Vi vil ha' én på opleveren...!!
Sådan lød kravet fra vores seneste kunde. Vi designede et weekendseminar om Personer, Passioner og Potentialer - organisationsudvikling, der skulle sætte fokus på positiv psykologi, anerkendende virksomhedskultur og ikke mindst passion som drivkraft i hverdagens arbejde. Man kan angribe det "klassisk" ved undervisning, gruppearbejde osv. Vi gik i stedet i samarbejde med fiktionsvirksomheden Sisters Hope og skabte en weekend, der blev en vifte af forskellige arbejdsformer og adgangsbroer til temaet - baseret på emotionelle, intellektuelle, fiktionsmæssige, kropslige, legende og interagerende oplevelser - og refleksioner, som tog bo i både krop og sind og fandt vej til erkendelsen lige så stille i flere dage efter. Superfedt at koble kultur og erhverv til den slags udviklingsprocesser - selvom det kræver lidt mod undervejs. Kan kun anbefale andre at dykke ind i det potentiale. Og målet blev nået: Alle fik én på opleveren og flyttede sig! Og havde en superfed weekend som stærk referenceramme i organisationens videre udviklingsproces.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

