Reboot af innovationssystemet

Der er behov for at innovere innovationspolitikken

”Innovationssystemet” er embedsmændenes og insidernes betegnelse for Danmarks innovationspolitik, der årligt omfatter statsstøtte for ca. fire milliarder skattekroner. ”Innovationssystemet” spænder over en vifte af aktiviteter – fra erhvervs phd’er og GTS-institutter (f.eks. Teknologisk Institut) til støttepuljer indenfor bl.a. brugerdreven innovation. Det er livsvigtige investeringer, der skal sikre fremtidens udvikling og arbejdspladser.

Aktuelt er innovationspolitikken, der er koblet sammen med det politiske spil om globaliseringsaftalen, til serviceeftersyn. Politikere og interesseorganisationer kæmper om, hvordan kagen skal skæres, og regeringen ønsker bl.a. en mere virksomhedsrettet innovationspolitik.

Danmark er bagud i innovationskapløbet

Desværre sker forhandlingerne på en dyster klangbund – danske virksomheder for-sømte at investere i innovation under højkonjunkturen, og internationalt er Danmark faldet helt igennem feltet når det gælder forbedringer af produktiviteten. Ser man på perioden fra 1998 til 2008 har Danmark haft den næstlaveste produktivitetsudvikling blandt alle 24 OECD lande.

I det accelererende internationale kapløb om at sætte sig på fremtidens vækst og arbejdspladser fremstår de utilstrækkelige danske innovationsinvesteringer som for små og for diffuse. De alarmerende realiteter må desværre må udløse dumpekarakterer til den hidtidige innovationspolitik.

Konsekvensen er, at nu, hvor højkonjunkturens luftkasteller er sprængt i stumper og stykker, og verdensøkonomien kæmper for at trække sig op af recessionens kviksand, mangler dansk erhvervsliv afsættet til for alvor at gøre sig gældende i den internationale konkurrence på fremtidens vækstområder. For en lille åben økonomi som den danske er det meget bekymrende.

Et opgør med vanetænkningen

Der er behov for en ny ambitiøs innovationspolitik, hvor man slår automatpiloten fra og gør op med reflekshandlinger, kassetænkning og ligemageri.

For det første er det nødvendigt med et helhedsperspektiv, som går på tværs af ministeriernes snævre ressortfordeling. Der er behov for et nyt tæt samspil - fra uddannelse, erhvervsudvikling og forskning over arbejdsmarked, kultur og integration. Det er f.eks. destruktivt, når kulturministeriet vælger at nedprioritere alle andre områder af kulturpolitikken end kulturarven, på samme tidspunkt, som andre ministerier søsætter nye satsninger indenfor oplevelsesøkonomien.

For det andet er der behov for at løfte investeringsniveauet – i forhold til udlandet bliver der ganske enkelt investeret alt for lidt. I den sammenhæng virker det næsten tragikomisk, at man under en historisk krise vælger at brænde milliarder af skattekroner af på en kortsigtede og forfejlet rennovationspulje i stedet for at investere langsigtet på områder, der kan skabe reelle vækst på den lange bane.

For det tredje er der brug for et opgør med det nuværende projekt- og ansøgningscirkus, der bl.a. betyder at landets forskere efterhånden må bruge det meste af deres tid på ansøgningsskriveri. Det kan være fint med puljer og projektmidler til at løfte nye satsningsområder, men når det sker, skal indsatsen være fokuseret og ambitiøs. For eksempel grænser det til det latterlige, når et godt nyt initiativ som det nationale Center for Oplevelsesøkonomi sættes til at fordele en projektpulje på sølle 6 millioner om året. Det burde være mindst 60 millioner. Euro.

Sidst men ikke mindst er det nødvendigt med et skifte fra en udbudsdrevet til en efterspørgselsdreven innovationspolitik. Hidtil har man altovervejende fokuseret på at hjælpe virksomheder med at kunne tilbyde nye innovative produkter og ydelser. Det kan virke, men alt for ofte er de mindre danske virksomheder ikke i stand til på egen hånd, at skabe nye markedsmuligheder. Det betyder, at innovationstiltage enten bliver beskedne og uambitiøse, eller at der opstår pseudoprojekter, som kun er sat i verden for at få adgang til offentlige projektmidler. Derfor er der fremadrettet brug for også at se på offentlige indkøb og udbud. Som Danmarks absolut største kunde har det offentlige en unik position til at løfte innovationsniveauet i det private ved at efterspørge nye innovative produkter og ydelser. Det handler ganske enkelt om at sætte høje krav til de private leverandører f.eks. på områder som borgerservice og bæredygtighed.

Kill your darlings!

I filmbranchen kalder man det ”Kill your darlings”, når en instruktør eller manuskript-forfatter må tage et nødvendigt opgør med en af sine ideer, der står i vejen for succes. På samme måde er det nødvendigt, at vi erkender den nuværende innovationspolitiks begrænsninger. Vi har brig for et perspektivskifte og en nu dagsorden. Hvor vi tidligere har fokuseret på ”at gøre tingene rigtigt”, er der fremover essentielt, at vi tager diskussionen om ”hvad der er de rigtige ting” dvs. hvad er de langsigtede mål med prioriteterne.

Bedøvet af højkonjunkturens feberfantasier om evig vækst og penge til at købe hele verden har vi kørt på automatpilot alt for længe. Nu er der behov for at sikre fremti-den ved at ”gøre de rigtige ting rigtigt”. Vi står med det som man i erhvervslivet kal-der et ”must win battle”.