ORB ind i fremtiden
“ORB – lysende undervands-elementer, der reagerer på byens lyde”
Urbanbotics præsentation af prototype ORB på Langelinie i Københavns Havn i juni, skabte en meget smuk visuel tilføjelse til havnebassinet ved Toldboden.
"Det danske design- og udviklingsprojekt Urbanbotics arbejder med nye måder at integrere performativt byrumsinventar og kultur-teknologi i det offentlige rum.
Et af de nye koncepter er ‘Vandmøbler’ - interaktive vandelementer og undervandslys, der vil bringe nyt liv til urbane vandområder som havnekajer, flodbredder og kanaler.
ORB er en familie af vandlys, der ligesom flokdyr i havet reagerer på sine omgivelser.
ORB dykker mellem vandoverfladen og havbunden og udsender en inciterende glød af lysmønstre i hele farveskalaen.
ORB kan også sende lys-stråler mod bunden og give os et glimt af livet under vandet som fisk og planter.
ORB’er er følsomme og intelligente væsener. De bliver tiltrukket af venlige stemmer og smuk musik, mens en støjende motor eller folk, der råber, får dem til at flygte ned under vandet og gemme sig på havbunden. ORB’er kommunikerer i et hypnotiserende sprog af farvesignaler og pulserende luftbobler"
ORB blev mødt med undren, og fik en meget positiv respons fra de besøgende, der gik helt med på legen, og råbte, sang og snakkede med ORB.
"Idéen med at simulerer en livsform, virkede over forventning, og selv med bare en lille smule fantasi, var det nemt at tro på at ORB’erne var levende, og kommunikerede med hinanden, og med de besøgende på kajen."
Intentionen med ORB, udover at skabe alternativ belysning af byrummet, er at skabe et socialt mødested med liv og tryghed i byens uudnyttede eller mørke områder.
ORB er nu på vej videre ud i verden.
ORB fik omtale i pressen, her er nogle links :
TV Lorry
http://www.lorry.dk/program/1217-1217_14479760812
Ingeniøren
http://ing.dk/artikel/129921-fredag-aften-lysende-undervandsrobotter-danser-i-koebenhavns-havn
Cityavisen
http://dinby.dk/city-avisen/orberne-indtog-langelinie
http://dinby.dk/city-avisen/urbane-robotter-indtager-havnen
Børsen
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/25029/artikel.html
foto : Tom Mckenzie
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

