Med gode erfaringer og succes fra det første Basic startup-forløb i efteråret 2011, fortsætter vi vores fokus på entreprenørskab indenfor musikbranchevirksomhed, og starter nu tilmelding til Basic startup vol. II

Vores første hold Basic startup-kursister afsluttede deres forløb med præsentation og pitch af nye spændende projekter tirsdag d. 13. december, og vi håber selvfølgelig, at de mange idéer bliver en realitet i den kommende tid. Vi fortsætter i hvert fald vores fokus på entreprenørskab indenfor nye musikbranchetiltag, og kan nu præsentere de rå rammer for indhold samt deadlines for vores kommende forårsforløb.

Der er tale om et sammenhængende iværksætterkursus, der skal give deltagere indblik i musikbranchens strukturer og mekanismer, samt de basale redskaber til at udvikle egen virksomhed.

- ”D.I.Y (do-it-yourself), er jo blevet en almindelig brugbar måde at få sin musik ud på. Og det kan sagtens være en fordel for mange artister. Men hvis vi skal sikre et solidt, kreativt og professionelt musikmiljø i byen, er det vigtigt at vi får flere musikorienterede og forretningsdygtige virksomheder, der kan være med til at sikre og holde på fødekæden af både nye talenter, og etablerede udøvere. Det vil give bedre muligheder for vækstlaget, forhåbentlig skabe flere arbejdspladser, og samtidig være med til at styrke byens position på musikområdet herhjemme. Det arbejder vi nu på at styrke via Basic startup” udtaler Jesper Mardahl fra Promus.

Hvem og hvad indeholder Basic startup?
Basic startup henvender sig derfor til nystartede managere, bookere, pladeselskaber, lyddesignere, publishere, music supervisors – og selvfølgelig også musikere, der arbejder med egne udgivelser. Kurset vil sætte fokus på udvikling af forretningsstrategi, kommunikationsplan, musikbranches pengestrømme, aftaler og rettighedsmæssige forhold, strategisk networking, personlige og sociale kompetencer og meget mere.

Undervisningen vil blive varetaget af en lang række kompetente fagfolk, og der vil undervejs blive præsenteret cases fra "det virkelige liv".

Kursusplanen er skitseret
Undervisningen foregår i Promus’ lokaler, Vester Allé 15 – i tidsrummet 16:00 – 19:00 på følgende dage:

I – 7. februar: Kick-off, samt intro til musikbranchen - keynote: t.b.a - intro v/Jesper Mardahl, Promus

II – 21. februar: Musikbranchen - pengestrømme og aftale forhold - v/Jesper Mardahl, Promus

III – 28. februar: ”Tænk dig selv som en virksomhed” v/ John Hermansen - adm. direktør/SBK Scandinavia

IV – 6. marts: ”Tænk dig selv som en virksomhed” v/ John Hermansen - adm. direktør/SBK Scandinavia

V – 13. marts: ”Tænk dig selv som en virksomhed” v/ John Hermansen - adm. direktør/SBK Scandinavia

VI – 20. marts: Networking & skills - t.b.a.

VII – 27. marts. Case-study - t.b.a.

VIII – 10. april: Kommunikation og formidling: t.b.a..

IX – 17. april: Networking & skills - part II: t.b.a..

X – 24. april: Proaktiv planlægning: t.b.a..

XI - 1. maj: Afslutning og præsentation af forretningsplaner: panel: t.b.a.

Læs mere om Basic startup her. Obs! Ansøgningsfrist er allerede d. 16. januar!

For nylig tonede Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn frem på skærmen hjemme hos mig i programmet DR PENGE. Her blev der (igen) stillet skarpt på oplevelsesøkonomien og computerspilbranchen var et af de eksempler, der blev trukket frem. Jeg hørte ministeren sige, at de kreative erhverv var interessante og at vi skulle finde ud af mere om deres vækstpotentiale. Og så var det, at jeg både blev opløftet og træt. Opløftet fordi det er dejligt med en minister, der er interesseret i området. Træt fordi jeg naivt troede, at vi for længst VAR blevet enige om, at der er et stort potentiale i de kreative brancher!

I Manto har vi analyseret de kreative brancher og oplevelsesøkonomien på kryds og tværs. Og jeg tør godt sige, at der ikke er mange, der ved lige så meget som os om, hvilke rammebetingelser de kreative erhverv har brug for, hvis der skal komme flere iværksættere og flere virksomheder, der vokser. Vi har læst, interviewet, analyseret og konkluderet i mange år og i mange sammenhænge.

