Af Morten Larsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi) og Signe Marie Davidsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi)

 Turisme, oplevelsesbaseret markedsføring og underholdningsindustri.

Gode eksempler på, at mange allerede har opdaget, at der er penge i oplevelsesøkonomi. Og rigtig godt for dem. Tillykke! Men lad os én gang for alle slå fast, at hvis man skal forstå, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse, skal man for en stund glemme økonomi og fokusere på oplevelse og det, den påvirker: Mennesket.

Vi mennesker påvirkes i så høj grad af oplevelser, at de ændrer vores måder at tænke og handle på både i forhold til os selv og andre. Oplevelsesøkonomi drejer sig altså først og fremmest om, hvordan oplevelsen som et værdiskabende redskab har indvirkning på vores sociale og kulturelle udvikling. Dette er en for os væsentlig, men i debatten ofte overset vinkel, der kan bidrage til grundlæggende at slå fast, at oplevelsesøkonomi er mere end Disney, kaffe og badeferier.

Lidt forenklet sagt er vores anke, at oplevelsesøkonomi som begreb bliver brugt som en form for medicin, man giver en døende patient og i sidste øjeblik helbreder. I skal bare tilføje noget oplevelsesøkonomi, og så kører bussen! Men faktum er, at man ikke bare tilføjer oplevelsesøkonomi som en guldrandet pakkeløsning, der forhandles i Netto. Man kan simpelthen ikke tale om det som en pakke smør, hvis anvendelsesform er nogenlunde klart defineret for de fleste. Lad os bøje det i neon: Oplevelsesøkonomi handler om mennesker, relationer, autenticitet og sociale samværsformer og først herefter om profit. Det drejer sig om først at se på mennesket og herefter på oplevelsens kvaliteter bredt betragtet. Skal man bruge oplevelsen strategisk som værdiskaber, skal man gå til værks som en kirurg: Grundigt, professionelt og med respekt for mennesket og situationen.

Universiteterne landet over (Aalborg, Aarhus og RUC) har skabt et videnskabeligt grundlag for begrebet oplevelsesøkonomi. I Aarhus studerer man feltet ved at se på os mennesker i en kontekst, og hvordan oplevelsen skaber værdi og på den måde påvirker vores måde at agere og være til i verden på. Oplevelsesværdi er altså et nøgleord til forståelsen af oplevelsesøkonomi. Man studerer med andre ord oplevelsesværdier i verden, og hvordan verden – og ikke kun erhvervslivet – strategisk kan tilføjes mere oplevelsesværdi med henblik på forandringer. Heri ligger et udviklingspotentiale; ikke kun for kaffe- og cola-producenter, men for mennesket generelt.

Et par eksempler:

Et advokatkontor indleder en oplevelsesøkonomisk forandringsproces med fokus på at skabe tættere relationer til deres kunder ved bl.a. at kommunikere til dem som ligeværdige. I et workshopforløb baseret på kreativitet, æstetik og følelser ændrer de deres syn på kunderne og begynder at betragte dem som mennesker, der har brug for hjælp frem for sager, der skal behandles. Helt konkret udvikler de en tegneserie over en sagsgang fra start til slut, og de indfører ’du’, ’dig’ og ’jer’ i stedet for ’De’ ’Dem’ og ’Deres’ i alt deres formidling.

Et andet eksempel er en gruppe unge fra en lille by i Grønland, der producerer en turnéforestilling med udgangspunkt i deres personlige historier. Gennem et samarbejde med danske og grønlandske kunstnere lærer de at anvende teatret som et redskab til at forstå og anvende deres egne fortællinger som en ressource i arbejdet med at skabe et andet billede af Grønland og grønlændere.

I begge eksempler bliver oplevelsens elementer redskaber til at betragte sig selv og egen praksis udefra med henblik på at skabe forandringer. Processen skaber altså mulighederne for en identitetsmæssig udvikling, der rækker ud over økonomiske kalkuler og profitberegninger; men som alligevel er vægtige vækstinitiativer, der har en afsmittende effekt på omgivelserne. Dette er også oplevelsesøkonomi, men med et stort fokus på oplevelsesværdi frem for oplevelsesprofit.

