Kulturnatten på Vestegnen - streetart på Taastrup Teater

HÆNG DIN KUNST OP I DET FRI

Når skolerne går på efterårsferie fredag d. 14. oktober åbner Taastrup Teater dørene og inviterer kreative sjæle fra 5-95 år til at lade sig inspirere og skabe deres egen gadekunst.

Kender du en perlepladepige eller en dreng, der synes grafittikunst er sejt? Har du en bedstemor, der elsker at strikke eller en onkel, der tegner? Så tag dem i hånden og vær med til at skabe et kæmpestort fælles udendørs kunstværk af perler, kastaniedyr, strik og plakater. Kun fantasien sætter grænser på Kulturnatten fredag d. 14. oktober fra kl. 16-20 når Taastrup Teater slår dørene op til en aften i gadekunstens navn.

Kunst i træer og på fortorve

Taastrup Teater inviterer familier og andre kreative sjæle til at komme indenfor og male, tegne, klippe, klistre, strikke, spraye, lime og hækle ved forskellige værkstedsborde i teatrets foyer. Aftenen slutter med at sammensætte alles værker udenfor, så det danner et stykke gadekunst eller, som det hedder i den etablerede kunstbranche: `streetart´.

”Streetart handler om at forskønne byrummet. Vi vil give folk chancen for at give byen lidt af deres egen personlighed”, fortæller initiativtageren, foyerchef Anine Thomsen, og fortsætter: ”Måske vil de små børn hænge deres kastaniedyr op i træet. Måske vil bedstemor pakke et udendørs askebæger ind i et hæklet sjal i glade farver. Eller også vil drengene skabe plakater til fortovene. Streetart er for alle generationer, og det er helt op til dem, der kommer, at sætte præg på deres by.”

Gadesuppe, inspiration og fernisering

Billedskolen, kreative foreninger og klubber i Taastrup, som i forvejen udfolder deres kunstneriske talenter er meget velkomne til at komme og deltage i at skabe et stort fælles kunstværk, og muligvis lære et par teknikker fra sig. Kl. 16.00 varmer Taastrup Teater op med en happening af teaterholdet bag forestillingen `Da Kamal mødte Maria´. Børn og voksne fra Taastrupgård kender allerede holdet godt, fordi skuespillerne i den sidste tid har lavet filmoptagelser til deres stumfilms- og teaterforestilling, der har premiere d. 4. november.

Derudover kan man se et udpluk af danske gadekunstneres værker, som er hentet fra forfatteren Lasse Korsemann Hornes nye bog ”Dansk gadekunst”. Kulturnatten på Taastrup Teater løber over fire timer, så der vil undervejs blive serveret dejlig, varm efterårssuppe til en billig penge.

Event information
Sted: 
Taastrup Teater
Arrangør: 
Taastrup Teater
Pris: 
gratis adgang/20 kr. for suppe

Topnavne på ny eventkonference i København

Til september forvandler VM i landevejscykling København til en kæmpe udendørs scene for en begivenhed, der bliver transmitteret af tv-stationer fra det meste af verden. Og midt i det finder en stor international begivenhedskonference sted: VIBES - The Event Conference. Festivals Edinburgh, musikfestivalen Sonár  og triathlon-serien Challenge Family er blandt talerne på konferencen, hvor eventbranchefolk på tværs af sports- og kulturbegivenheder kan hente inspiration og udbygge netværk. Eventkonferencen VIBES finder sted 21. og 22. september.

VIBES sætter fokus på nye strømme og tendenser inden for strategisk udvikling af begivenheder. Et område, der bliver stadig vigtigere, hvis begivenhedspotentialet skal realiseres i en verden med stigende international konkurrence. Temaet for konferencen er ”Breaking barriers” og udfordrer deltagerne til at finde nye samarbejds- og forretningsmuligheder både på tværs af geografiske og organisatoriske grænser og på tværs af sport og kultur.

Mød førende profiler fra den internationale eventscene

VIBES præsenterer begivenheder og eventorganisationer, der alle sammen har brudt grænser for at løfte deres begivenheder strategisk. Mød bl.a. Sonar og Challenge Family, der arbejder med eventkoncepter på tværs af landegrænser, og Festivals Edinburgh, der har organiseret de 12 største festivaler i byen – et arbejde, som har boostet byens image som verdens førende festivaldestination og genereret økonomiske effekter på flere hundrede millioner pund. Samarbejdet på tværs af byer og regionale grænser bliver også diskuteret på konferencen, hvor Ruhr.2010 GmbH fortæller historien om, hvordan 53 byer er gået fra konkurrenter til samarbejdspartnere. Og den nationale eventorganisation EventScotland fortæller om koordineringen fra nationalt til regionalt og lokalt niveau. Også den nyere generation af begivenheder kan opleves på VIBES. Norske Ekstremsportveko og Trænafestivalen fortæller deres historier om, hvordan natur, kultur, sport er byggestene i begivenheder, hvor livsstil og identitet er i fokus. 

