DR2 har taget hul på en helt ny debatserie om mad og madkultur. Første program blev sendt søndag den 6. november og derefter bliver programserien sednt hver søndag kl. 22 på DR2. Programserien er opbygget med både konfrontationer, tilståelser og afdækninger om fødevarer og sundhed – mikset med satire.

Beskrivelse af de første programmer;

Fedt, fup og flæskesteg

Hvorfor bliver danske børn tykkere og tykkere? Er det sundere at spise økologisk, og kan man spise sig rask? Det har Thomas Breinholt sat sig for at finde ud af. Han har pakket folkevognsrugbrødet og tager rundt i landet, sammen med Kurt, som han vil få til at spise sundere. En mission som ikke bliver helt nem.

Gennem de sidste år har jeg haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med en række spændende mennesker, som har været med til at gøre Joint Creative Growth projektet til en succes, og som har hævet niveauet for formidling af robotteknologi i Danmark til et hidtil uset niveau. Det kulminerede med en robotfestival (RoboDays) i Odense i september 2009, som det var ambitionen skulle følges op af en række andre formidlingsaktiviteter hen over de kommende år. 

Desværre ramte krisen og der blev fra alle de sædvanlige støtters side trukket i langdrag i forhold til at forpligte sig til at yde den nødvendige støtte til at videreføre dette brand, som allerede har opnået et beviseligt positivt internationalt omdømme. I dag arbejdes der på en undersøgelse af, hvordan - og om - man kan videreføre brandet, men det må nok erkendes at man er i 11 time hvis man skal nå at redde nogle af stumperne. Heldigvis er andre af aktiviteterne fortsat hos nogle af projektdeltagerne, hvor især UCL skal fremhæves for en kæmpe indsats. Trist er det dog, at man har valgt at lade en effektfuld 'paraply' klappe sammen.

Hvorfor er det så, så vigtigt at vi formidler om robotter og relaterede teknologer? Først og fremmest er det vigtigt at vi erkender, at Danmark er et land, hvor vi ikke kan redde os selv gennem produktionsoptimeringer, Derimod kan vi skabe fremgang og et nyt ståsted, så længe vi holder fast i en evne til at arbejde med innovation i form af nytækning med udgangspunkt i en sammensmeltning af forskning, dagligdags problemstillinger og forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger. 

Denne innovative tilgang kræver en befolkning der har et afslappet og naturligt forhold til at afprøve og inddrage nye teknologier, og som er skolet i at se mulighederne i deres dagligdag. Det kan gives os det lille forspring, som vil være altafgørende for fremtidens 'vindmølle eventyr' i Danmark. 

Ved at fortælle 'historien' - og vel at mærke ved at fortælle den på stadigt nye måder, tilpasset til det publikum der skal opleve den, skaber vi en generel konsensus og forståelse for teknologien og vores forhold til den, som kan give os det nødvendige innovative momentum.

Derfor er vi nødt til fortsat at bruge alle nødvendige medier og perspektiverende vinkler for at skabe debat og bevågenhed - og netop derfor har vi brug for at andre kulturinstitutioner, politikere og private virksomheder medvirker til at sætte denne dagsorden. Desværre nok uden RoboDays som ramme, men det gør den ikke mindre vigtig.

For at blive ved med at være innovative som samfund er vi altså nødt til at være innovative i vores design af kultur- og oplevelsesøkonomiske koncepter, så vi får skabt de nødvendige debatter.

Måske er tiden inde til at gøre en kort status over oplevelsesøkonomien? Jeg har beskæftiget mig professionelt med oplevelsesøkonomi i de seneste 10 år - som konsulent og rådgiver, forfatter, underviser og censor. Og siden 2006 sammen med mine dygtige kollegaer i Manto, hvor vi arbejder med oplevelsesøkonomi i praksis hver dag. Jeg har læst og skrevet et hav af analyser og strategier på området og fulgt den politiske udvikling på kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau tæt. For nylig fik jeg mulighed for at præsentere mine bud på, hvor oplevelsesøkonomien er i dag på et seminar. Det er baggrunden for denne artikel. Artiklen er ikke udtryk for konklusionerne af en større analyse – blot en kort time-out, hvor jeg vil pege på seks temaer, som jeg synes er relevante i forhold til næste skridt for oplevelsesøkonomien i Danmark og forhåbentlig sætte gang i debat.