Oplevelsen forstået som et strategisk redskab til sociale forandringer tager udgangspunkt i menneskets kulturelle og sociale forudsætninger. I den oplevelsesøkonomisk forandringsproces er der fokus på æstetik, medskabelse og følelser. De involveredes kreative potentialer udnyttes til at udfolde historier, tanker og drømme, som grundlag for et forandringsarbejde på vej mod f.eks. nye kommunikationsformer og samfundsstrukturer. 

Men hvad er det, oplevelsen kan? Omdrejningspunktet i oplevelsesøkonomien er oplevelsen. Det lyder måske banalt og indlysende; men oplevelsesuniverset er en kompleks verden, der kan være svær at begribe. Men lad os forsøge. Oplevelsen kan være ventet eller uventet, stor eller lille, god eller dårlig. Alt opleves forskelligt fra menneske til menneske, og derfor er oplevelsen subjektiv. Men vi oplever ofte sammen med andre i situationer, hvor nye relationer skabes og eksisterende forhandles. Hvem har ikke stået til en rockkoncert og følt sig smittet af de andres begejstring og glæde og måske tænkt om sin kollega: ”Gud kan hun virkelig skrige så højt, bare fordi Robbie smider t-shirten?”. Vi higer alle efter oplevelser, og vi påvirkes emotionelt kraftigt af dem. Oplevelserne virker som socialt og kulturelt kit og giver ejerskab, glæde og motivation. Grundlæggende for oplevelsen er, at den forstyrrer hverdagens trummerum og placerer os i en anden tilstand af væren. I denne nye tilstand (eller rum), hvor vi fritstilles fra hverdagen, bliver følelserne aktiveret, og her både handler og reflekterer vi anderledes. Det er stedet, hvor de største forandringer kan ske! Her befinder man sig udenfor det norm-regulerede samfunds lov og orden i en tilstand af emotionel frihed. Her er vi alle lige, og alt er muligt. I dette rum bliver virkeligheden udenfor forstørret, og gamle sandheder om os selv, hinanden og verden bliver forhandlet, og nye konstrueres. Derfor er oplevelsen som værdiskabende redskab både slagkraftigt og virksomt. Ved at anerkende at oplevelser er centrale for dannelse af identiteter, fællesskaber og samfund generelt, bliver det muligt at arbejde strategisk med dem til at synliggøre fremtidspotentialer og forandringsønsker.

Der ingen tvivl om, at der er penge i at tænke oplevelsen ind som et middel til at optimere salget af produkter. Men det er ikke nogen naturlov, at der er lighedstegn mellem oplevelse og øget salg. Det er til gengæld et faktum, at oplevelsens mange former og udtryk påvirker vores syn på os selv og verden og derved vores evne til at handle og tage beslutninger. Med denne kronik har vi derfor sat mennesket i centrum i en definition af, hvad oplevelsesøkonomi er for en størrelse. Oplevelsesøkonomi handler om individuelle og kollektive oplevelsesrum i grænselandet mellem følelser og rationalitet, og hvordan vi i dette rum gennemgår nogle sociale og kulturelle forandringer ved at udfordre hinandens rutiner, fordomme og værdier. Her motiveres vi til at tænke nyt og kreativt til gavn for både den enkelte, virksomheden og i sidste ende den samfundsøkonomiske bundlinie.

Når man snakker om oplevelsesøkonomi, er det vigtigt at slå fast, at mennesket er i besiddelse af andet og mere end et dankort og en tegnebog.

Emnet i vores sidste videndelingsrum er innovation: Hvordan bruger vi den viden, som vi hver især har, til at skabe innovation? Har vi den viden, som vi skal bruge? Hvordan skal vi forene vores viden? Hvilke rammer har vi brug for? Hvordan kommer vi i gang? Da dette er et videndelingsrum, som vi ikke tidligere har haft fokus på i afdelingen, var spørgsmålene mange forud for dagens fokusgruppe interview. Så vi mødte spændt op til mødet med Line (AZENA) og Morten (Experimentarium).

