Musik & Brands - en guide til musikere
Musikzonen og Red Bull Music Academy afholder for første gang i Aarhus et fælles seminar.
Kom og bliv inspireret af Red Bull Music Academy's taler Martyn Ware fra Human League, UK. Martyn Ware er kendt for sin elektroniske musik, stifter af forskelllige bands med mange hits bag sig. Ware stiftede og British Electric Foundation og har blandt andet produceret for Tina Turner og Terence Trent D'Arby.
I anledning af Musikzonens udgivelse ”Musik & Brands - en guide til musikere” stiller vi skarpt på musiklivets muligheder for at samarbejde med det øvrige erhvervsliv. Centrale aktører fra den danske musikbranche, blandt andre Kristoffer Rom (Oh No Ono & Tambourhinoceros) og Manfred Zähringer (Iceberg Music Group) , fortæller om deres erfaringer med et finde nye indtjeningsmuligheder i samarbejde med brands.
Seminaret er arrangeret i samarbejde med Music Management, København og henvender sig til aktører i musikbranchen, Musikzonens medlemmer og SPOT deltagere.
Det er gratis at deltage og kræver ikke akkreditering til SPOT.
Arrangementet afholdes på
Atlas v/Voxhall
Vester Alle 15
8000 Aarhus Denmark
www.atlasaarhus.dk
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender
Mad og Musik
KODA og Musikzonen inviterer i samarbejde med HORESTA til workshop om, hvordan vi forener mad og musik, så det er forretningsudviklende og kan ses på bundlinjen?
I et veloplagt morgenmøde forener vi spændende kræfter og prøver i fællesskab at udvikle og dele viden, behov og ideer til fælles inspiration.
Workshoppen afholdes den 12. januar 2011 hos KODA på Landemærket 23-25, København fra 8.30-10.30.
Moderator: Jakob Morild, Café Liva - som i mange år har arbejdet med konceptet gennem sin cabaret.
Panelet, der vil afholde korte inspirationsoplæg om deres erfaringer og ideer:
- Simon Jul: Redefinerer Parkens anvendelsesmuligheder
- Klaus Ib: Vil fortælle om Lars Kynde's samarbejde med Wagamama og egne erfaringer.....
- Wallmans (ikke bekræftet): Velafprøvet kommercielt koncept - der virker!
Derudover har vi inviteret særlige kapaciteter indenfor mad og musik, som aktivt vil deltage i workshoppen og dele deres erfaringer.
Mød op, inspirér og lad dig inspirere.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender
Musikzonens netværkscafé feat. Spil Dansk Kommunepakken og CKO
Musikzonens netværkscafé
feat. Spil Dansk Kommunepakken ved Ricco Victor fra KODA
Musikzonen afholder torsdag d. 26. august sin tredje månedlige netværkscafé. Denne gang indledes caféen med en kort præsentation om oplevelsesøkonomi ved CKO og følges op med en konkret case i form af Spil Dansk Kommunepakken, der præsenteres af projektleder Ricco Victor fra KODA.
Musikzonen ser Spil Dansk Kommunepakken som et vigtigt projekt for både udvikling og udbredelse af dansk musik, da projektet kan danne grobund for både talentudvikling, videndeling og netværksskabelse på tværs af erhverv.
Kort om Spil Dansk Dagen og Spil Dansk Kommunepakken
Spil Dansk Dagen er musiklivets årlige festdag, skabt på initiativ af KODA i 2001. Her fejres al den musik som er skabt og produceret af danske musikere, komponister og sangskrivere. Med op imod 1.000 registrede arrangementer på selve dagen - altid den sidste torsdag i oktober - er Spil Dansk Dagen den allerstørste og mest bredt forankrede danske musikdag.
Visionen for Spil Dansk Dagen er, at den skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik, og være en drivkraft for et øget fokus på og interesse for dansk musik, også resten af året.
Indtil videre har ni danske kommuner meldt sig til som Spil Dansk kommuner. Det er KODAs ambition at få aftaler med 15 Spil Dansk kommuner i 2010 og at få yderligere 15-20 kommuner mere med i 2011.
Derfor har KODA lavet en kommunepakke, der skal gøre det mere attraktivt for både kommunerne (kulturforvaltninger, politikerne), kommunens musik- og kulturinstitutioner (herunder musikskoler, spillesteder, musikforeninger, bibilioteker, kirker mm.) og lokale musikalske ildsjæle at finde sammen med erhverspartnere og derved bruge Spil Dansk Dagen som ramme for tværgående samarbejde også hele året rundt.
Målet er også at skabe vækst på flere niveauer for alle involverede samararbejdspartnere.
Musik som middel for vækst i erhvervslivet
Erhvervslivet er pt. ikke overrepræsenteret i de lokale Spil Dansk kommuners styregrupper. Erhvervslivet byder pt. heller ikke ind i partnerskabet omkring Spil Dansk kommunepakken.
Hvad skal der til af konkrete tiltag for at få involveret erhvervslivet mere på begge ovenstående niveauer?
Musikzonen inviterer i denne anledning interesserede til at komme og give Spil Dansk Dagen og KODA feedback på deres projekt, så de kan udvikle kommunepakken med størst mulig succes på tværs af brancher og erhverv.
Har du, din organisation eller virksomhed noget konkret at tilbyde i forhold til indholdet i kommunepakken? Det er muligt at supplere til kommunepakken 2010, men også muligt at tilbyde indhold til pakkerne i 2011.
Hvilke muligheder ser du for at projektet kan vækste i 2011 og frem?
Efter præsentationen vil det i uformelle omgivelser være muligt at møde gamle og nye samarbejdspartnere og kolleger over en kold øl eller en dejlig varm kop kaffe.
Musikzonen glæder sig til at se dig!
Klik her for tilmelding:
http://www.conferencemanager.dk/musikzonencafeaugust
Læs mere? Klik herunder.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Kalender
