Oplevelsesøkonomi bygger bro mellem kultur og erhverv

Det, der adskiller mennesket fra andre levende væsener, er først og fremmest menneskets behov for mening. For os mennesker er det vigtigere, at vores liv er meningsfuldt end at vi er mætte. Mennesker kan finde på at sulte sig ihjel, hvis det er mere meningsfuldt end at spise.

På Designskolen Kolding, hvor jeg er rektor, arbejder vi derfor bl.a. med at finde ud af, hvad der kan få mennesker til at spise mere og bedre, når de er indlagt på sygehuset. Vi ved nemlig, at de patienter som spiser godt, kommer hurtigere hjem. Ikke desto mindre er det ikke så nemt at få dem til at spise. Det er nemlig ofte ikke en god oplevelse at spise på et hospital. Lyde, lugte og det, at man spiser alene, betyder, at maden ikke bliver et måltid. Derfor har man ikke lyst til at spise. Som designere arbejder vi af samme grund med at finde ud af, hvad der skal til for at mad bliver til et måltid på et sygehus. Hvordan bliver det meningsfuldt for den syge at spise? Til dem, som ikke måtte vide det, drejer design sig netop om at gøre produkter og services meningsfulde gennem formgivning; gennem valg af form, materialer, farver osv.

Man kan også sige det jeg lige har sagt på en anden måde: Mennesker er i højere grad drevet af deres begær end af deres fysiske behov.  Mange undersøgelser viser, at de lande, verdensdele og virksomheder, som hurtigst formår at udnytte det faktum – vil have en klar fordel i den internationale konkurrence. Altså de, som hurtigst finder svar på spørgsmålet: What is desirable? Eller what makes sense? , vil klare sig langt bedre end de, der bare spørger: What is possible? What is profitable?

Det er det, konferencen her i dag, drejer sig om. Hvordan bliver vi rigtig dygtige til at tjene penge på produkter og services, som tilfredsstiller vores begær; som er så attraktive, at vi bare må være en del af deres univers?

Oplevelsesøkonomien er kendetegnet ved, at vi i stedet for at dække brugeres og borgers behov, skaber en ramme, som gør det muligt for dem at tilfredsstille deres begær.  Vi giver dem ikke bare mad. Vi giver dem et måltid. Vi giver dem ikke bare et transportmiddel. Vi giver dem mobilitet. Vi giver dem ikke blot possibilities. Vi giver dem compossibilities, altså mulighed for at sammen med andre at skabe nye universer og mulighedsrum. Vi skaber produkter og services, hvis råstof først og fremmest er gjort af menneskets iboende evne til at være kreativ; til at være skabende; til at drømme og gøre sig forestillinger. Et andet ord for det råstof er kultur.

Oplevelsesøkonomien bygger således bro mellem kultur og erhverv. 

Selv er jeg overbevist om, at kultur bliver det vigtigste råstof i det 21. århundredes økonomi. Kultur vil komme til at spille samme rolle for dette århundrede, som fossile brændstoffer gjorde i det 20. århundrede. Også ud fra en bæredygtighedsbetragtning er det en udmærket transformation. Men ikke mindst ud fra en vækst-betragtning.

Læs også: Kultursektoren styrker Danmarks brand som innovativ og bæredygtig nation

I Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi har vi de sidste tre år lavet en række undersøgelser, bl.a. sammen med Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. De viser netop, at kultur er en vigtig del af svaret – hvis spørgsmålet er:

Hvad skal vi leve af fremadrettet? Vi skal leve af at producere og eksportere produkter og services, som er tunge af oplevelse og mening; snarere end smør og bacon.

Med nogle eksempler: Virksomheder, som har stigende brug af design, eksporterer en meget større del af deres produktion end de virksomheder, der har faldende brug af design.

Virksomheder, som har kreative ansat, er mere innovative, end de virksomheder, der ikke har.
Eksemplerne på, at kultur er det daglige brød, er der rigtig mange af.

Selv har jeg haft lejlighed til at følge den udvikling meget direkte. Sammen med tidligere erhvervsminister Pia Gjellerup lavede jeg for mere end 10 år siden den første rapport om sammenhængen mellem kultur og erhverv. En rapport, som viste, at man kunne tjene penge på kultur, og som fik Finansministeriet til at forstå, at der var penge at hente i kultur, hvorfor vi fik øgede bevillinger i Kulturministeriet. Siden er der fulgt mange rapporter efter og endnu vigtigere: Stadig flere virksomheder arbejder med at integrere kultur, kreativitet og oplevelser i deres udvikling. Politisk er der også stor opbakning til den nye økonomi, ikke mindst i Eksportrådet.