Efter de første 2 fokusgruppeinterviews var vi forberedt på de mere kreative redskaber, som Line og Morten anvender, for at få os til at forklare vores problemstillinger. Sidste gang skulle vi f.eks. tegne vores videnflows. Så for at være klar til dagens møde, havde jeg allerede overvejet, hvordan jeg kunne tegne innovation. Men det blev slet ikke nødvendigt. I stedet hev Morten en abe-bamse og en spøg-og-skæmt-lort op af sin taske. Det skulle være metaforer for vores arbejde med innovation. Vi skulle vælge enten aben eller lorten, og beskrive den, som vi så vores udfordring mht. innovation.

Det var tydeligt at se skepsisen i mine kollegaers ansigter….ville de virkelig have os til at beskrive en lort? Men, okay, vi legede med. Lidt tøvende i starten, men efterhånden som vi kom i gang, fik metaforerne virkelig sat gang i snakken. Vi fik sat ord på vores bekymringer og vores udfordringer. Pludselig var det tydeligt, hvor vi skulle fokusere for at få skabt rette fokus i videndelingsrum for innovation.

Det er interessant at se, hvordan de kreative tilgange, hjælper os til at se nye aspekter. Under fokusgruppeinterviewet oplevede jeg, at innovation både kan være legende uforudsigelige aber og lorte, som ikke kan deles, og en helt masse mere. Men nok vigtigst begynder jeg at se effekten af at anvende de kreative redskaber som et led i kommunikationen. Og det er jo netop det, der er omdrejningspunktet i VIM-projektet.

I går, tirsdag den 10.1.2012, startede projektet Moving SvMC, der er støttet af CKOs vækstpulje med en Kick off workshop.

Projektet har til formål at skabe vækst i Sv. Michelsen Chokolade (SvM) via kreativ innovation. Desuden er det et mål med projektet, at den måde vi arbejder på skal virke som inspiration for eller kunne kopieres af andre virksomheder.

Projektet består af 10 workshops, hvor alle eller nogle af projektets 14 samarbejdspartnere vil arbejde med udvikling af udvalgte områder af SvMs forretning - f.eks. Strategi, Emballage, produkter og Eksport.

Vi mødtes i fire timer til introduktion til projektet, chokolade og SvM, rundvisning og forklaring af produktionsforhold, smagning, chokoladesnak og en lille opgave til belysning af samarbejdspartnernes umiddelbare syn på udfordringer og muligheder for SvM.

Helt nyt og meget banebrydende var det for SvM, at vi sad 14 kreative mennesker i deres kantine og diskuterede deres forretning. Lykkeligvis var SvMs ledelse mindst ligeså glade for og engagerede i gårsdagens workshop, som vi der faciliterede den.

Vi forlod alle, stærkt opløftede og engagerede, workshoppen med en tro på, at vi når vores mål med projektet og, at dette bliver et rigtig spændende og udbytterigt projekt at arbejde med. Og vi glæder os til det store arbejde, der nu ligger foran os det næste halve år!

Kasper Møgelvang/David E. Bastian-Møller

Spørgsmål vedr. ovenstående eller Moving SvMC som helhed besvares af:

Kasper Møgelvang, kasper@mogelvang.com, 22 48 17 40 eller

David E. Bastian-Møller, david@tgim.dk, 28 90 81 28.

Egentlig burde dette indlæg være blevet skrevet sidst i december med overskriften: ”Oplevelser der rørte i 2011”, men som mange andre havde jeg for travlt med netop at opleve, (og en masse andre ting), i december måned, så lad det i stedet være en slags ønskeseddel til oplevelser i det nye år. Hvad mon der venter af kreative overraskelser?

Udover naturligvis ’klassiske’ kultur- natur- og rejseoplevelser, som måske allerede er booket, så er der jo også alt det, der pludselig dukker uventet op, uden at man opsøger det. Græsser man lidt rundt i projektbeskrivelserne på CKO, er det tydeligt, der sker en masse innovativt,også i vores eget projekt Clio Online går Live, der handler det om at skabe gode, spændende og underholdende undervisningsfilm. Hvis jeg blev spurgt om, lige her og nu, hvilke ideer eller ønsker, jeg har til oplevelser i 2012, så ville jeg sige: Overraskende og uforudsigelige wow-oplevelser i dagligdagen.