Samlet set peger alle vores undersøgelser og analyser på, at der er masser af kreativt talent og iværksætterlyst i Danmark. Men en af ting, der går igen i analyserne er at de kreative iværksættere – uanset branche – har brug for at lære mere om, hvordan de udvikler en egentlig forretning.

Det er ikke nyt og jeg ved af egen erfaring, at det at drive en forretning også er noget, man lærer ved at gøre det. Men vi kan se, at problemet er større for kreative virksomheder end i andre brancher. Her er flere mikrovirksomheder og færre større virksomheder. Og det er fortsat et problem for mange kreative at tage skridtet fra den gode idé til at blive en sund og levedygtig forretning. Der er mange bud på, hvorfor det er sådan, men det springer vi lige over i denne omgang.

Vækstgrupper er vores opskrift

Vi besluttede os for at tage handsken op. Vi ville gå fra at være dem, der analyserer til at være med til at udvikle et konkret bud på, hvordan vi gør kreative iværksættere bedre til at drive en forretning. Resultatet er et tilbud om hjælp til forretningsudvikling skræddersyet computerspilvirksomheder. Det hedder Growing Games og vi har udviklet konceptet og gennemfører det sammen med vores uundværlige partnere fra Computerspilzonen, CONNECT Denmark og DI ITEK. Lige præcis den partnerkreds sikrer, at vi kan trække på et meget stort netværk af erfarne erhvervsfolk fra andre brancher og give spiludviklerne adgang til helt nye ressourcer.

I korte træk er Growing Games et tilbud til alle unge spilvirksomheder i Danmark, der har ambitioner om vækst. Growing Games er bygget med en grundstamme i form af en række fælles workshops for en gruppe af spilvirksomheder, der kan kvalificere virksomhederne til et individuelt sparringsforløb hos CONNECT Denmark.

Growing Games giver virksomhederne adgang til viden, værktøjer og kontakt til mentorer og potentielle bestyrelsesmedlemmer. Samtidig er Growing Games også et netværk, hvor deltagerne kan møde andre fra branchen, der kender udfordringerne og som måske har fundet en løsning på en eller flere af dem.

Fordi vi ved, at det er en proces at udvikle egen virksomhed, løber Growing Games over et års tid. Vi afholder heldagsworkshops og deltagerne kommer til at lære om strategi, forretningsmodeller, ledelse, HR, jura, eksport, markedsføring, etc. Alt sammen med udgangspunkt i spilvirksomhedernes behov.

Kernen i at udvikle computerspil er at kunne tiltrække kapital. Derfor har vi et gennemgående fokus i hele forløbet på at ruste deltagerne i at kunne pitche – at kunne sælge sig selv, sin idé og sin forretningsmodel på tre minutter. Fordi man aldrig ved hvornår man støder ind i dén person, der viser sig at være den helt rigtige investor.

På den sidste workshop deltog 19 virksomheder. Udgangspunktet var forskelligt – nogle var helt nye iværksættere og andre var godt i gang. Produkterne spændte over alt fra transmediaproduktioner på tværs af film, spil og web over spil målrettet børn til spil bygget op med historien som udgangspunkt.

Principper

Growing Games er baseret på en række principper, som vi i Manto bekender os til:

• Vi laver et forløb, som er ekstremt skræddersyet til deltagerne og baseret på vores indgående kendskab til branchen og virksomhedernes behov

• Vi stiller kravet, at deltagerne har ambitioner om at udvikle sig forretningsorienteret, for at sikre, at alle er indstillet på at arbejde hårdt

• Vi blander computerspilfolk med folk fra andre brancher, fordi vi tror på at det er godt for deltagerne at blive udfordret af folk, der ikke ved hvad spil drejer sig om

• Vi tror på, at man både skal have ny viden og mulighed for at omsætte den til ens egen virkelighed med det samme –  deltagerne skal derfor arbejde mens de er sammen og udnytte, at de sidder sammen med andre, der har viden, netværk og erfaringer, som de kan sparre med.

Og vigtigst af alt – vi lytter hele tiden til deltagerne og tilrettelægger forløbet hen ad vejen med udgangspunkt i deres behov.