Oplev VM i landevej på tætteste hold

VIBES finder sted på samme tidspunkt som VM i landevej. Konferencens første dag afholdes på Dansk Design Center, og her kan deltagerne på tæt hold opleve mændenes enkeltstart, da ruten går lige forbi konferencestedet. Deltagerne får mulighed for at opleve begivenheden folde sig ud med både kulturaktiviteter og hot spots rundt om i byen – og ikke mindst komme backstage og høre arbejdet om at forankre en kæmpestor sportsbegivenhed lokalt. 

Udvid netværket

VIBES er et internationalt mødested for alle, der arbejder professionelt med begivenheder, hvad enten det er i regi af festivaler, sportsorganisationer, bureauverdenen eller kommuner. ”Begivenheder, store og små, sport og kultur, er i deres natur forskellige, men har også mange fællesnævnere og identiske udfordringer. Derfor er vores mål at samle aktørerne på konferencen, så de kan videndele på tværs og blive udfordret i deres vante tankegang”, udtaler Ulrich Ammundsen, sekretariatschef i Videncenter for Begivenheder, der arrangerer konferencen. 

Du kan følge udviklingen af konferencen via Twitter og modtage yderligere information og updates via mail.

Event information
Sted: 
Dansk Design Center, Skuespilhuset og AFUK - Akademi for Utæmmet Kreativitet
Arrangør: 
VIBE
Pris: 
2796,- (ex moms), inkl. aftenarrangement

Konferencen ‘Kunsten at skifte scene’: et fyrtårn for kulturlivet i 2011

Konferencen ‘Kunsten at skifte scene’: et fyrtårn for kulturlivet i 2011

Center for Kunst & Interkultur inviterer i samarbejde med Nordisk Kulturfond, Audiences Europe Network og en gruppe nationale kulturinstitutter til konference om inklusion, casting, publikum, forandring og nye vaner i tv-, radio-, film- og teaterbrancherne.

Er der penge i at tænke i kulturel mangfoldighed?
Koster det ikke at tænke i kulturel mangfoldighed?Hvordan håndterer den nordiske teater- og filmbranche bedst de forandringer, som udspiller sig i samfundet og i befolkningerne som følge af globalisering, internationalisering og indvandring?

Spørgsmålene søges besvaret på en konference i København sidst i januar, hvor vi har inviteret en række talere, der regnes blandt verdens mest markante tænkere, aktører og eksperter inden for emnerne kulturel mangfoldighed, interkulturelle kompetencer og inklusion.

Nedenfor kan du læse om de enkelte sessions og se listen over talere, som stadig løbende udvides – en forsmag på, hvad konferencen vil komme til at byde på. Det færdige program udsendes til de tilmeldte deltagere. Tilmeldingsfristen er den 14. januar.

Med konferencen ønsker vi at sætte fokus på udveksling af viden, erfaringer og visioner. Programmet afspejler, at vi ønsker et intensiveret nordisk interkulturelt samarbejde og at vi anerkender at en stor del af inspirationen til vores partnerskaber og projekter bl.a. kommer fra USA, UK og en række centrale aktører i EU. Talerrækken er professionel og udvalgt med omhu, således at både videns- og underholdningsværdi er af høj kvalitet. Vi arbejder frem til jul med at fastlægge programmet, men kan allerede nu, som det fremgår af programmet, afsløre et par af vores hovedtalere. Vi har lægt vægt på, at alle sessions og workshop faciliteres af professionelle personer med indsigt i både deltagere og temaer.

Tid og stedTid:2010-01-24 09:30:00

Sted:

Filmhuset, Gothersgade 55 1123 København K

Pris:

600/1000/1200

Link:

www.cki.dk/konferenceTilmelding på www.cki.dk/konference eller conference@dcai.dk

Event information
Sted: 
Filmhuset, Gothersgade 55 1123 København K
Arrangør: 
Center for Kunst & Interkultur
Pris: 
600/1000/1200

Generatorkonferen Piteå 2010

Generatorsverige inviterer alle som arbejde med udvikling af kulturelle og kreative erhverv i Sverige til at mødes for at forbedre kontakt mellem, videnspredning og kompetencerne hos deltagerne.

Konferencen henvender sig til dem, der arbejder med forretningsudvikling, kultur eller kommunikation mellem eksempelvis kommune, region og myndigheder.

Du kan læse mere om eventen i den vedhæftede pdf eller sende navn, e-mail og adresse til info@generatorsverige.se for mere information.

Museer og kulturarvsformidling i oplevelsesøkonomien

Modul 1: Museer og IT-baseret oplevelsesformidling
Hvordan kan museer på en faglig og saglig forsvarlig måde inddrage metoder, teknikker og praksisser fra oplevelsesøkonomien? Hvordan kan museer inddrage ny teknologi? Hvordan kan digitale medier inddrages i den fysiske udstilling? Og hvad er de bedste internationale eksempler på brug af ny teknologi og oplevelsesdesign i museer?

