Vil du have innovative løsninger på udfordringer indenfor det sundhedsfaglige område?
Af: Helle Gransgaard
Arbejder du indenfor det sundhedsfaglige område? Har din virksomhed en eller flere udfordringer, som I ønsker innovative løsninger på? Kunne du se din virksomhed som rekvirent i U-CrAc 2012?
U-CrAc er en tværfaglig, case-baseret og brugerorienteret workshop med elever fra flere uddannelsesretninger ved Aalborg Universitet og University College Nordjylland (UCN).
U-CrAc er et tre-ugers forløb, hvor studerendes kreativitet og høje engagement forenes med state of art metoder i mødet med rekvirenters/virksomheders udfordringer - og du inviteres hermed til at byde ind med en eller flere udfordringer indenfor det sundhedsfaglige område.
Som rekvirent gennem U-CrAc får du først og fremmest et frisk syn på en af dine udfordringer og dermed muligheden for at diskutere udgangspunktet, brugernes perspektiv og en eller flere mulige løsninger med studerende, som arbejder intensivt med lige netop din udfordring.
Det er gratis at deltage, men det forventes, at der bliver mulighed for at lade de studerende observere omstændighederne omkring udfordringen. For at rekvirenten opnår et godt udbytte og for at de studerende har en god sparring bedes rekvirenten endvidere deltage i korte, kompakte og intensive aktiviteter med de studerende på Aalborg Universitet. Dette drejer sig om:
- Tirsdag d. 11/09, kl. 10.00-12.00
- Mandag d. 17/09, kl. 13.00-15.00
- Mandag d. 24/09, kl. 09.30-11.30
- Fredag d. 28/09, kl. 10.00-14.00
For yderligere information, kontakt Søren Bolvig, Associated Professor in Design Thinking, tlf: 24 80 10 80, e-mail: bolvig@hum.aau.dk
Læs mere om workshoppen, tidligere års koncepter samt rekvirentens rolle og udbytte på www.ucrac.dk.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
