Oplevelsesøkonomisk effektvurdering

Manto har for og i samarbejde med ApEx udviklet en model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Modellen rummer både kvantitative og kvalitative effekter og kan anvendes til at vurdere udbyttet af investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter. ‘Oplevelsesøkonomiske effektvurdering. Model og eksempler’ er netop udkommet på Aalborg Universitetsforlag og kan downloades http://forlag.aau.dk/gratis-downloads.aspx

Større oplevelsesøkonomiske investeringer er blevet fast bestanddel i regionale og kommunale udviklingsstrategier. Samtidig bruges en større andel af de offentlige budgetter på oplevelsesøkonomiske tiltag og begivenheder. Det skaber et behov for at kunne dokumentere effekterne.

Manto har udviklet en kvalificeret model til at vurdere effekterne af oplevelsesøkonomiske projekter. Modellen er testet på konkrete projekter og diskuteret med både praktikere, embedsmænd og eksperter, ud fra et ønske om at modellen også kan bruges som værktøj fremadrettet.

Det skal modellen bruges til

Det er vores forhåbning, at model og værktøj vil blive alment udbredt og anvendt af både projektholdere, projektledere og projektansøgere og skabe grundlag for en mere veldokumenteret argumentation for investeringer i oplevelsesøkonomiske projekter.

I vores daglige arbejde med at vurdere og evaluere projekter inden for oplevelsesøkonomien ser vi alt for ofte, at der ikke er sammenhæng mellem de resultater og effekter, som man ønsker at opnå, og de aktiviteter, der er sat i gang. Et klassisk dilemma i den forbindelse er, at ansøger for at få støtte til sit projekt, puster de forventede resultater af projektet op. Det betyder omvendt, at projekterne kan ende med at få en dårlig evaluering, fordi målsætningerne ikke er blevet indfriede.

Samtidig har projekterne ofte haft en lang række andre effekter, som måske er mere kvalitative, som ikke kommer med i evalueringen. Vi vil gerne med vores model bidrage til både mere realisme og til at oplevelsesøkonomiske projekter får den anderkendelse, de fortjener. Vores model og værktøj skaber klarhed over, hvilke typer af effekter af oplevelsesøkonomiske projekter, der kan forventes hvornår.

Fem kerneudfordringer

Det er ikke nogen let opgave, at opstille en model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering. Udfordringerne udspringer især af, at vi opererer på projektniveau. Der er grundlæggende fem centrale udfordringer, som modellen skal imødegå:

  • Kausalitet: Det er vanskeligt at fastlægge hvilke resultater og effekter, der skyldes det pågældende projektet.
  • Identifikation: Det er en udfordring at identificere resultater og effekter, fordi de ofte spreder sig som ringe i vandet.
  • Marginalændringer: Det er vanskeligt at måle de faktiske resultater og effekter, der er opstået på grund af projektet.
  • Tidsforskydninger: Tidsrammen for projekterne er ofte relativt kort ,mens effekterne først indfinder sig senere.
  • Datagrundlag: Det er vanskeligt og omkostningstungt at etablere et brugbart kvantitativt datagrundlag.

Det kan modellen

I kraft af de nævnte udfordringer er det nødvendigt at tage udgangspunkt i det enkelte projekt.

Det sker med udgangspunkt i det, der i evalueringssprog kaldes monitorering. Monitorering bygger på en logisk model, der er en systematisk måde at præsentere en forståelse for sammenhængen mellem en række centrale faktorer. Den logiske model understøttes af begrundede forestillinger om de konkrete sammenhænge og gør det muligt at opstille en årsags-virknings-kæde for mål, resultater, aktiviteter og ressourcer. Det lyder måske lidt besværligt. Det er helt sikkert heller ikke let. Men hvis man ønsker at vise effekterne af oplevelsesøkonomiske projekter, er det nødvendigt at få mere styr på de bagvedliggende sammenhænge.

Denne tilgang hjælper grundlæggende med at identificere, på hvilket niveau projektet har en påvirkning og kan bidrage til at sætte mere fokus på både de kortsigtede effekter for målgruppen og de langsigtede samfundsmæssige effekter, frem for kun at se på de umiddelbare resultater af projektet. Der er langt mere interessant fordi det siger noget om projektets reelle værdi og ikke blot vurderer projektet på baggrund af en række kvantitative procesmål (som fx hvor mange aktiviteter der er gennemført eller hvor mange, der har været involveret).

Samtidig kan metoden bruges fremadrettet som et værktøj i dialogen mellem projektholder og projektmager, når projektet skal udvikles med henblik på at skabe sammenhæng i projektet og sikre, at projektet rent faktisk fører til de ønskede resultater og effekter.

Sådan kommer du i gang

For at gøre modellen lettere at bruge har vi udviklet tre arketyper for oplevelsesøkonomiske projekter – oplevelsestilbud, kreative væksterhverv og oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Med udgangspunkt i tre konkrete eksempler viser vi, hvordan man i praksis gennemfører en effektvurdering. Herunder hvilke overvejelser man skal gøre sig i forhold til valg af metoder, kilder, indikatorer og kritiske antagelser.

Vi håber at du nu har fået inspiration til gode effektvurderinger af oplevelsesøkonomiske projekter.

Mange hilsner,

Line Bjerregaard

Følg også vores blog Manto Manto her