Vores evaluering viser, at konceptet virker. Virksomhederne får ny viden og de omsætter den med det samme. Vi kan også se, at der opstår forretningsmuligheder og netværk. Vi er samlet set blevet bekræftet i, at principperne holder.

Næste gang skal vi tale om ledelse og den jura, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Og vi glæder os helt vildt! For vi tror på at Growing Games og lignende tilbud kan være lige præcis det, som Danmark har brug for, hvis vi skal udnytte det potentiale, som vi VED de kreative brancher rummer.

Kærlig hilsen 

Anna Porse Nielsen

PS. Hvis du er interesseret i at deltage på Growing Games eller bare gerne vil høre mere, så send os en mail på growinggames@manto-as.dk.

PPS. Vi har et lignende forløb for musikbranchen under overskriften Music2Business. Det skriver vi om en anden gang.

Indlægget kommer fra Mantos blog

Star Wars er meget andet end film. Den type forretningsmodeller skal endevendes på Kalø. Sådan skriver Århus Stiftstidende 1. november 2011, forud for afholdelsen af PixelJam 2011.

"Tiderne, hvor film, musik, bøger og computerspil fungerer hver for sig, er forbi. I fremtiden er man nødt til at satse langt mere på at udvikle universer, der går på tværs af både de traditionelle og nye medier. Se eksempelvis på Harry Potter eller Rasmus Klump, hvor film, computerspil, mobilen, bøger og legetøj arbejder tæt sammen til gavn for både brugere og bundlinie", siger sekretariatschef Kristian Nørgaard fra Shareplay.

Iderigdom, god energi og nytænkende koncepter

PixeJam er en gentagelse af successen fra sidste år med masser af iderigdom, god energi og nytænkende koncepter - et unikt tre dages ideudviklingstræf for eksperter inden for udvikling af spil, film, tv, musik og nye medier.

Følg PixelJam på bloggen

"Der er ingen tvivl om at der er et kæmpe kunstnerisk og kommercielt potentiale i medieprojekter, der går på tværs af platforme og kendte genrer. Det kan være en udfordring at få unge kreative mennesker til at udforske dette felt, da der ikke findes nemme veje og afprøvede løsninger. Et arrangement som Pixel Jam er med til at gøre det attraktivt og perspektivrigt at beskæftige sig med transmedia i Danmark."  Jakob Høgel, New Danish Screen

Læs mere om resultaterne fra PixelJam 2010

"Hvad er din forretningsplan" spurgte dommerpanelet igen og igen i forbindelse med kick of arrangementet på Growing Games. I alt 21 spiludviklere pitchede deres projekter til det kompetente panel, der efterfølgende gav konstruktive tilbagemeldinger. Arrangementet blev afholdt både i København og Aalborg.

Mandag den 26. september 2011 var der kick off på Growing Games i København. Nokia lagde hus til de omkring 75 deltagere, hvoraf 14 danske spiludviklere benyttede chancen for at pitche foran et kompetent dommerpanel. Panelet bestod af Alex Farcet fra Startup Bootcamp, Tatiana Lyng Pedersen fra LEGO, Peter Arbs fra PA Adviser, Henrik Søndergaard fra Copenhagen Entertainment og Peter Schrøder fra Egmont.

2 x pitch, inklusive evaluering
Der blev pitchet i to omgange - første gang med ummiddelbar, kritisk og konstruktiv kritik fra panelet, og anden gang efter frokost, hvor deltagerne havde haft mulighed for at forbedre deres pitch. De gennemgående råd til de pitchende spiludviklere var:

• "fortæl hvad du ønsker" - er det investering, bestyrelse, medarbejdere eller noget helt andet? Det skal fremgå som noget af det første, når et projekt præsenteres.
• "Hvad er din forretningsplan" - hvordan har du tænkt dig at tjene penge, hvilket behov dækker du i markedet og hvor mange kunder er der til dit produkt? …

Det er relevant og vigtig information for den person der bliver pitchet til. CKO har samlet et udtræk af de 10 vigtigste råd fra ekspertpanelet

Niveauet hævet i anden runde
Da anden pitch-runde gik i gang, stod det meget hurtigt klart, at ALLE deltagere havde forbedret deres pitch mærkbart.

