Ud af busken - styrk nye relationer

Kan andre brancher lære af filmbranchen og kan filmbranchen overhovedet lære noget?

CKO er et fremragende initiativ, som lægger op til samarbejder mellem forskellige brancher. Det er en udfordring som både kræver fantasi, men også et opgør med vaner, og den måde mange i den audiovisuelle branche er vant til at tænke netværk på.

I den del af verden hvor jeg sidder som MEDIA Desk (Film, TV og computerspil branchen) er folk hovedsagelig vant til at pleje deres netværk og forbindelser inden for en snæver kreds af kollegaer og ligesindede. Filmproducenter ved at det er hos Filminstituttet, TV stationerne og distributørerne, at de skal gøre deres hoser grønne. Derfor kræver det mere end blot at sætte nogle penge op til fri ansøgning hvis man vil skabe nye alliancer og dertil hørende projekter.

Det kræver tilvænning og nytænkning at få specielt filmbranchen til at søge nye samarbejdsrelationer og partnere. Det er nu en af CKO’s store udfordringer, hvis I altså vil have Filmbranchen med? Det er min opfattelse, at spilbranchen har lettere ved at afsøge forskellige samarbejdsmuligheder fordi den er ny og ikke har så mange indgroede vaner, og fordi den ikke har været så massivt offentligt støttet. Jeg tror også at spilbranchen af sig selv ser flere oplagte samarbejdsmuligheder, som vil tilfredsstille CKO’s formål end film- og tv branchen gør.

Så hvordan får vi film- og tv branchen med på nogle CKO projekter og hvad kan den øvrige verden bruge os til, ud over at blive underholdt?

Jeg er sikker på at folkene på CKO allerede har planlagt og tænkt mødesteder og informationsmøder, hvor også filmbranchen vil være inviteret. MEDIA Desk Danmark kan hjælpe med at få fat i alle relevante selskaber. Her bliver udfordringen at få disse selskaber til at føle mødet er relevant for dem, og få dem til at se de forretningsmuligheder, som nok vil være kærkomne, men ikke indlysende.

At den audiovisuelle branche er god til at fortælle historier, er en ofte gentaget kliche, men ikke desto mindre sand. Branchen ved noget om hvad der trækker de store følelser, noget om at arbejde i motiverede hold i en intensiv periode, hvor alle knokler for en samlet vision, og så ved de noget om flotte visuelle præsentationer og en imponerende lyd. De ved noget om at iscenesætte i både den ene og den anden tid eller miljø, og de er efterhånden også ved at have fat i hvordan man kommunikerer og underholder på flere platforme samtidig. Cross media, transmedia, new media - kære børn har mange navne. Filmbranchen vil kunne lære om målgruppetænkning fra andre brancher, og sammen kan man finde frem til hvordan man når dem.

Der er mange spændende forsøg på nye distributionsformer i filmverdenen i øjeblikket, som andre brancher sagtens kunne lære af. Vi ser film og musik branchen samarbejde om lanceringer der bliver til events, med simultane live visninger af musik i flere biografer samtidig som ved lanceringen af den engelske film om Dr. Feelgood (Oil city Confidential) eller lanceringer hvor man reklamerer via små spil eller lege som Alternate reality games. Her bliver brugerne, kunderne, publikum guidet mod værket/produktet via spor og hints, som i en skattejagt.

Omvendt kan den audiovisuelle branche i høj grad lære noget fra andre brancher om at drive forretning, om ledelse, forretningspræsentationer og markedsanalyser. Det kunne faktisk være spændende med et samarbejdsprojekt mellem en større dansk virksomhed og et filmselskab, hvor de sammen skulle udvikle spændende præsentationsmateriale til investorer som f.eks. venture kapitalister. Virksomheden ville bidrage med analyser, grundige forretningsmodeller og ledelsestænkning.

Filmselskabet ville bidrage med at få den visuelle del af præsentationen gjort interessant og rammende for hvad der skal kommunikeres. Det kunne være en flot film, men det kunne også være dramaturgien i selve præsentationen, som en filminstruktør eller manuskriptforfatter kunne være med til at skærpe. Sammen ville man stå stærkt.

Den audiovisuelle branche er i krise så vel som så mange andre brancher, og derfor mener jeg det er vigtigt at de enkelte selskaber sætter sig ned og analyserer hvad de er gode til, og derefter hvordan de vil kunne tjene penge på det. Hvis man ikke man leve af at lave spillefilm, kan man måske planlægge det således, at man har andre aktiviteter ved siden af. En af dem kunne være et samarbejdsprojekt støttet af CKO. En direktør for et filmselskab bør vide lige så meget om økonomi og ledelse, som direktører for andre selskaber, og så kan man måske lære at balancere mellem kunsten og så projekter der kan indbringe en anden form for indtjening end i den sædvanlige filmfinansiering.

Hvem ved om ikke disse samarbejder på lang sigt, også kan få andre brancher til at investere i film? Hvis reklame kroner, kunne være lige så godt givet ud ved at betale penge til en seriøs og kunstnerisk spillefilm, hvor et produkt eller et firma får brandet sig selv på en mere subtil måde, kunne man måske se flere af den slags finansieringer. BMW har gjort det, Maybelline, Samsung og mange andre har betalt penge til audiovisuelt indhold som spillefilm, kortfilm og webisodes.

Jeg ser frem til CKO's insats for at nedbryde kulturforskelle og tror på mange spændende nye partnerskaber til gavn for mange forskellige brancher i Danmark.