Wow-oplevelser i 2011

Dem var der flere af i 2011, og en af dem, der først popper op på den indre Google-søgning var kunstinstallationen Urban Forest i metroen på Kgs. Nytorv. Installationen blev skabt af kunstnerne Cecilie Waagner Falkenstrøm og Patrick Coard fra kunstnergruppen The Reframing Initiative, der også udstiller i andre byer verden over. Når man dykkede ned under gadeniveau, åbnede rummet sig i billeder, lys og lyd, med videoballetsekvenser fra Det Kongelige Teater projekteret op på væggene i metroen. Det var ret fantastisk at blive overrasket af et værk, der i den grad omsluttede én i et lækkert stemningsunivers i de minutter, man nu opholdt sig på metrostationen, og som brød rutinen, kedsomheden og ventetiden på en interessant måde. Man kunne sagtens forestille mig lignede tiltag ved busstoppesteder eller andre vente-lokaliteter.

Et andet rasende godt tiltag, jeg faldt over tilfældigt på nettet, er blevet realiseret i Viborg: intelligente affaldsspande, der smasker og bøvser, når man kaster noget i dem, og som ydermere komprimerer skraldet og via sensorer registrerer, når den er fuld. Det er da genialt og oven i købet sjovt!

Emotionelle kicks

Oplevelser handler jo om at have det sjovt og om at blive engageret, fordi man har det sjovt. Det skal med andre ord være nydelsesfuldt på en eller anden måde. Oplevelser spiller på følelserne, og følelser hænger sammen med erindring. Vi husker det, der har rørt os. En strabadserende overlevelsestur i det canadiske vildmark kan, (for nogle), være en stor og nydelsesfuld oplevelse og givetvis en oplevelse, man husker. Men mindre kan bestemt også gøre indtryk.

Hvad med trapper, der er udformet som et klaver, og som spiller, når man træder på tangenterne? Det er allerede opfundet, se bare her. Det er både sjovt og sundt for helbredet, for hvem gider tage rulletrappen, når man kan musicere sig opad! Til gengæld kunne man, (jeg), godt ønske sig det modsatte, når det f.eks. gælder museumsbesøg. Hvor tit har jeg ikke drømt om en slags rullende transportbånd, man kan stå på og lade sig føre rundt mellem herlighederne i sal efter sal uden at skulle trave i gåsegang i en tyk kødrand af besøgende, der hver især skal kæmpe sig adgang til et hurtigt kig på værkerne. Det vil være lige sagen for folk, der har tendens til at få ’museumsben’…

Eller hvad med intelligente biler, der registrerer, om man er en god bilist, der overholder fartbegrænsningerne, så man opnår belønning i form af f.eks. gratis P-pladser eller lavere forsikringspræmier…. Eller en smart og sjov måde at sortere affald på. (I Norge sorterer man allerede sit affald i hjemme i tre kategorier!). F.eks. containere til plastikaffald, glas, pap osv., der spytter en kvittering ud,som man kan få vekslet til kontanter eller give til et godt formål, lidt à la flaskeautomaterne i supermarkederne, men i flotte farver og lækkert design. Listen kan hurtigt blive lang, når man først lader fantasien løbe, og jeg er sikker på, der allerede er ideer i diverse støbeskeer til oplevelser med masser af wow-effekt, der kan gøre hverdagen lidt nemmere at holde af….

Bodil Jerichau og Christian Flindt, som begge er med i PRIMI-projektet, fortæller i filmen om et af deres nye projekter: lydabsorberende paneler. Projektet startede, da Bodil sammen med flere af de andre deltagere i PRIMI, var i Belgien for at besøge plastråvareproducenten Solvay/Solvin. Her blev PRIMI-medlemmerne introduceret for mange forskellige materialer. Bodil fandt særligt glasfiberforstærket PVC interessant, fordi det som materiale har noget tekstilt over sig.