Læs hele artiklen på Computerspilzonen.dk

Fødevarer rummer et kæmpe potentiale for oplevelsesøkonomisk udvikling. Ikke alene er det et marked, der er præget af værdier og valgmuligheder. Der er også mange historier at fortælle om fødevarer og dermed gode muligheder for forretningsudvikling med oplevelser. Men der er også en række strukturelle udfordringer der skal imødegås hvis der for alvor skal skabes bæredygtig økonomi inden for oplevelsesfødevarer, fortæller Lasse Solheim fra Virksomheden Viventes.

Næsten alle danskere har prøvet at købe nye kartofler og jordbær ud til vejen. Mange har en lokal gårdbutik som de handler i når de tager i sommerhuset eller kører forbi på ferien eller på vej til og fra arbejde.  Gårdbutikkerne har udviklet sig i fire generationer, fortæller Lasse Solheim, der er ekspert i forretningsudvikling for små fødevareproducenter.

• Første generation var de små ubemandede skure med tre poser kartofler og en lille cigaræske. Det er stadig den mest udbredte form for gårdbutik, fordi de kræver så lidt at stille op og drive.
• Anden generation er de butikker hvor det lille skur er rykket ind i en permanent bygning  - eksempelvis en gammels staldbygning – og hvor der ofte er bemanding i en korteres sommersæson. Udvalget er noget større men stort set kun afgrøder fra egne marker.
• Tredje generation er de gårdbutikker hvor der er udviklet et oplevelsesmiljø omkring butikken. Det kan være i form af café, naturstier eller lignende, der holder på kunderne længere tid.
• Fjerde generationer en en fuldblodsoplevelsesøkonomi, hvor oplevelseslandskabet omkring gårdbutikken bliver stå stort, at det bliver en form for attraktion i sig selv, hvor varerudvalget er suppleret af andre handlende inden for et samlet autentisk oplevelseskoncept.

I Danmark er de færreste gårdbutikker i de to sidstnævnte kategorier. Men ti af de mest udviklede gårdbutikker arbejder nu sammen med konsulentvirksomheden Viventes om at tage springet helt ind i oplevelsesøkonomiens kerne og stadig sikre at økonomien er bæredygtig.

Iden for fødevarer er der enkelte meget store aktører. Det handler kun om volumen, pris og leveringssikkerhed. Skal man levere til et dansk supermarked, skal man konkurrere på disse parametre.  Så har vi et hul helt ned til de små gårdbutikker. Der er et kæmpe gap mellem de helt store der konkurerer på det traditionelle marked, og de der kun laver gårdbutik. Vi skal udvikle en mellemkategori inden for fødevareproducenter, hvis vi på en gang skal give danskerne gode oplevelser og gode fødevarer, siger Lasse Solheim.

Metoden er et stærkt fokus på autenticitet. Den ægte oplevelse af gårdbutik, fødevarer lige fra jorden og folkene der producerer dem. Man skal stå på sin egen identitet – og udvide på en måde, hvor økonomien følger med. Der skal skabes en så stor oplevelsesværdi at folk vil blive der.

Et godt eksempel er Fru Møllers Maleri, siger Lasse Solheim. Landbruget har stadig professionel produktion og landbrugsmaskiner og hvad der hører til moderne produktion. Men samtidig har de renoveret en gammel længe til café og gårdbutik. Lørdag formiddag kommer en gartner og sælger krydderurter og der er kafferisteri, fritgående grise og får og mange flere oplevelser. De dyrker og møller selv de gamle kornsorter og det giver altså brødet en ekstra dimension.

Viventes og netværket af gårdbutikker samarbejder med Invio og forskere fra Aalborg Universitet. Først laves en oplevelsesanalyse af gårdbutikkerne; hvordan oplever kunderne at komme til en gårdbutik? Hvad tillægger de værdi og hvad vil de købe? Gårdbutikkerne skal vide hvad der skaber værdi for kunderne og ikke bare udvikle oplevelser. Næste skridt er at anvende denne viden strategisk i forretningsudviklingen og at arbejde konceptuelt. Noget der er nyt for gårdbutikkerne.

Invio bidrager til projektet ved at sikre, at der kan trækkes på den rette viden fra universitetsmiljøerne og indhentes erfaringer fra andre projekter i ind- og udland. Derfor sidder Berit Nørgaard Olesen også i styregruppen for projektet.

