Vi skal da have en eksplosion! - Notater fra en ideudviklingsproces

Det startede med en ide om at få nogle børn til at medvirke i en webfilm til Clio Onlines fysik-kemi portal. Filmen skulle vise, at surt og sødt ikke er hinandens modsætninger indenfor kemi, sådan som mange går og tror, og den hverdags-vrangforestilling ville vi omsætte i en handling.

Der skulle være et forsøg, hvor børnene blander noget surt og sødt og smager sig frem til en saft, der er god at drikke. En kemilærer forklarer om pH-værdi og viser et forsøg med syre og baser. Rimelig enkel og lade-sig-gørlig ide, men måske en anelse forudsigelig?

I hvert fald endte det med, som ofte i udviklingsprocesser, at det hele tog en ny drejning og fandt en ny form.

YouTube pastiche

Den grundlæggende ide om at bygge en historie op omkring en misforståelse, holdt vi fast i. Men efterhånden fik vi snakket os frem til en lidt anden form end den, vi var startet med. Vi valgte en slags tv-køkken-model, hvori der optræder to gennemgående figurer. De to figurer; en speedsnakkende fyr og udpræget linselus og en stilfærdig fysiker med tryk på faglighed, udfører forsøg i et hjemmelavet tv-studie, (et køkken), og filmer det til … YouTube.

Figurerne spilles af en af projektholdets professionelle skuespillere og af Clios fagredaktør, som, viste det sig, havde et skjult skuespillertalent i maven…..

Vi havde selvfølgelig set en masse videoer på YouTube og andre websites, lige fra de mest tåkrummende hjemmevideoer, hvor forældre får deres poder til at udføre alle mulige og umulige fysikforsøg, mens de filmer dem, til de mere professionelle videoer filmet i rigtige filmstudie-laboratorier med smarte effekter, og vi lod os inspirere af det hele.
 Det måtte gerne være lidt fjollet, men uden at det faglige budskab druknede i sjov og ballade.

Og så skal filmen helst appellere til både piger og drenge i vores målgruppe. Vi har stadig til gode at teste, om det er lykkedes.

Vildere og vildere

I hvert fald gik det over stok og sten, da vi først have vores to karakterer, og dialogerne skrev nærmest sig selv, som man siger, godt hjulpet på vej under optagelserne af de to skuespilleres improviserede indfald. 
Karakterernes indbyrdes kamp om at være ”på” og stjæle billedet gav handlingen en helt naturlig dynamik. Da der først var gang i kolber, opløsninger, pH-papir og hvad har vi, blev vi fristet af klichéen om at lade fysikforsøget ende med, at alt går galt i en gedigen eksplosion!

Det ville bare være et spørgsmål om at downloade en af de fede eksplosionseffekter, man kan erhverve sig for nogle dollars  på diverse amerikanske sites og lægge den på i redigeringen…

Men, men, men, vi gjorde det ikke. Nok så det sjovt ud på papiret, men på én eller anden måde ville det blive en lidt konstrueret slutning, der ikke ville hænge særligt godt sammen med historien. Så vi slog darlingen ihjel og nøjedes med at lade filmen kulminere med, at den underkuede kemiker får hævn og ….. bogstaveligt talt får lukket munden på den evigt-snakkende.

Virkeligheden er nok i sig selv

Anderledes stilfærdigt gik det for sig med webfilmen til kristendomsportalen. Emnet var  kristne symboler, og vi valgte den dokumentariske form og interviewede en 6. klasse samt en præst.

Igen skete der en masse fra ideen lettede fra papiret til den landede i en film. F.eks. blev planen om at lave et set-up à la ”vi-er-midt-i-optagelserne” hurtigt skrottet. Ideen var, at man skulle overhøre kommentarer fra fotograf og journalist, som f.eks. ”Har du stillet skarpt?”, ”Er vi klar?”, og bruge håndholdt kamera for at give et autentisk præg af, at det hele skete nu og her. Men det holdt ikke.
 Det blev for kunstigt og forvirrende midt i den virkelige virkelighed, hvor der i øvrigt foregik rigeligt til, at det blev spændende nok i sig selv.

Men selvom det blev en film med mindre tjubang end fysikfilmen, fik vi til gengæld nogle dejlige umiddelbare svar fra eleverne, som viste sig at vide ganske meget om kristne symboler.

Og eksplosionen? Den er med i en anden webfilm, som du kan se, når den kommer på et website near you….