Hun tog materialet med hjem til Christian Flindt, der var enig i, at det kunne noget helt særligt. Når Christian typisk har arbejdet med glasfiber, har det nemlig været som et hårdt materiale, men materialet fra Solvin/Solvay kan formes. Fordi det kan formes, er det et oplagt materiale at arbejde med for både Bodil og Christian. De har derfor kastet sig ud i et projekt sammen, hvor de beklæder materialet med tekstil for at kunne skabe akustikregulerende paneler.

Det er interessant at se hvad der rundt ombliver lavet af interessante projekter inden for oplevelsesøkonomi og i forsøget på at være innovative. Samarbejde på tværs af professioner med en innovativ indstilling. Team Up - bring de utraditionelle men relevante personer sammen. Kunstner og materiale producenter, der normalt ikke kan er de naturlige partnere, men giver mulighed for innovative projekter og kunst, der fremmer og udvikler personer og virksomheder.

Det er en interessant tilgang og meget simpel – TEAM UP. Lad være med at modarbejde hinanden og blive for indadrettet, men vær derimod åben overfor for andre personligheder og kunnen som kan åbne øjne, men også være med til at sætte ting i perspektiv og blive innovative.

Det at gå nye veje og være åben over for forandring og følge med, ikke stoppe op og blive stående, fordi her er vi helt sikre. Tage ansvar for andre og miljøet og ikke blive for selvhøjtidelige og være med til at gøre en forskel, hvor det tæller.

Tag kunsten og kunden med – hvordan bliver vi mere kreative i vores jobs og hvordan kommer vi ud til kunden, så de føler sig trykke i deres oplevelse og hvad skal de have ud af den. Vi ved, hvad vi gerne vil have dem til at føle, men hvad føler de rent faktisk om deres oplevelse?

Fremtiden handler om, at vi skal skabe relationer og netværk. Gennem vores jobs, vores fritid og vore oplevelser. Det betyder, at I alle dele af vores liv har vi brug for at bygge et stærkt netværk, men også skabe nogle gode relationer mellem forretning og kunde. I dag handler det for mange om at skabe oplevelsesøkonomi og om at give folk noget ekstra, for deres kunder eller medarbejdere og derved give dem en stærkere relation og samhørighed med virksomheden og tale med folk - købere og sælgere i øjenhøjde.

I sidste ende handler det om at alle, der arbejder sammen på den ene eller anden måde er passioneret. Når du er passioneret, åbner det op for kreativiteten og der er uendelige muligheder for at skabe innovative projekter. Om det er arrangementer, produkter, medarbejderpleje/udvikling, kundepleje og kompetenceudvikling, hvis passionen er der er der ingen grænser for, hvor man kan bære sine projekter hen og det er her innovation bliver skabt.

I forbindelse med studieturen med Invio og CKO hørte vi og mødte mennesker, der driver deres projekter med passion og ønsker at tage det videre og inspirere andre. Det er ikke sikkert, at det på landsplan eller på verdensplan er banebrydende, nytænkende innovation, men for personerne, virksomhederne og produkterne var det nytænkende og innovativt at tagetudgangspunkt i passion. Det var inspirerende at møde mennesker, der over alt andet ”bare” elsker det, de laver og tror så meget på det, at de kan flytte bjerge. Tak for en interessant dag.

En verden med Oplevelses Økonomi og Innovation

At arbejde med oplevelser er en kompleks størrelse.. Det handler om at ramme det rigtige momentum.. Når der arbejdes med oplevelser, som en del af en virksomhed, hvor det skal få den effekt, at skulle fremme medarbejdernes kreativitet og arrangement eller det skal kunne inddrage og give kunder en tilhørsfølelse af, at de er med til at bidrage noget til den virksomhed de arbejder sammen med..

Vi arbejder med oplevelser og arbejder altid på at skabe nogle rammer som giver deltagerne/kunderne den bedst mulig oplevelse og et tilhørsforhold til os og vores arrangementer. Det som vi har lært er at når man skal arbejde med mennesker og deres oplevelser handler det om at ramme en følelse ved dem og finde en balance mellem noget nyt og interessant og noget der følelses nemt for dem – altså det er ikke alt for grænse overskridende og det følelses nemt og skønt at deltage i og ender ud med en fantastisk oplevelse.