Man siger, at intet er så skidt, så det ikke er godt for noget andet. Det gælder også for den økonomiske krise, som indtraf i 2008, og som vi på nuværende tidspunkt med bankkrak og recession i dansk økonomi vel reelt ikke ved, om vi er ved at komme ud af, eller stadig er midt i.

Det betyder ikke, at denne artikel vil negligere de konkrete konsekvenser, som krisen har haft for den enkelte medarbejder der har mistet deres job, eller virksomheder der er blevet insolvente eller på anden måde påvirkes af de økonomiske problemer. Derimod er målet at synliggøre, hvordan situationen kan afhjælpes hurtigere ved at tænke innovativt og lade sig inspirere af, hvordan man arbejder i kunstneriske processer.

Udvikling af medarbejdere, som man ikke har mulighed for at sende på kurser

Inden krisen satte ind, er det en kendt sag, at det var nemmere at få bevilget kurser eller andre forløb, som kunne styrke medarbejdernes kompetencer og udviklingspotentialer. Lige så kendt er det, at det var et af de områder, som først blev lukket ned – eller i hvert fald beskåret kraftigt.

Hvis det skyldes, at en krise-situation ikke kræver udvikling af kompetencer, fordi man skifter fokus til primært at forholde sig til den daglige drift og løsning af operationelle opgaver, giver det rigtig god mening. Imidlertid er der tale om, at man i en krise situation, har mindst lige så meget brug for udvikling af kompetencer, fordi man bliver sat over for at skulle forholde sig til sine arbejdsområder ud fra helt nye perspektiver og præmisser, og det kræver omstilling i fokus og arbejdsmetoder. Man skal eksempelvis have kigget budgetter og arbejdsgange efter, for at se, om der er noget der kan gøres smartere, om der er noget, hvor man egentlig overlapper hinanden og løser opgaven to gange, eller på flere forskellige måder, alt efter hvor i virksomheden, man kigger, eller om man egentlig arbejder bedst muligt for at optimere processen, så ens kolleger også er i stand til at løse deres opgaver så optimalt og hensigtsmæssigt som muligt.

At virksomhederne omvendt skærer på disse områder, er der ikke noget at sige til, fordi det ofte kan være dyre poster at sende folk af sted på kurser: Dels kan kurser i sig selv være dyre, dels betyder det, at man mangler medarbejderen til at løse de operationelle opgaver, og dermed bliver processen enten forsinket, eller man er nødt til at hyre vikarer ind, som også kan være dyre poster på et budget.

Hvordan får man udviklet sine medarbejdere til at håndtere den nye situation bedst muligt samtidig med, at man ikke sender dem på kurser?

Det kan man blandt andet gøre, ved at lade sig inspirere af, hvordan kunstnere arbejder med deres processer og projekter.

Fokus på kreativitet og opgaveløsning

Kreativitet er en evne, vi alle besidder – kunstnere er bare mere trænede i at skabe løsninger ved at bruge deres kreative gen, men i bund og grund er al udvikling, forretningsmæssigt, industrielt og processuelt, baseret på en kreativ tilgang til opgaverne, og udvikling af nye produkter eller arbejdsgange handler i sidste instans om, at nogle mennesker tænker ud over de ”normale” rammer og undersøger, hvad man har af muligheder.
Hvis eksempelvis hvis en skulptør skal skabe et kunstværk som udsmykning til et virksomhedsdomicil, er der ofte tale om en bunden opgave. Der kan være tale om, at skulpturen skal være i et bestemt materiale, inden for en bestemt størrelse og den skal symbolisere nogle bestemte ting. Kreativiteten ligger i at finde en løsning og et resultat inden for de givne rammer. Man kan ikke bare sige, at man hellere vil lave et maleri, men man er nødt til at forholde sig til det konkrete oplæg og finde løsningerne med de for hånden værende midler, frem for at ønske sig noget andet.

Overført til virksomheds-perspektiv handler det om at få fokus på at man har fået nogle andre rammer, end dem man havde tidligere, men man skal stadig levere et ½ års regnskab om 3 måneder – og det skal faktisk være væsentligt bedre end sidst, for ellers risikerer virksomheden at gå konkurs. Det er en meget konkret og bunden opgave, som kræver, at man ser på alle de alternative løsninger i forhold til, hvad man tidligere har gjort – for det man har gjort, viser sig ikke at være hensigtsmæssigt længere, i forhold til det samlede regnskab.

