Twitter eller ej?

Alle taler om sociale medier som det, der skal brande og markedsføre alt fra tandbørster til museumsbesøg. Sociale medier kan skabe relationer og i bedste tilfælde gøre kunder, gæster og turister til venner, der engagerer sig med liv og sjæl og selv bliver ambassadører. Vi møder særligt kulturinstitutioner og kreative virksomheder i vores arbejde, og mange af dem er superdygtige til at bruge sociale medier. Nogen vil gerne blive bedre og så er der dem, der synes, det er rigtig svært at finde en fornuftig måde at bruge sociale medier på.

Er sociale medier bare pjat eller kan de rent faktisk bruges til noget seriøst? Jeg har mødt folk, der  afviser sociale medier som totalt tidsspilde. Og jeg har mødt folk, som synes at sociale medier ødelægger fx museumsoplevelser, fordi de forstyrrer gæsternes oplevelse og forhindrer 100% tilstedeværelse. Og så er der dem, der bruger dem strategisk og får helt nye relationer til deres kunder og gæster på den måde.

En ting er helt sikkert. Hvis sociale medier skal virke for en virksomhed, skal de tænkes sammen med alle de andre måder, man kommunikerer på. Og det er min erfaring, at det er med sociale medier som med så meget andet - man er nødt til at øve sig for at blive god til det.

Jeg er ikke ekspert i sociale medier. Jeg kender folk, som er rigtig dygtige til både at bruge dem selv og til at rådgive om, hvordan man gør. Jeg er fx meget inspireret af Christiane Vejlø. Jeg har hørt utallige oplæg og eksempler på do’s & don’ts, når man vil bevæge sig ud på de forskellige platforme uanset om det er gode gamle Facebook, Twitter, blogs, Diaspora eller noget helt tredje.

Men jeg ved efterhånden en del om, hvordan de virker og hvordan man kan bruge dem, fordi jeg er nysgerrig som målgruppe og som bruger. Så her får I mit personlige indlæg om, hvordan jeg bruger sociale medier og får mest ud af dem hver især.

LinkedIn bruger jeg som rent professionelt netværksmedie. Det er en udvidet adressebog og helt fint til det. Det har jeg ikke så meget mere at sige om. Nogen bruger det også til jobsøgning og til at møde nye folk, men der er jeg nok lidt gammeldags. Jeg foretrækker helt klart, at der har været en personlig kontakt først.

Facebook har jeg ret godt styr på. Facebook er et hyggeligt afbræk i min hverdag og en sjov måde at have kontakt med folk. Jeg er ikke specielt interesseret i det der med at finde alle de gamle skolekammerater. Men jeg synes Facebook giver mig et ekstra lag i forhold til mine venner og bekendte som jeg måske ikke får set lige så meget som jeg gerne ville. Det er et sted, hvor man kan dele små og store hverdagsbetragtninger og følge med i løst og fast. Og folk er generelt ret sjove på Facebook.

I erhvervsmæssig sammenhæng har jeg det mere blandet med Facebook. Jeg kan godt blive træt af at blive bombarderet med opdateringer fra virksomheder, fordi det blander sig i strømmen af privat snak. Min holdning er helt klart, at Facebook ikke egner sig til alle virksomheder og mediet er stadigvæk så nyt, at mange lige skal finde balancen i forhold til hvordan man bruger det.

Og så er der Twitter. Twitter er til de ultrakorte beskeder og det kan bruges til alt fra sjov og ballade, seriøs videndeling, valgkampe til organisering af folkeopstande. Det er min erfaring, at det kræver lidt øvelse at blive klog på Twitter. De første måneder jeg var på Twitter, sad jeg mest bare og ”lyttede”. Jeg læste hvad andre skrev og blev forvirret. Så begyndte jeg at kunne se konturerne af både et fællesskab og et nyhedsmedie i bredeste forstand. Med Twitter stiller man sig midt i en strøm af nyheder, sjove betragtninger og faglige diskussioner. Og man vælger selv hvem man vil høre fra. Jeg kan følge alle fra Barack Obama over Nik & Jay til den engelske Dronning Elisabeth . (Ok den sidste er satire, men den er godt nok sjov!). De behøver ikke godkende mig som ven og selvom relationerne ofte er envejs føles det ikke sådan, når der er nyt fra Barack. Og så er der alle de andre søde, sjove, cool mennesker som jeg følger på Twitter. Folk jeg ikke kender og som jeg måske aldrig møder, men som giver mig stof til eftertanke og får mig til at grine.

Forskellen på Twitter og Facebook? Som én skrev på Twitter: På Facebook lyver du over for dine venner, mens du er hudløst ærlig overfor folk du ikke kender på Twitter. Og det synes jeg faktisk der er lidt om. Tonen er utrolig fin på Twitter og folk er uhyre hjælpsomme, hvis man har et problem.

Duer Twitter så til virksomheder? Anja Hoffmann fra SentioLab sagde for nylig til mig, at der stort set ikke er nogen danske virksomheder, der har fundet ud af at bruge Twitter rigtigt. Så jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror at Twitter er bedst til de personlige kontakter og derfor er der også rigtig mange politikere, der har opdaget mediet. Margrethe Vestager er overraskende sjov på Twitter. Det kom lidt bag på migJ

Fælles for både Facebook og Twitter er, at hvis man skal bruge medierne arbejdsmæssigt skal man overveje det ret grundigt. Hvis man er en enkeltmandsvirksomhed, hvor person og virksomheder smelter sammen, er det helt klart nemmere, end hvis man er en større virksomhed. Sociale medier er ret personlige og hvilken ”person” er man lige, når man er en virksomhed?? Jeg eksperimenterer stadigvæk med det og alle er velkomne til at følge mine eksperimenter.

Som sagt gør øvelse mester og jeg vil helt klart opfordre alle til at eksperimentere med de sociale medier. Der er meget at hente i form af nye relationer og nye input. Og så tager det faktisk ikke så meget tid som man tror, når man først er kommet i gang. Tværtimod bliver det  hurtigt en del af den daglige kommunikation mere end noget, man ”tager” sig tid til.

Så god fornøjelse til jer alle og som inspiration får I lige en lille sang med på vejen.

Indlægget kommer fra Mantos blog.