PRIMADONNALEDELSE – LAD STJERNESTØVET GLINSE

Sommeren er blevet til efterår og foruden en hulens masse regn har sommeren også budt på et hav af musik-, mad- og kunstfestivaler. Fælles for sommerens festivaler er at frivillige ildsjæle bidrager med timer, engagement, kreativitet, viden og mange flere vigtige bidrag er rygraden i de fleste festivaler.

Jeg er selv frivillig på musik- og kulturfestival - og jeg elsker det. Jeg er frivillig chef for Roskilde Festivals Underholdningsafdeling – More Than Music,

som har ansvar for udvikling og afvikling af alle de kunstneriske- og kulturelle-events som ikke er musikken. Jeg er derfor frivillig, men skal samtidig også leder af for mere end 100 frivillige, der arbejder med at udvikle og planlægge Roskilde Festival hele året.

 Til middage og selskaber får jeg tit spørgsmålet; ”hvorfor bruger du meget energi og mange timer på at arrangere Roskilde Festival (http://roskilde-festival.dk/), når du ikke får noget for det”?

 Det er et godt spørgsmål - og det er samtidig en ledetråd i min ledelsesrolle af mine 1500 frivillige. For når jeg ikke får løn og mine frivillige kollegaer heller ikke gør, hvorfor er det vi gør det? Og hvad er det som motiverer os til at bruge en stor andel af vores fritid på at skabe en kunstnerisk og kulturel begivenhed for næsten 100.000 mennesker?

 Hvad mine motiver er og hvad der motiver mig er ikke så interessant i denne sammenhæng. Det er mere interessant, hvad der motiverer mine frivillige medarbejdere, da det siger noget generelt om at lede og motivere frivillige.

 En viden som ofte er underprioriteret i arbejdet og udviklingen af kulturelle events. Det er næsten paradoksalt, når det for de fleste festivalers vedkommende er rygraden i en festival.

 Jeg vil ikke redegøre for alle typer af frivillige og ledelsesgrene, men jeg vil gerne dykke ned i en arketype af frivillige, som vinder mere og mere frem i ledelseslitteraturen og som – firkantet sagt - er meget dækkende for hoveddelen af de frivillige, som har mest ledelsesmæssig kontakt med.

 Det er den type af frivillige, som vi kalder primadonnaen(http://www.e-pages.dk/c3/35/21). Arketypen er ikke kun at finde i de frivillige miljøer, men er udviklet ved kvalitativt at undersøge kunstneriske og kreative miljøer som teatre og andre kreative arbejdspladser. Primadonnaledelse er derfor en disciplin som er har perspektiver på mange danske arbejdspladser 

Hvem er primadonnaen?

Primadonnaen har et passioneret forhold til sit frivillige arbejde og især det konkrete projekt, som primadonnaen er ansvarlig for. Det er projektet eller sagen, som er styret direkte af motivationsfaktorer. Du kan sammenligne det med et kald.

De frivillige bærer en stærk drift til at tjene et højere formål. I Roskilde Festivals Underholdningsafdeling betyder det at være projektleder og ansvarlig for at skabe et kunstnerisk projekt, sammen med anerkendte og respekterede kunstnere, på Nordeuropas største musikfestival.

Passionen gør det ikke alene - ofte suppleres passionen af en mere rationel tilgang, hvor det frivillige arbejde lønner sig i et stærkt fagligt netværk med kunstnere og kreative samarbejdspartnere. Det kan både styrke primadonnaens netværk og ser godt ud på CV´et.

Med passionen er det drivende og dominerende koblet med en stærk pligtfølelse til at gøre sit bedste. Primadonnaen efterstræber ofte den højeste standard og de er udstyret med et stærkt værdisæt, der fungerer som moralsk kompas i arbejdet. 

For primadonnaen betyder passionen til projektet, at hun er villig til at bringe ofre for at nå den højeste standard og tilsidesætter gerne mere håndgribelige og personlige behov i sagens tjeneste.

Mange af mine frivillige medarbejdere er studerende, der har en stor fleksibilitet i deres hverdag. Men i planlægningsperioden udsætter de deres eksaminer for at kunne dedikere sig fuldt ud til det projekt, som de har ansvar for. Og når projekterne skal afvikles op til og under festivalen, er mange af primadonnaerne præget af søvnunderskud, fordi de i perioder arbejder 14-18 timer i døgnet.

Primadonnaen har generelt behov for at være i en organisation, som både indeholder og signalerer den passion, som hun selv lægger i det frivillige arbejde. Primadonnaen har brug for sit frivillige arbejde til at udfordre sig selv fagligt og menneskeligt, og samtidig er det kendetegnene, at primadonnaerne skaber en væsentlig del af sin personlige identitet og personlighed i det frivillige arbejde.

Primadonner kræver naturligvis primadonnaledelse

Nedenstående er inspireret af Lars Goldschmidt m.fl. ”Hvor svært kan det være?” suppleret med egne erfaringer og perspektiver:

Generelt kan man sige, at ledelse gennem formel autoritet og trusler preller helt af på primadonnaen, som ikke har respekt for en ordre baseret på formel autoritet. Til gengæld skal lederen lægge vægt på følgende ved at følge fire hurtige råd(http://www.nfsv.dk/Visning-af-titel.403.0.html?&cHash=bcf85d002f&ean=978...):

1

 FFFaglighed og højt kunstnerisk niveau

FaFaglige og kunstneriske begrundelser for et konkret ledelsestiltag er ofte den mest virkningsfulde vej til accept hos primadonnaen. Dette stiller derfor meget store krav for lederen med en anden faglig baggrund, og gør det nødvendigt at bruge andre virkemidler i lederrollen. Kort sagt, der må ikke gå for meget DJØF i den.

2)    Sæt barren højt – organisationens skal være ambitiøs

Primadonnaen kan motiveres, hvis de stilles overfor et udfordrende mål og ved at de ved, at de er uundværlige for at nå målet.

3)    Stjernekvaliteter

Stjernekvaliteterne skal plejes, dog samtidigt med at den anarkistiske og krævende adfærd skal takles eller ændres. Dette sker ved at udfordre primadonnaens intellekt og kreative evner, enten alene men helst  i samarbejde med andre unikke kollegerne eller eksterne samarbejdspartnere, som festivalen samarbejder med.

4)    Ansvar og tillid

Primadonnaen skal have meget frie rammer i sin opgavevaretagelse. Begreberne ”tillid” og ”selvledelse” er særdeles afgørende for primadonnaen, og lederen skal derfor evne at kunne fralægge sig kontrollen og samtidigt stole på, at opgaven udføres indenfor de givne rammer.

Der er skrevet forskellig litteratur om ledelse af frivillige, men det er stadig et ledelsesområde, som er underbelyst – men jeg er overbevist om, at der kommer en øget fokus på det i de kommende i år, i takt med at sommerfestivalerne og den moderne kultur bliver mere og mere professionaliseret. Ikke mindst i takt med at kravene til den enkelte og den enkelte festival stige, da publikummerne generelt er godt vant og de stiller større og større krav.

 Kærlig hilsen Sebastian G.L. Christensen

 Chefrådgiver, Manto

Se blogindlægget på vores stærke blog;

http://mantomanto.wordpress.com/?p=314&preview=true