Workshop i Aarhus: Mad og Musik - en god forretning?
Af: Lisa Klint
Fredag den 27. maj sætter SPOT i samarbejde med KODA og Musikzonen fokus på musik og mad på en workshop åben for alle.
Workshoppen sætter fokus på spørgsmål som; Hvordan forener vi mad og musik, så det er forretningsudviklende og kan ses på bundlinjen? Hvordan bidrager musik til madoplevelsen og omvendt?
Tid og sted
Workshoppen finder sted fredag den 27. maj kl.9.30-11.00 i Musikhuset Aarhus, lokale 421. Indgang ad Skovgaardsgade v/ Musikkonservatoriet. Tjek ind i receptionen som vil guide dig til lokalet.
Program
9.30-10.15 Oplæg om mad og musik
10.15 Diskussion og spørgsmål
Panel
- Nicolai Tram - Stand up'er og kok : vil fortælle om sine eksperimenter med musik og madoplevelsen. Nicolai er en del af kokkegruppen NaCl der eksperimenterer med pop-op restauranter og nye madoplevelser.
- Erik Kamp Hansen - Ensemble chef, Jysk Ensemble : Spis med en musiker og få lyst til at lytte til klassiske musik. Det klassiske ensemble har i de seneste år haft succes med at deltage i "spis-sammen-arrangementer", hvor musikerne spiser smed publikum, inden de giver en koncert.
- Ricco Sørensen - ejer af Riccos kaffebar : kommer og fortæller om tankerne bag brugen af musik i deres populære kaffefilialer, der popper op over hele København.
Moderator
Søren Ruby Zacho (skuespiller, instruktør, forfatter og kommunikationskonsulent)
Tilmelding
Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at have armbånd til SPOT Festival. Tilmelding er dog nødvending og kan ske her
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
