TP Musik R.I.P

 I 1987 stod jeg en lørdag formiddag med min far i T.P Musik på Gammel Kongevej for første gang. Tusindevis af plader bugnede på hylderne og butikken var et mekka sammenlignet med de 10 kummer med plader, som jeg var vant til i den lokale radio og tv forretning hjemme i Ringsted. Fornemmelsen af at kigge på de mange hyldemeter fyldt med de store pladecovers og forventningen om at skulle hjem med plader under armen og sætte pickup´en på ”Manhatten Skyline” med A-ha sidder stadig i kroppen. 

Da T.P Musik åbnede i 1975 begyndte det som en virksomhed, der var klassens frække dreng og som udfordrede det eksisterende musikmarked i Danmark ved at prissætte lp´er og kassettebånd billigere end konkurrenterne, samtidig med at de kunne tilbyde en palet af musik, som i højere grad var i overensstemmelse med kundernes præferencer. T.P Musik kunne derfor nemt entrere markedet og konkurrere med førerende pladebutikker som Pladeringen, Fredgaard og små lokale tv- og radioforretninger i provinsen.

The Soundtrack of my life

I sidste uge gik T.P Musik konkurs og selv om jeg i min tidlige ungdom har brugt mange kroner og timer i deres forretninger på at skabe The Soundtrack of My Life og mange af mine godt 2000 plader netop er købt i T.P Musik, begræder jeg ikke konkursen.

Konkursen kommer ikke som den store overraskelse, for siden den digitale revolution for alvor ramte plademarkedet i begyndelsen af dette årtusinde har T.P Musik forsømt at udvikle værditilbud, som er i overensstemmelse med tidens kultur, forbrug og kunder. For hvilken særegen værdi har T.P Musik kunnet tilbyde deres eksisterende og potentielle kunder siden den digitale revolution rullede over alverdens computerskærme i begyndelsen af dette årtusinde? Som kunde i T.P Musik har jeg kunnet få lov at betale 160 kr. for en cd, som jeg lovligt kan købes i virtuelle pladebutikker som amazon, cdon og cd wow for under det halve af prisen. Og på Itunes kan jeg downloade album eller enkelte numre hele døgnet til en pris, der er væsentlig lavere end i T.P Musik. Inden for de sidste par år har det også været muligt at streame musik fra Spotify, Wimp og TDC Play. Streamingtjenester som udlejer deres kæmpe bagkatalog på flere millioner musiknumre ud til deres abonnenter for omkring 100 kr. om måneden eller ca. 60 kr. mindre end hvad én fysisk cd koster i T.P Musik og andre traditionelle pladeforretninger.

Krise og den digitale revolution

Med den digitale revolution i begyndelsen af dette årtusinde imploderede markedet for musik. Computere, smartphones og iPads har alle medvirket til at opløse genrer som musik, film, billeder, spil som forskellige markeder. Langt de fleste forbrugere i dag (og det er ikke kun de unge) tænker ikke længere kulturprodukter som genrebestemte, men som interdependente oplevelser, emotionelle relationer, tematiske universer og narrativer, som er med til at skabe deres identitet, performance og hverdagspraksisser. Alligevel bruger store dele af musik- og medieindustrierne traditionelle metoder med udgangspunkt i genreopdelte markeder, når de identificerer markeder og udvikler produkter, som de skal kapitalisere på.

Fra pladeselskaber og kunstnernes interesseorganisationer har sangrepertoiret  længe været at forbrugerne er troløse og ikke vil betale for kunst og kultur. Men i den omfattende amerikanske rapport The Sky is Rising dokumenteres det at pengestrømmene og betalingsvilligheden for kultur- og oplevelsesprodukter er blevet større inden for de seneste år. Og det på trods af den globale finanskrise og de vestlige økonomiers recession. Fra 1998 til 2010 steg værdien af den globale underholdningsindustri fra 449 mia. til 745 mia. dollar. Tallene i rapporten viser entydigt, at underholdningsindustrien som helhed er vokset hastigt og konsekvent over de seneste 10-15 år, en periode, hvor industrien har hævdet det modsatte. Markedet er eksploderet i nye muligheder, og måske er det egentlige problem for de største film- og pladeselskaber, at de står over for øget konkurrence.

Pladeselskaberne har deres del af skylden for deres nuværende krise, men detailledet bærer også et medansvar. Ligesom pladeselskaberne ikke har handlet på, hvordan den digitale revolution grundlæggende har ændret forbrugsvaner, forbrugerpræferencer og metoderne til at kapitalisere på musik gælder det samme for pladebutikkerne flest. Både pladeselskaber og pladeforretninger har generelt forsømt at investere tid og penge i udviklingen af redskaber og metoder til at skabe præcis de værditilbud, som er i overensstemmelse med forbrugernes behov og præferencer.

Gå mod strømmen…

Jeg mener ikke at ”pladeforretningen” som koncept, lige foreløbig, hører til ved siden af Egtvedpigen. Men det kræver at morgendagens pladeforretninger bliver bedre til at være i ”sync” med os forbrugere og at pladeforretningerne bliver i stand til opfylde de kundebehov som Itunes, cdwow og spotify ikke er i stand til som virtuelle butikker.

Fysiske pladeforretninger har den konkurrencefordel at de modsat de virtuelle tjenester kan personliggøre et pladekøb. Den passionerede, kompetente og inspirerende musiknørd kan give pladekøbet den aura af autenticitet og troværdighed, som i høj grad efterspørges af dagens forbrugere. Som bekendt er T.P Musik gået konkurs, ligesom det tidligere er sket for GUF og Axel Music. I den sammenhæng er det interessant at to små pladebutikker som Sort kaffe og vinyl og Route 66 er gået mod strømmen og har fået skabt solide og loyale kundegrupper ved at satse på et nichemarked indenfor vinylplader. Fussionsbutikken Sort kaffe og vinyl kombinerer lidenskaben for musik og vinylplader med salg af cortado, cappuccino og cafe latte. Det er i høj grad kaffen, der hiver huslejen hjem, men det er pladerne, der giver butikken sjæl, liv og coolness. Med lige dele af passion, nørdeviden og engagement sælger Route 66 vinylplader til pladeelskere. Samtidig går butikken nye veje ved at indgå utraditionelle samarbejder. Senest har de indgået et partnerskab med Radio 24syv om musikkonceptet Monogram, som intenst portrætterer en række danske indiemusikere.

Sort kaffe og vinyl og Route 66 viser vejen for de fysiske pladeforretninger. De kan og skal ikke konkurrere på de digitale pladeforretningers enorme produktporteføljer. De fysiske pladeforretninger, må derimod have en særegen profil med nichepræget og personliggjorte produkter, som sælges i en ramme, der animerer til et passioneret musikkøb.

Læs flere indlæg på Mantos blog

Sebastian er chefrådgiver i Manto, et rådgivningsfirma med speciale i forretnings- og erhvervsudvikling i de kreative og kulturelle brancher & i oplevelsesøkonomien i bred forstand. 

Mail: sec@manto-as.dk

Mantobloggen: http://mantomanto.com/

Hjemmesiden: http://manto-as.dk/