Videndelings Kassen – få værktøjet til at skabe videndeling på møder, hvor deltagerne mødes ansigt til ansigt eller online

I mandags var tiden kommet - nu kunne vi endelig få fingrene i VidendelingsKassen! Det var vi mange, der havde ventet utålmodigt på. For vi har alle i projektet afprøvet, eller været med til at udvikle, de metoder til videndeling, som er i VidendelingsKassen. Og når man først har prøvet, hvor effektiv videndelingen kan være med de enkle metoder, så gider man ikke den traditionelle videndelingsform mere!

”Nu er der ingen vej tilbage. Vores nye videndelingsmøder smitter af på de andre møder. Mødedeltagerne vænner sig til, at de bliver hørt. At de bliver involveret og udfordret. De forventer kvalitet og aktivitet.”
Charlotte Winther, Director of Document Management, Novo Nordisk

VidendelingsKassen er til personer, der leder videndeling mellem mennesker i videnstunge organisationer. Værktøjskassen indeholder konkrete metoder til at skabe videndeling på møder, hvor deltagerne mødes ”Ansigt til ansigt” eller ”Online”, og hvor videndeling er det primære formål.

”Nu "virker" vores videndeling”! Nu forbereder dem, der står for videndelingsmøderne sig mere: På, hvordan de vil formidle deres viden på en klar og attraktiv måde målrettet deltagerne. Og på, hvordan videndelingen skal foregå for at involvere deltagerne, så den viden der formidles, bliver til deltagernes egen viden. Bedre forberedelse giver større udbytte, og vi har derfor kun halvt så mange møder nu”.
Mette Bryder, afdelingsleder, Lundbeck

”Nu er det slut med, at det kun er os (i hovedkvarteret), der taler til deltagerne. Nu deler deltagerne viden med hinanden på kryds og tværs. Og det er jo det, der er formålet med vores online møder. For det er jo dem, der er eksperterne, når det handler om implementeringen af det, vi finder på i hovedkvarteret. Det er dem, der ved hvordan det fungerer i deres del af verden.”

Heidi Kisling, Principal specialist, Document control process, Novo Nordisk

VidendelingsKassen er udviklet af AZENA og Experimentarium i samarbejde med Novo Nordisk og Lundbeck med støtte fra CKO

Er du interesseret i at høre mere om VidendelingsKassen, og hvordan du kan få gavn af den i din virksomhed så kontakt AZENA (Line Holst Jensen; 2643 9095 / lhj@azena.dk) eller Experimentarium (Morten Fabricious; 2670 6388 / mortenf@experimentarium.dk).