Man kan i den situation nå et stykke vej ved at begrænse udgifterne – ved eksempelvis at lukke ned for kurser eller presse leverandører på priser. Men det sikrer ikke indtjeningen – eksistensgrundlaget – på den lange bane. Man tjener ikke penge ved at begrænse udgifter – man tjener penge ved at udvikle produkter eller services, som andre ønsker at købe.

Ved at samarbejde med kunstnere, som er trænede i at arbejde inden for økonomisk begrænsede rammer og ofte definerede opgaver, kan man hurtigere få fokus på udviklingen og indtjeningsgrundlaget, frem for kun at fokusere på, hvordan man begrænser de nuværende udgifter.

Samme metode kan anvendes i forhold til udvikling af medarbejdere, som man ikke har råd til at sende på kursus. Deres kompetencer skal stadig styrkes, for ellers bliver de ikke i stand til at levere et bedre ½ års regnskab. I samarbejde med kunstneren, kan man få medarbejderne til at forstå værdien af at udvikle sig sammen med sine kolleger, sparre med dem, lave ”on the job-training” og finde løsninger, som er direkte linket til den situation, de står over for – i modsætning til et kursus, hvor man kan risikere, at kun halvdelen af områderne er relevante for det arbejde, man selv sidder med, og man derfor bruger meget tid på at forholde sig til aspekter, som ikke giver værdi til egne arbejdsopgaver.

For at den proces skal lykkes, kræver det imidlertid personer med forståelse for både de kompetencer, som en kunstner bidrager med, og for det forretningsmæssige behov, som skal styrkes. Hvis man eksempelvis arbejder sammen med skulptøren om at få fokus på opgaveløsning inden for faste rammer, så er det vigtigt, at deltagerne – medarbejdere såvel som ledelse – kan se koblingen til deres hverdagsopgaver. Ellers er risikoen, at man bare får en dag væk fra kontoret, og når man kommer tilbage, løser man tingene på præcis samme måde som før man tog af sted, for det kan godt være, det har givet nogle tanker til inspiration, men man har ikke fået redskaber til at indarbejde de nye tanker i forhold til sine konkrete opgaver – og så skaber det ingen værdi.

Fokus på resultater via samarbejde

Et andet aspekt hvor man kan lære meget fra kunstneriske processer handler om samarbejde og opfyldelse af deadlines. I mange kunstneriske processer er samarbejde nødvendigt, for at nå resultater og deadlines. Som skuespiller er man i lige høj grad nødt til at tænke på sin egen præstation såvel som på sine kollegers. Hvis man viser ligegyldighed, hvor man skulle vise vrede eller glæde på scenen, er det ikke muligt for medspilleren at reagere hensigtsmæssigt på det arbejde, man leverer – og resultatet bliver en dårlig forestilling.

På samme måde hvis man ser mere overordnet på en teaterproduktion, så er der tale om, at man for at nå sin deadline – premieren, har en masse faggrupper og ”eksterne” leverandører, som man er afhængig af. Eksempelvis er man lige så afhængig af, at der bliver lavet en scene eller nogle kostumer, som man er af, at man har et godt samarbejde med medspilleren til selve forestillingen. Da man oven i har den helt faste deadline, er man afhængig af, at man stort set ligegyldigt hvad der sker, er i stand til at finde en løsning. Det nytter ikke, at scenografen og scenebyggerne siger, at de er en uge forsinket med scenen, fordi de ikke kan få de rigtige dele, for den skal stå færdig til premieren. Så hvis det er tilfældet, må de finde en anden løsning.

Jeg er godt klar over, at scenariet ikke helt kan overføres til er virksomhedsperspektiv, fordi man selvfølgelig i nogle sammenhænge er afhængige af ét produkt, og derfor kan blive tvunget til at vente på det. Pointen er, at man i rigtig mange sammenhænge også i erhvervssammenhænge godt kan finde alternative løsninger, som betyder, at man ikke bliver forsinkede – og at denne form for samarbejde og fokus på løsninger for sig selv, sine kolleger eller kunder kan være startskuddet til en mere produktiv udvikling i en tid, hvor midlerne til kurser og udviklingsarbejde, som vi kendte til det inden krisen er blevet mindre, og hvor man er nødt til at tænke anderledes for at skabe resultater fremadrettet.