Derudover handler det om at lave gode partnerskab. Hvis man vil lave virkelig gode og vellykket events og oplevelser handler det om at have nogle gode partnerskaber. For os er partnerskaberne i form af sponsorer, medier og gode venner. De partner skal have lyst til at være med og have en vis passion med I det – de skal være en del af planlægningen, beslutningsprocessen og de skal være med ude når events afvikles. For os er det alt afgørende at have gode partnerskaber og forhold til vores målgruppe, vi skal i sidste ende lave give dem alle den bedst mulige oplevelse. Det kræver at vi bruger tiden, har passionen og tænker ud af boksen (arbejder innovativt).

Når forskellige parter mødes om et projekt skabes der ideer og mulighed for udvikling af alle parter. Vi forsøger at skabe passion hos alle og derved kan vi alle sammen arbejde os hen i mod at lave kreative og innovative projekter som kan skabe omtale, indlevelse, positiv energi og en god oplevelse med venner og veninder.

 Vi arbejder med oplevelsesøkonomi som vores hovedvægt og vi kæmper for at have en vigtig plads hos vores partner i en tid hvor sponsorater og offentligmidler er svære at skaffe. Samtidig med at forbruger tager meget for givet og alle gør alt for at please et publikum som er svært at ramme mellem alt støjen på de sociale medier, tv, billboards selv små reklame skærme i busser og S tog – som forbruger bliver vi bombet med oplevelser, ting vi kan gøre, deltage I og købe, der er ikke den butik, den vare eller det sted der har en form for ”innovativ” oplevelse og tilføre deres virksomhed ”oplevelsesøkonomi”.  Det er en tid der udvander udtrykkende ”innovation” og ”oplevelsesøkonomi” fordi alle ”gør” det og ”har” det.. Så hvad er reelt set oplevelsesøkonomi og innovative tiltag? Tomme udtryk eller fakta?

For os handler det om at differentiere vi os fra alle de andre og vise at vi har passionen og arbejder med en innovativ kant i fællesskab med vores partner og vores kunder.

Hvorfor er I innovative og arbejder fremadrettet med oplevelsesøkonomi?

Projektet ApEx-i-MagiNation har drejer sig om at skabe udvikling og innovation via oplevelser. Igennem godt 20 forskellige forløb indenfor kultur-, detailhandels- og wellnessområdet har projektet afprøvet eksisterende teorier, metoder og modeller for innovation via oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign i praksis. På baggrund af disse erfaringer er ApEx netop nu ved at evaluere, opsamle erfaringer og herigennem udvikle nye modeller og best practice-redskaber for, hvordan virksomheder og institutioner kan udnytte oplevelsesøkonomiens potentialer. Dette arbejde resulterer i en antologi med baggrund i projektet, som forventes at udkomme i det tidlige forår 2012. Et af forløbene i projektet har beskæftiget sig med, hvordan Karneval i Aalborg kan bruges som løftestang for handelslivet i Aalborg. Denne case beskrives nedenfor.

Case: Karneval i Aalborg

Karneval i Aalborg blev holdt for 29. gang i 2011 og er Nordeuropas største Karneval med op mod 70.000 tilskuere og op mod 30.000 karnevalsdeltagere i alle aldersgrupper. Karneval brander Aalborg både lokalt og internationalt og omtales som en folkefest uden censur, hvor der er plads til kreativ frihed og fantasi. Karnevalsgruppen i Aalborg, herunder sekretariat og 2000 frivillige står for koordineringen af alle initiativerne op til og under Karneval og ønsker at arbejde med, hvordan andre aktører i Aalborgs bybillede kan drage fordel af Karnevalet og desuden styrke opfattelsen af Karneval som et positivt aktiv for hele byen.

Formål

Casens omdrejningspunkt var at finde ud af, hvordan Karneval i Aalborg kan bruges som en oplevelsesmæssig løftestang for de erhvervsdrivende i Aalborg, og hvordan deres engagement kan være med til at skabe en bedre oplevelse for både tilskuere og deltagere før, under og efter karnevalet i Aalborg. ApEx’ rolle i casen har været at undersøge Aalborg Citys butikkers forhold til Karneval, afdække hvilke muligheder der er i udnyttelse af karnevalets potentiale samt arrangere en workshop for de interesserede aktører med henblik på at idéudvikle, hvordan aktørerne evt. i samarbejde kan drage fordel af Karneval i Aalborg.

