International kulturøkonomisk konference på CBS

9.-12. juni 2010 afholdes den 16. internationale kulturøkonomiske konference i København på Copenhagen Business School. Konferencen omhandler emner så som:

  • Kreative klynger og lokal og regional udvikling
  • Entreprenørskab og business i kulturbrancherne
  • Kulturarv og kulturturisme
  • Kulturpolitik og kulturinstitutioner
  • Ophavsret og kreative industrier
  • Marketing og branding af kultur
  • Underholdning og medieindustrier

Konferencen er primært en forskningskonference, men CBS opfordrer også konsulenter, administratorer og politikere med interesse for kultur og kulturøkonomi til at deltage. Udover at de nyeste forskningsprojekter og -resultater inden for de ovennævnte emner bliver præsenteret, vil der også være fire paneldiskussioner, hvor nogle af verdens førende kulturøkonomer deltager. De fire paneler vil omhandle kreative industrier, ophavsret, kulturturisme og museumsøkonomi.

I mange år har kulturøkonomi eksisteret som forskningsområde. I Danmark har emnet i de senere år fået betydelig større opmærksomhed end tidligere. Dette hænger blandt andet sammen med den stigende interesse for kreative industrier og oplevelsesøkonomi, som har udmøntet sig i kulturøkonomiske strategier og tiltag på nationalt, regionalt og lokalt plan. I mange tilfælde er disse strategier blevet drevet af politik frem for forskningsmæssig evidens.

Læs mere om konferencen