Innovation X - fokus på innovation og iværksætteri i Nordjylland

Den 27. januar 2011 inviterer Innovation X til et netværksarrangement i Aalborg om innovation, vækst og forretningsudvikling.

Du kan høre flere oplægsholdere bl.a. fra CKO, Invio og ApEx.

Innovation X er en fælles platform for erhvervs- og innovationsaktører i Nordjylland. Formålet er at give små og mellemstore virksomheder, erhvervsledere og iværksættere et overblik over mulighederne for rådgivning, innovation og samarbejde.

Innovation X henvender sig primært til vækstiværksættere - sagt med andre ord personer eller virksomheder, der har et unikt produkt, teknologi og/eller koncept med potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.

Se programmet og tilmeld dig arrangementet her: http://www.innovationx.dk/Tilmelding/

Event information
Sted: 
NOVI, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst
Arrangør: 
Innovation X
Pris: 
Gratis

Spot på nye brugergrupper

Kunst og kultur for alle? Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) inviterer til netværksarrangement i Reach Out.

Om formiddagen udveksler vi ny viden og får inspiration til metoder til inddragelse af brugerne i kulturinstitutionerne. Vi fokuserer denne gang på de besøgende, som aldrig kommer på kulturinstitutionerne.  Brugergrupper som ofte er oversete eller vanskelige at få engageret som publikum.

 Hvordan får vi åbnet op for de mange potentielle brugere af kulturinstitutionerne og inddraget dem som nye publikumsgrupper? Hvad kan kulturlivet give disse potentielle bruger og ikke mindst, hvad kan brugerne give kulturlivet? En række inspirerende oplæg vil lægge op til debat og diskussion om nuværende og fremtidens kulturbrugere. Vel mødt!

Event information
Sted: 
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København S i SALEN
Pris: 
Gratis

En bid af Region Sjælland

Fødevareplatform Region Sjællands årlige konference med deltagelse af Fødevareminister Henrik Høegh.

Du og din virksomhed inviteres til fødevarekonference med fokus på øget satsning og vækst. Fødevaresektoren i Region Sjælland er solidt plantet lige midt i det, som tidsskriftet Mandag Morgen, i en analyse af fødevaresektoren ,spår vil blive et nyt væksteventyr, drevet af den globale forbrugers krav om blandt andet convenience food, sundhed og velsmag. Det kræver nye produkter, nye samarbejder og nye måder at tænke fødevarer på. Så kom og vær med til at sætte dit præg på de nationale, regionale og lokale fødevaretiltag.

Event information
Sted: 
Comwell Roskilde - Vestre Kirkevej 12 - 4000 Roskilde
Pris: 
Gratis

ORDLYD speedforum - - musiklivets mødested på Roskilde Festival 2010

Det danske musikliv er ved at snuble i ord. Derfor har ROSA, MXD, Spillesteder.dk, KODA og Musikzonen besluttet sig for at dedikere årets Roskilde Festival-besøg til at få sat handling bag ordene. Det sker på vores stand Ordlyd i Mediebyen, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til et spil Scrabble og en fadøl.

Under festivalen har vi inviteret en række branchefolk til at debattere musikbranchens udfordringer og muligheder ved såkaldte speedforums, der er rundbordsdiskussioner af 30 minutters varighed. Temaerne vil være alt fra etniske minoriteter i rytmisk musik til digitalisering og Karrierekanonens muligheder. Debatterne vil blive kickstartet af en nøgleperson fra musikbranchen ved hvert bord.

Det endelige program med tidsplan, værtnavne og diskussionstemaer vil blive annonceret på vores hjemmeside, når det er klart. Resultaterne af diskussionerne vil blive behandlet ved et seminar til efteråret og bragt til handling ved hjælp af Musikzonen.

Ordlyd kan både findes på Facebook og Twitter
http://twitter.com/ordlydRF

Event information
Sted: 
Mediebyen, Roskilde Festival
Pris: 
0,-

Den multidisciplinære innovationsproces

Er du i tvivl om, hvorfor du og din organisation skal interessere jer mere for innovation og interaktioner på tværs af specialer, så kom til workshop om innovation hos Netværk for Dansk Lydteknologi og få ny inspiration og indsigt i innovationsledelse, brugerinddragelse, videndeling og lydteknologiske succeshistorier.

Innovation og ny brug af teknologi er blevet væsentlige trends i udviklingen overalt i samfundet, men de færreste har ressourcerne til at bevæge sig uden for de kendte rammer og inddrage nye og anderledes måder at arbejde på.

Overvejer du, om du er innovativ nok i dit arbejde og i din ledelse? Inddrager du brugerne i udviklingen af produkter og services? Formår du at inddrage viden fra folk udefra og åbne op for nye muligheder og samarbejder?

Vi giver dig værktøjerne til at komme i gang med at arbejde med innovationsudfordringen.

Målet er at give små og store virksomheder inden for både teknologi og oplevelsesindustrien samt andre interesserede en række konkrete bud på, hvad der skal til for at sætte mere gang i nytænkningen og udviklingen rundt om i de lydteknologiske virksomheder.

Event information
Sted: 
SCIENCE PARK - KATRINEBJERG, ÅBOGADE 15 8200 Århus N - i det Lille auditorium
Pris: 
Gratis for medlemmer - prisen er derfor medlemsprisen - tjek link

Business 2.0 - Business Revolution or Business as usual?

Business 2.0 - Business Revolution or Business as usual? Potentialer og udfordringer ved wikis som redskab til samarbejde og videndeling?

Web 2.0 bølgen har efterhånden nået os alle. I mange virksomheder i privat og offentlig sektor eksperimenterer man med nye metoder til samarbejde og videndeling, hvor fokus er en mere aktiv involvering af medarbejderne. Specielt wikis bruges af flere og flere organisationer - som en mulighed for bedre og mere dynamisk videndeling.

Mange oplever også, at der er langt fra visionerne til dagligdagens virkelighed. Det lyder godt, når der tales om at alle kan deltage og bidrage med deres viden. Men udfordringen er større end de fleste regner med.

Specielt anvendelse af wikis betyder en "revolution" på flere måder. En grundlæggende ændring i vores adfærd og holdning er ofte nødvendig, når vi skal rette direkte i andres tekster, og tillade at andre bare retter i vores. Og samtidig en grundlæggende (revolutionerende) ændring i hvordan vi forholder os til og validerer information: Fra validering på baggrund af afsender - til accept af det kollektive resultat.

Event information
Sted: 
Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.
Pris: 
1280
Udgiv indhold