Der vil blive inddraget aktuelle cases og eksempler bl.a. fra det igangværende nordiske Interreg-projekt: IKON-projektet (Interregionalt KulturOplevelses Netværk) og fra museumsprojekter under Vækstforum Nordjylland.

Modul 2: Viral formidling af museer og oplevelsesøkonomi
Virale tekster distribueres kun indledningsvis af deres afsender. Virale reklamer sendes rundt af og mellem almindelige brugere på nettet, f.eks. via Facebook eller YouTube. Navnet kommer af virus, og ligesom en virus kan de spredes med stor hast til mange brugere. Virale reklamers form eller indhold gør dem så bemærkelsesværdige, at vi gerne sender links til dem rundt til vores venner. De kan f.eks. overskride gængs moral og politisk korrekthed. Oplægget vil vise eksempler på virale videoer og på museale viraler. Og der vil blive foreslået en opskrift på at producere viraler.

Modul 3: Museum 2.0 – brugerinddragelse på museer
Hvordan kan museer inddrage brugerne: i museumsbesøget, i det virtuelle museumsbesøg, i designet af museumsoplevelser og -udstillinger, m.v.? Og hvad er de bedste internationale eksempler på inddragelse af brugerne i oplevelsen af museer og kulturarv?
Nøgleord: Brugerdreven innovation, brugergenereret indhold, bruger-orientering, co-creation, Museum 2.0, brugeradfærd, brugerinddragelse, dialog, interaktivitet, involvering, engagement.
Der vil blive inddraget aktuelle cases og eksempler bl.a. fra udstillingen MitMuseum på Kunsten i Aalborg

Kurset vil veksle mellem forelæsning, eksempler og cases, workshopaktiviteter og diskussion.
Kurset vil repræsentere helt nyt stof i forhold til kurset om Museer og oplevelsesøkonomi under Livslang Læring 2009.

Kurset knytter sig bl.a. til Cand.IT-uddannelsen i Oplevelsesdesign og Masteruddannelsen i IT i IT-Vest Efter- og Videreuddannelse (fagpakker i bl.a. oplevelsesdesign).

Kursusholdere:
Jens F. Jensen
Peter Allingham
Jørgen Riber Christensen

Fristen for tilmelding er torsdag 24. juni 2010

Event information
Sted: 
Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, 9220 Aalborg Øst
Pris: 
For tilmelding og betaling se link

IFEA Europe konferencen FESTIVE ROADS TO RECOVERY

International Festival & Events Association holder international konference i København i samarbejde med bl.a. CKO og CBS.

Konferencen "Festive Roads to Recovery" fokuserer gennem keynotes, paneldebatter og workshops på kulturbegivenheders evne til at stimulere økonomisk vækst og rummer en lang række eksempler på "best practice" inden for bl.a. "business" (inkl. sponsorering og fundraising), "sales and marketing" og "people" (om bl.a. social brobygning og befolknings- og byudvikling via events)

Konferencen holdes på engelsk.

Alle med tilknytning til branchen (arrangører, sponsorer, leverandører, kommunale kulturforvaltninger, researchere m.v.) har mulighed for at deltage. Deltagerrabat for medlemmer af FED og IFEA Europe.

Event information
Sted: 
Falkoner Biografen o.a. lokaliteter
Pris: 
2.700 - 3.500 kr.

Primadonnaledelse – Kunsten at lede de kreative og ildsjælene

Primadonnaledelse – Kunsten at lede de kreative og ildsjælene – om lederskabet i det intime, intense, inciterende udviklingsrum

Vi er godt på vej ind i det nye globale viden-, oplevelses- og innovationssamfund, hvor menneskers viden, kreativitet, ambitioner, omstillingsevne og iværksætterkraft er de knappe strategiske ressourcer. Denne udvikling er fælles for både private og offentlige organisationer. Mennesker vælger i dag at leve i faglige miljøer, hvor deres talenter, am-bitioner og kompetencer kommer bedst til udfoldelse, og hvor deres basale livsværdier bedst lader sig realisere. I dette fagspecialiserede, individualiserede og følelsesladede vi-densamfund vil betingelserne for organisation og lederskab ændre sig dramatisk. Selv- og medledelse bliver en personlig livsform. Samvær og samspil bliver en udfordring for den enkelte, fordi alle kan indse, at man kan styrke sine talenter og fremme sin solistkar-riere ved at indgå i det ambitiøse fællesskab. Men hvad bliver så lederens rolle?

Læs det vedhæftede dokument nederst på siden for det fulde program

Tilmelding kan ske til DJØF’s Forlag via e-mail: forlag@djoef.dk.

Event information
Sted: 
Copenhagen Business School, bygning »Kilen«, Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiks-berg. Ks71 Euler Hermes Aud.
Udgiv indhold