På den måde kan krisen i samarbejde med metoder og værktøjer fra kunstens verden være yderst givtigt for enhver virksomhed, der ønsker at udvikle sig, optimere sine arbejdsgange og stadig sørge for at medarbejderne får de nødvendige kompetencer til at løse de udfordringer, som følger med, når situationen ændrer fokus og muligheder som det var tilfældet efter den økonomiske krise, og som i sidste instans er afgørende for, at kunderne stadig får den ønskede service, kvalitet og levering inden for de lovede deadline.

Er du virksomhedsejer eller afdelingsleder med behov for nytænkning og fokus på resultater inden for de nye rammer, eller er du kunstner med en god ide, men mangler viden og sparring om, hvordan arbejdet skal vinkles, for at skabe interesse i erhvervslivet, er du velkommen til at henvende dig til undertegnede. Min hjemmeside er under opbygning, og bliver klar hen over sommeren. Ind til da er du velkommen til at finde yderligere oplysninger om mig og mine resultater på min LinkedIn profil: http://dk.linkedin.com/pub/merethe-klint/3/ab8/920

En af de store udfordinger, som specielt små fødevareproducenter ofte kæmper med er afsætning og salg af deres produkter. Det er en både lang og besværlig vej, hvis man ønsker at få plads på hylderne i den etablerede detailhandel, hvor bl.a. krav om mængder, ensartet kvalitet  og faste leverancer kan synes uoverskuelige.

En af de salgskanaler/ etoder, der bl.a. i England er meget populære er de såkaldte Farmers Markets, hvor den enkelte producent en eller flere gange ugentligt står og sælger egne produkter og specialiteter. Her kan forbrugeren se producenten i øjnene og  nøgleordene er værdibaserede oplevelser, tillid, sporbarhed, storytelling og autenticitet. Af en eller anden grund har konceptet ikke rigtig fundet sin faste form her i Danmark omend begrebet eksisterer men oftest forbindes med enkeltstående events afholdt en eller få gange årligt.

En tredie mulighed nemlig gårdbutikker synes at være en god ide for nogle af de små producenter, mens andre slet ikke ser dette som en mulighed. Så hvordan skaber man en platform, der tilgodeser forbrugerens efterspørgsel efter lokale produkter af høj kvalitet med en høj oplevelsesværdi, tydelig identitet/sporbarhed samtidig med, at producenternes behov for en effektiv salgskanal og en fornuftig indtjening imødekommes ?

Jeg har ikke svaret, men måske kunne en blandt flere muligheder være det projekt, der beskrives i den vedhæftede fil. Et - efter min mening, nytænkende og meget spændende forretningskoncept, der forhåbentlig snart ser dagens lys.

Det betaler sig at satse på oplevelser. De fleste af 48 små og mellemstore virksomheder mærker konkrete forbedringer på f.eks. brand og økonomi efter at have deltaget i vækstgruppeforløbet ”Nye veje til vækst”.

En evaluering af projektet lavet af Epinion viser, at 86 % af virksomhederne har oplevet en længerevarende effekt af deres deltagelse i projektet, herunder siger hver tredje virksomhed at de har oplevet positive økonomiske effekter, som følge af deres deltagelse i ”Nye veje til vækst”. Dertil kommer, at tre ud af fire har opnået et stærkere brand, knap halvdelen har opnået øget kundeloyalitet og øget medarbejdertilfredshed og knap hver femte har opnået øgede eksport-muligheder.

Konsulent i Epinion, Thea Lund Jakobsen, som har forestået evalueringen af projektet, siger:

”Det er særligt bemærkelsesværdigt, at virksomhederne har opnået så positive resultater under en økonomisk krise. Det er derfor forventeligt, at de deltagende virksomheder på sigt vil opnå endnu bedre resultater, hvis de fortsætter deres arbejde med oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Projektet viser med al tydelighed, at virksomheder i alle størrelser og brancher kan opnå positiv økonomisk udbytte af at arbejde strategisk med at knytte oplevelser til deres produkter.”

Læs mere på www.nyevejetilvaekst.dk

Industrivirksomheden Frese Metal og Støberi i Slagelse, reklamebureauet Andersson og Jantzen i Køge og Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred har i et CKO-støttet projekt arbejdet med forretningsudvikling med inspiration fra scenekunsten. Den centrale tanke er, at virksomheden er en kulturhistorisk forankret organisation og at alle dele af virksomhedens processer er lige vigtige.