Proces

ApEx har inddraget Karneval og casens fokus i flere workshops, hvorpå der er fremkommet adskillige idéer og bud på, hvordan konstellationen mellem karneval og detailhandelsbranchen kan styrkes. Der er i øvrigt lavet en omfattende undersøgelse med Aalborg Citys forretninger ved kvantitative spørgeskemaer, hvor der findes svar på blandt andet:

- Hvilke butikker, der gerne vil være med til at udvikle og gennemføre idéer til, hvordan potentialet i karneval udnyttes

- Hvilke incitamenter butikker kan have for at blive motiveret til at engagere sig i Karneval; eksempelvis øget indkomst, flere besøgende, intern/ekstern branding

Efterfølgende har ApEx været arrangør af en workshop for de interesserede erhvervsdrivende, hvor fokus var på:

- Hvordan de forskellige butikker kan drage fordel af Karneval herunder konkret involvering i Karnevals udvalgsmøder, aktiviteter, tilbud m.m.

- Fælles idéudvikling og basis for netværksdannelse og samarbejde karneval og engagerede erhvervsdrivende imellem

Forløbet har med flere workshops mundet ud i nye idéer til samarbejde og netværksdannelse for at styrke relationen og de fælles interesser mellem Karneval i Aalborg og detailhandelsbranchen. Senest har undersøgelsen blandt detailbutikkerne ført til et netværksmøde med idéudvikling mellem Karneval i Aalborg og de deltagende butikker. En mere dybdegående redegørelse for processen og resultaterne vil være at finde i den omtalte antologi, som udkommer i 2012.

Vidste du, at der hvert år trykkes næsten 200 mio. IKEA-kataloger, at der sælges 20 mio. af de efterhånden klassiske blå IKEA-poser – og at IKEA investerer rigtig mange penge i kundeoplevelsen, fordi det er god forretning? At køkkenforretningen Designa i Kjellerup ved Silkeborg har bygget et køkkentempel i forretningen for at skille sig ud fra mængden og ’give kunderne en på opleveren’?

Vidste du desuden, at Skanderborg Festival som udgangspunkt for at udvikle Danmarks smukkeste festival skaber en fest, som de selv gerne selv vil være med til? Og at Randers Regnskov oprindeligt skulle have været et terrarium i en villa, men nu sigter mod stjernerne med et projekt til op mod en milliard kroner?

Hvis ovenstående palette af oplysninger ikke rigtig siger dig noget, er der stor sandsynlighed for, at du ikke deltog i en intensiv masterclass i oplevelsesøkonomi arrangeret af INVIO og CKO. Her var et halvt hundrede mennesker samlet i 12 timer til spændende oplæg og debat omkring oplevelsesøkonomien i Danmark med udgangspunkt i en række østjyske cases – IKEA i Aarhus, et udviklingsprojekt med deltagelse af tre butikker, Skanderborg Festival og Randers Regnskov. I løbet af de 12 timers masterclass kørte vi Østjylland tyndt og blev oplyst, inspireret og udfordret på vores eksisterende viden om oplevelsesøkonomien. På afstand af dagen er der i hvert fald tre fællestræk for disse ellers meget forskellige cases på oplevelser – og i øvrigt de fleste andre cases i oplevelsesøkonomien.

Oplevelser skal give (oplevelses)økonomi

For det første bliver oplevelserne udviklet med henblik på at tjene flere penge. Oplevelsen skal være med til at differentiere den enkelte oplevelse i markedet af oplevelser, hvor festivaler, zoologiske anlæg, køkkenforretninger og møbelforretninger konkurrerer med hinanden og med en lang række andre virksomheder om brugernes opmærksomhed. Det var særligt tydeligt i IKEA, hvor der investeres i en ny indretning af et miljø i butikken med henblik på at øge omsætningen.