#1: Begrebet oplevelsesøkonomi. Det er en stor udfordring at sikre, at vi ikke bliver trætte af at snakke om oplevelsesøkonomi. Begrebet er blevet brugt meget i de seneste år - i uddannelsesmiljøerne, i forretningsudvikling og i udviklingsstrategier på kryds og tværs. Der er givet mange gode bud på definitioner, uden at vi er blevet helt enige om hvad oplevelsesøkonomien dækker. Men det er måske også ok? Der er ingen tvivl om at indholdet i oplevelsesøkonomien er mere vigtigt nu end nogensinde. Og jeg tror, vi fremover vil se nye begreber som beskriver oplevelsesøkonomiens mange elementer, så vi kan blive mere præcise når vi arbejder med oplevelsesøkonomi.

#2: Vi skal tættere på, hvad oplevelser kan. I direkte forlængelse af det forrige tema synes jeg, at vi har brug for at udvikle og forstå modeller for, hvordan man kan arbejde oplevelsesøkonomisk. For mig betyder det at arbejde oplevelsesøkonomisk at arbejde strategisk med oplevelser som driver for forretningsudvikling – både i kreative, kulturelle og andre brancher. Hvad er det oplevelser kan, som adskiller sig fra andre former for innovation? Hvilke kompetencer kræver strategisk brug af oplevelser? Hvordan arbejder man stringent med oplevelser? Det har vi brug for at blive klogere på.

#3: Vi har brug for at blive bedre til at arbejde kvantitativt med oplevelsesøkonomien. Vi skal udvikle bedre modeller til at vise hvilke effekter oplevelser har. Samtidig skal vi også passe på ikke at tælle os ihjel – og det er altid godt at spørge sig selv ”hvorfor” inden man går i gang med at opstille effektmål. Mange projekter ender med mål, der enten er umulige at eftervise eller alt for generelle, fordi man ikke kan isolere effekterne af det oplevelsesøkonomiske arbejde fra effekterne af andre indsatser eller konjunkturer generelt. Men vi er nødt til at blive bedre til at sætte tal på oplevelsesøkonomien. Det er stadigvæk for nemt at skyde oplevelsesøkonomien ned når pengene skal prioriteres af både virksomheder og politikere.

#4: Vi skal huske at kigge på, hvad omverdenen gør. I de seneste år har oplevelsesøkonomien i Danmark udviklet sig fra at handle om kultur og turisme over kreative brancher til oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Vi skal huske at kigge på, hvad andre gør og lade os inspirere. En af de store udfordringer at finde de gode eksempler i udlandet. For hvad hedder fx oplevelsesbaseret forretningsudvikling på engelsk. Og hvilke diskussioner har man i Holland pt.? Det skal vi hele tiden have blik for, så vi ikke ender med stabler af dybe tallerkner i hjørnerne, hvor vi kunne have lånt et par stykker fra andre.

#5: Fra kultur/erhverv til et meget større felt. Der har været talt og arbejdet med koblinger mellem kultur og erhverv i mange år. Fra den klassiske mæcenrolle og sponsoraterne til stadig mere innovative samarbejder, der sætter fokus på, hvad de to parter kan lære af hinanden med henblik på at skabe værdi for alle. Det er stadigvæk spændende at udforske. Men oplevelsesøkonomien rummer også muligheder for at koble kultur og kreative kompetencer til sundhed, uddannelse og andre offentlige serviceområder. Og her ser jeg et meget stort potentiale, hvor vi helt sikkert kan blive meget klogere.

#6: Kultur på kulturens vilkår. Vi skal passe på ikke kun at opfatte kultur som værdifuld, hvis den kan bruges til noget. Kultur skal naturligvis også have lov til at eksistere på egne vilkår. Ikke alt skal tænkes som redskaber til at skabe innovation og forretningsudvikling. Og jeg kan godt se en fare for at penge i stigende grad kun gives til kultur, hvis kulturen gør sig attraktiv over for andre. Det samme gælder kreative kompetencer. For der skal være plads til det mærkelige og skæve og ekstremt ukommercielle - det som man måske kan beskrive som oplevelsesøkonomiens grundforskning.

Jeg tror vi – i hvert fald i dette forum - er enige om, at oplevelsesøkonomien er vigtig og kommet for at blive - som både meningsfulde og underholdende oplevelser og som transformationer, der skaber dannelse, social bevidsthed, etc. Vi ser en begyndende accept af, at oplevelser og kreative kompetencer kan skabe forretningsudvikling på tværs af brancher og det er en spændende udvikling. Vi har fået etableret videnmiljøer og der bliver forsket på livet løs i hele landet. Og samtidig har vi kun lige kradset i overfladen. Så jeg ser frem til mere debat, udveksling af viden og konkret forretningsudvikling!

Så er det tid at sætte kryds i kalenderen d. 17. maj. Formiddagen vil gå med et billede af hvad der sker på analyseområdet, et blik fremad på behov og et blik udadtil på hvad der sker i udlandet.

Mere info følger.