Oplevelser på boligmarkedet

RobinHus er danmarks førende internet-baserede ejendomsmægler med lokale ejendomsmæglere over hele landet.

Kæden blev stiftet i 1999, og har siden starten haft fokus på salg af boliger via Internettet, og har i den forbindelse særligt fokuseret på, hvordan vi udnytter mediets unikke styrker i forbindelse med præsentation af boliger.

Markedsføring af boliger har traditionelt fokseret meget på de "hårde" fakta om boligen. Det har sin baggrund i den tid, hvor avisen var det foretrukne medie. I avisen betales efter annoncens størrelse og farve-fotos koster typisk ekstra. Denne tilgang til præsentation af boliger tog den traditionelle ejendomsmægler-branche i vidt omfang med sig på nettet.

De hårde fakta omkring boligen udgør imidlertid kun en beskeden del af beslutningsgrundlaget, når en boligsøgende vurderer om de skal købe en given bolig. Langt vigtigere er det for kunden, at få en fornemmelse for, hvordan det vil være at bo i boligen. Det handler med andre ord om for ejendomsmæglere, at den interesserede køber kan opleve boligen snarere end blot at læse om den.

Dette er baggrunden for etableringen af projektet omkring RobinHus Design Experience, hvor vi sammen med Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og Interactive Lab Productions vil udvikle en brugervenlig 3D modellering af boligen, hvor den potentielle køber kan opleve boligen. 

I 3D modellen vil brugeren selv kunne tilpasse materialer, farver og møblering af boligen, så brugeren får lejlighed til at opleve boligen som den ville se ud efter at han eller hun selv er flyttet ind. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt at modellen lader brugeren indrette boligen med eksempelvis møbler og materialer, som kunden kan finde på markedet i dag, så præsentationen bliver så virkelighedsnær som muligt.

Selv om teknikken i projektet er ganske avanceret, er RobinHus' interesse som ejendomsmægler i projektet ganske enkel. Det handler om at udnyttet internettets muligheder for - på boligejerens vegne - at give køberne et reelt indblik i, hvordan det vil føles, at bo i den konkrete bolig. Dermed banes vejen nemlig for et succesfuld salg af boligen, hvor både sælger og køber bliver tilfredse med handlen.

Som en ekstra side-gevinst vil denne nye 3D platform samtidig kunne fungere som en markedsadgang for nye, ukendte møbel-designere, idet der etableres en direkte to-vejs kommunikation imellem designer og forbruger.

Projektet rummer mange udfordringer, og vi er stadig i udviklingsfasen. Du er derfor meget velkommen til at skrive kommentarer, input eller spørgsmål nedenfor.

Med venlig hilsen

Torben Andersen
Direktør, RobinHus