For det andet bliver oplevelserne udviklet som designede koncepter, hvor der gøres meget ud af alt omkring selve oplevelsen. Det kan være i form af fysiske objekter, visuel kommunikation eller følelsesmæssige påvirkninger, hvor hele rejsen omkring oplevelsen er sat ind i en fortællende ramme. Randers Regnskov var vel det mest tydelige eksempel blandt de østjyske cases, hvor der er skabt et helt univers omkring de forskellige verdensdele.

For det tredje bliver oplevelserne udviklet med udgangspunkt i at øge værdien for brugerne (uanset om de så kaldes for kunder, gæster, deltagere eller besøgende). Der arbejdes derfor med at skabe viden om brugernes behov, ønsker og tilfredshed med henblik på at udvikle gode oplevelsesdesign. Uanset om det så sker gennem forskellige former for brugeranalyser eller gennem udbydernes fornemmelser for, hvad ’brugerne vil have’. Skanderborg Festival bruger begge typer viden.

De ovenstående fællestræk giver sådan set sig selv, da de mere eller mindre har været det faste fundament for oplevelsesøkonomien, siden Pine og Gilmore introducerede begrebet for mere end 10 år siden med referencer til fx Disneyland og Starbucks. Utallige bøger og eksempler senere har både begrebet og arbejdet med oplevelsesøkonomien og design af oplevelser udviklet sig og spredt sig til en lang række brancher og virksomheder. Der er sket meget – både i praksis og i forskningen.

Fokus skal rettes mod brugerne – ikke Starbucks

Til trods for at der er sket meget med begrebsudviklingen omkring oplevelsesøkonomien igennem udgivelser som ”Følelsesfabrikken” (Anna Porse Nielsen m.fl.), ”The Experience Economy – A New Perspective” (Albert Boswijk m.fl.) og senest ”Oplevelsesdesign” (Christian Jantzen m.fl.), så lader det til at være de samme typer eksempler på oplevelsesøkonomien, der dukker op igen og igen. Forlystelsesparker (Disneyland, Tivoli, Legoland etc.), brand-temaparker (The Heineken Experience, Mercedes-Benz World, Sony World etc.) og konceptbutikker og –cafeer (Starbucks, Abercrompie & Fitch etc.). Eksemplerne er velvalgte, fordi de giver intuitiv mening i forhold til at forstå oplevelsesøkonomien. Men ofte er oplevelserne inden for ovennævnte eksempler så konceptualiserede og designede, at det kan være vanskeligt at se og forstå den personlige oplevelse midt ’i al postyret’.

 Valget af eksempler har konsekvenser for, hvordan brugeren bliver behandlet både begrebsmæssigt og i praksis. Der bliver generelt brugt mere plads på at forstå udbydersiden end brugersiden. Det er tankevækkende, hvor lidt selve den personlige oplevelse – og hvad brugerens rolle i denne sammenhæng er – fylder i eksempler, praksis og litteraturen. Der mangler efter min opfattelse stadig helt grundlæggende viden om, hvorfor og hvordan brugerne søger oplevelser og hvilke implikationer det har for, hvordan oplevelser skal designes af udbyderne, men endnu mere vigtigt kan designes af brugerne.

Derfor har jeg igangsat et forskningsprojekt med Wonderful Copenhagen og Kunstakademiets Designskole, hvor ovenstående spænding mellem udbydere og brugere netop er fokus under overskriften ”Oplevelsesdesign”. I løbet af tre år vil projektet undersøge oplevelsesbegrebet med udgangspunkt i brugerens oplevelse – uanset om disse oplevelser så finder sted på nogle af de arketypiske steder inden for oplevelsesøkonomien eller om det sker på alle mulige andre steder og tidspunkter. Målet i sidste ende er dog det samme, som målet er for IKEA, Randers Regnskov, Skanderborg Festival og alle andre; nemlig at omsætte denne mere dybdegående viden om, hvordan, hvornår og hvorfor brugerne oplever til at skabe og designe oplevelser, der både giver merværdi til brugere og virksomheder på samme tid. For det er jo trods alt denne merværdi, som oplevelsesøkonomien handler om.

A pitch delivered at SharePlay Insight (in Aalborg) 2011-11-15 with discussion of the sociological aspects of change in media users habits and use of platforms.