Hej Ursula

Tak for dine svar og dit spørgsmål. Hvis jeg må kommentere svarene først, så lader det til, at vi kan begynde at koge det ned til nogle relativt simple og meget lidt akademiske spørgsmål som man kan stille sig selv.

For virksomheden:

- Vil det at anvende kunstnere engagere os, vores medarbejdere eller vores kunder?
- Vil det være positivt for os som virkskomhed at få udfordret vores billede af os selv og vores produkter?
- Kan vi forestille os konkrete effekter som ville gavne os i forhold til kundedialog, branding, udvikling af kreativitet og nye ideer eller vil vi gøre det netop fordi vi gerne vil overraskes og have det uforudsete?
- Hvem skal vi have fat I, til at sikre at der bliver et godt forløb? Altså; hvem er kunstnerne og hvem er facilitatorerne?
- Hvor stort oplever vi behovet for en ekstern facilitator?
- Hvad er de praktiske rammer; hvornår skal vi have effekterne? Hvad vil det kræve af ressourcer og hvilke faser er i forløbet?

For de kreative
- Hvilke roller kan mit engagement med en virksomhed spille i forhold til dens ledelse, dens medarbejdere og ikke mindst dens kunder?
- Hvordan kan jeg synliggøre overfor virksomeheden, hvordan det jeg kan være med til, skaber noget nyt? Altså; hvad er det for et produkt eller en service jeg leverer ud over oplevelsen?
- Har jeg allerede en idé jeg kan præsentere?
- Tænker jeg mig selv i rollen som entreprænør, markedsfører eller konsulent?

Og så til dit spørgsmål om hvordan gode facilitatorer skabes: Mit svar er, at det handler om læring lige som så mange andre ting. Jeg vil mene 10% talent og 90% læring.

For at man lærer bedst skal man gøre det og man skal reflektere over hvad man gjorde der virkede, og hvad der var uhensigtsmæssigt. Min egen oplevelse er, at en form for mesterlære er den måde de fleste facilitatorer læres op på. Man kunne eventuelt ønske, at flere uddannelser havde forløb, der gav studerende praktiske erfaringer med at facilitetere.

Her er mine bud på nogle strategiske overvejelser virksomheder og kunst/kulturlivet med fordel kan gøre sig, for at afklare hvilke behov og muligheder de har i forhold til at indgå i et frugtbart samarbejde.

Samarbejder med kunst/kultur som virksomhedsstrategi:

Virksomheder kan i langt højere grad være strategiske i deres tilgang til samarbejder med kunst og kultur. Som alle andre tiltag i en virksomhed, er det vigtigt at afdække hvilke ressourcer og formål der er for at indgå i et samarbejde.

Hvilken kulturel kompetence har virksomheden selv?
Nogle virksomheder har naturligt et stort forretningspotentiale for at koble sig sammen med kunst og kultur. Dette afhænger af hvor stor kulturel kompetence virksomheden allerede har. Den kulturelle kompetence kan være i form af en ledelse, der allerede har en særlig interesse for kunst og kultur, eller at virksomhedens brand og produkter er knyttet til oplevelser og/eller æstetik. Disse virksomheder har selv kompetencer til at arrangere samarbejder, der ligger i naturlig forlængelse af virksomheden. Hvis virksomheden ikke selv har denne kompetence, eller vil innovere nye måder at koble sig til kunst og kultur, kan den med fordel bruge en facilitator, til at udvikle et samarbejder mellem virksomhed og kunst/kultur.
En god facilitator er kendetegnet ved:
-At have viden om både kunst og erhvervsliv
-Kreativt kunne bruge denne viden til at arrangere samarbejder, der skaber værdi for både virksomhed og kunstner

Hvilken form for værdi ønsker virksomheden at få ud af samarbejdet?
Hvad er det overordnede formål? Skal det eks. være med til at styrke virksomhedens brand, give medarbejderne oplevelser, inspirere til innovation af nye produkter?
Det overordnede formål for samarbejdet er med til at afgøre, hvilke former for samarbejde der kan være interessant for virksomheden. Overordnet set er der tre tilgange til samarbejder mellem virksomheder og kunst/kultur:

Traditionel – hvor virksomheden støtter kunst gennem donationer, med det formål at få samfundsrespekt. Her er en envejs interaktion fra virksomhed til kunst/kultur.

Rationel – Hvor virksomheden bruger samarbejdet til markedsføring gennem forretningsaftaler, med det formål at få øget salg. Det kan ses som en transaktion mellem virksomhed og kunst/kultur med en begrænset tovejs interaktion.

Interaktiv/Relationel – Hvor virksomheden med udgangspunkt i deres mission og værdier indgår i et partnerskab med kunst/kultur. Formålet er gennem en tovejs interaktion med kunst/kultur, at styrke virksomhedens brand og image.

At indgå i et meget interaktivt samarbejde betyder at virksomheden skal bruge flere ressourcer på det, end hvis de blot donerer penge. Det er samtidig her der er meget at vinde som virksomhed, da den kobling der bliver lavet mellem virksomhed og kunst/kultur er ægte og troværdig. Dermed kan samarbejdet styrke hele virksomhedens brand, og er ikke blot er knyttet til markedsføring af et enkelt produkt.

Kunsten at samarbejde med virksomheder:

For dem i kunst og kulturlivet, der ønsker at indgå i samarbejder med virksomheder, er det som udgangspunkt vigtigt at afklare hvad de kan tilbyde virksomhederne. For de fleste virksomheder er simpel sponsering ikke interessant. Derfor handler det om at få ideer til samarbejder hvor man indtænker hvad virksomheden kan få ud af det, og få formidlet dem på en måde der taler ind i virksomhedens sprog.

Hvordan kan dette samarbejde skabe værdi for virksomheden?
Kunstnere og kulturinstitutioner kan eks. skabe værdi for virksomheder i nye roller som:
•Entreprenører - Udforsker nye områder for kunstnerisk virksomhed og udvikle selve kunstnerrollen.
•Markedsførere - Arbejder med kunstneriske projekter, der indgår i virksomheders branding.
•Konsulenter - Overfører sin kompetence fra kunstfeltet til udvikling af kunstnerisk/innovativ kompetence i virksomheder.

Hvilke ressourcer kan virksomheden tilbyde?
Grundlæggende vil kunst og kultur indgå i samarbejder med virksomheder for at få adgang til flere ressourcer. Men disse ressourcer behøver ikke kun være i form af penge. Det kan eks. være i form af ekspertviden, brug af virksomhedens produktionsapparat, adgang til virksomhedens kunder, eksponering i butikker, artist in residency.

Jeg håber dette har givet nogle bud på konkrete spørgsmål, der kan være med til at samarbejder mellem kunst/kultur og erhvervsliv kommer til at give størst mulig værdi for begge parter.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg mener god facilitering er guld værd for væksten i samarbejder mellem kunst og erhvervsliv. Den gode facilitatorer er en, der både forstår virksomhedens og kunstneres tankegang, og kan parre denne viden med en kreativ tilgang til, hvordan samarbejder mellem disse to verdener kan udformes. De kan hjælpe både virksomheder og kunst/kultur med at se nye muligheder for samarbejder, og det er netop her udfordringen – og gevinsten – ligger for kultur- og oplevelsesøkonomien. Så mit spørgsmål er, hvordan vi får skabt gode facilitatorer?