterne skal undersøge, hvilke kerneydelser de kan tilbyde deres potentielle kommercielle samarbejdspartnere og være skarpe på egne værdier, som de kan kapitalisere på
• Kulturproducenterne skal udarbejde business cases og undersøge, hvad virksomhederne har behov for
• Kulturproducenter skal turde stille krav til samarbejdspartnere – det skaber gensidig tillid, respekt og ligeværd
• Kulturproducenterne skal indgå partnerskaber, hvor begge parter får et konkret udbytte (Win-Win)
• Kulturproducenterne skal stræbe efter at indgå samarbejdsaftaler over flere år eller af længere varighed.

Sebastian G.L. Christensen er til dagligt chefrådgiver i Manto, hvor han rådgiver kreative brancher om strategi, forretningsudvikling i oplevelsesøkonomien og projektudviklingprocesser. Derudover er han frivillig chef for Roskilde Festivalens kunst- og kulturafdeling, More Than Music.Læs mere på:http://mantomanto.wordpress.com/http://manto-as.dk/ http://www.roskilde-festival.dk/fileadmin/user_upload/documents/Morethanmusic.pdf