Anders Holst, projektleder hos Scenekunstens Udviklingscenter, fortæller: ”Scenisk oplevelsesdesign er, kort fortalt, virksomheden som kulturhistorisk forankret organisation, med alt hvad det indebærer - bl.a. fokus på en rund værdikædetænkning. I stedet for at fokusere på bidragenes rækkefølge, karakterisere dem som levering eller forarbejde, så fokusere lidt á la lean-principperne, på bidragets værdiskabende karakter. Med scenisk oplevelsesdesign kan der fokuseres på hvordan forskellige afdelinger spiller sammen kommunikativt. Ofte konstitueres industrielle virksomheder af en række forskellige afdelinger med forskellige slags opgaver, og deraf følgende forskellige arbejdskulturer – fx har produktionen en særlig slags opgaver som i udgangspunktet er væsensforskellige fra sælgernes, marketingafdelingens osv., og verdenerne og kulturernes bliver tilsvarende forskellige. Med et fokus på scenisk oplevelsesdesign, der identificerer sammenhængen hele vejen rundt, er der ikke noget i virksomheden der i udgangspunktet er vigtigere end noget andet. Det er derimod sammenspillet der kommer i fokus.”

Anders Holst har igennem de sidste par år med Torben Jantzen (Andersson og Jantzen) og Jesper Hansen (Frese Metal og Stålstøberi), arbejdet med metoden på Frese Metal og Stålstøberi, som på baggrund af en ændret konkurrencesituation er udfordret af, at ordrerne i dag ikke bare kommer i hus ved stabil og præcis levering af solide og gode produkter, men i højere og højere grad ved at virksomheden kan levere løsninger på problemer eller udfordringer der formuleres i et udviklingsperspektiv.

"Det er ikke længere nok for dansk industri at kunne levere til tiden efter kravspecifikationer – det kan de mange flere steder i verden i dag end tidligere – der skal mere til. Kunderne skal serviceres i udviklingsfasen, og der kan vi i Danmark fortsat have et forspring, hvis organisationerne kan fokusere på det. Og med opmærksomhed på det sceniske oplevelsesdesign kan et fælles fokus for både produktion, salg, marketing og strategisk ledelse etableres”

Det betyder ikke at modellen bare virker af sig selv. Det forudsætter en lang proces, der vil strække sig over flere år. Det er ender der traditionelt har været holdt adskilt, der skal til at bindes sammen. Og for nogle erhvervsfolk er det nyt at skulle beskæftige sig med kultur. Det er for så vidt en læringsproces. Og de kan tage tid.

"Vores erfaringer med at bruge metoder fra det scenekunstneriske til fokus på scenisk oplevelsesdesign, er foreløbigt gode. Projektet har til hensigt at få taget hul på udviklingen og få formuleret nogle nye tilgange, og det er lykkedes. Vi står i projektet med nogle konkrete anvendelsesorienterede redskaber som umiddelbart kan bruges af industrivirksomheder, og i nogen grad er blevet det. Det er lykkedes fordi vi samarbejdende parter alle har været nysgerrige på projektet, og vi har kunnet etablere og formulere et fælles grundlag inden begyndelsen. Ideen opstod i sin konkrete formulering mellem Jesper fra Frese og jeg, i fællesskab. Vi snakkede os simpelthen frem til den, og at vi havde brug for en som Torben. Vi mødtes med hvert vores udgangspunkt og hver vores baggrund, med antydningen af indsigt i hinandens verdener, og udviklingen og formuleringen af projektet skete i høj grad i talens flugt. Vi snakkede os simpelthen frem til ideen med et samarbejde. Det kan forekomme som en banal pointe, men for mig at se er det egentlig essensen af de erfaringer vi foreløbigt har gjort os: at hvis sådanne samarbejder mellem erhvervsliv og kulturliv skal lykkes og bidrage til udviklingen, skal erhvervsliv og kulturliv forpligte sig på at forstå hinanden og lære af hinanden.”

Frese er en industrivirksomhed og arbejdet med scenisk oplevelsesdesign i denne virksomhed handler om at benytte oplevelsesbaseret forretningsudvikling i hvad man kalder ’ikke oplevelses-baserede virksomheder’, men scenisk oplevelsesdesign kan selvsagt også bruges i oplevelsesvirksomheder, og til at iscenesætte oplevelsessteder.