”Vi må få folks skyklapper af, og skabe ejerskab til den katastrofe vi alle sammen står overfor” sagde én af deltagerne i min workshop til Reach Out!’s kick-off seminar torsdag d. 28. januar. Den britiske sociolog Anthony Giddens ville givetvis have nikket samtykkende: I hans seneste bog ’The Politics of Climate Change’ påpeger han det paradoksale i at selvom klimaforandringer udgør en altødelæggende risiko for os alle, har de færreste nogen motivation til at gøre noget ved det, så længe risikoen ikke har nogen umiddelbar og håndgribelig indflydelse på deres hverdagsliv; og når den har, vil det sandsynligvis være for sent.

Workshoppens omdrejningspunkt var da netop også at diskutere og afsøge, om (og i givet fald hvordan) vi kan designe og integrere oplevelser i produkter og serviceydelser som vil få folk til at vælge en bæredygtig livsstil – fordi det er den mest attraktive, og ikke fordi de bliver tvunget eller truet til det.

Det tror vi godt, at vi kan. Faktisk var der almindelig enighed blandt workshopdeltagerne om, at det er vejen frem: Vi må erstatte dommedagsscenarierne, som ingen kan handle i forhold til, med en positiv vision om, hvordan fremtidens bæredygtige samfund på alle måder vil være et bedre sted at leve: At bæredygtighed ikke er en begrænsning for velstand og velfærd og at det gode liv kan leves med udgangspunkt i – og ikke på trods af – hvad der i Brundtland-kommisionens rapport ’Vor Fælles Fremtid’ fra 1987 defineres som bæredygtigt: ”(Det) som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov”.

Det drejer sig altså om at skabe nye, bedre og mere attraktive produkter og serviceydelser, som samtidig er bæredygtige i ordets egentlige forstand; hvor gensidige afhængigheder skaber mere af det hele - både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Med andre ord at bruge oplevelsesøkonomiske elementer og mekanismer til at gøre bæredygtighed til et positivt tilvalg – et udgangspunkt for nye forretningsområder – i stedet for en begrænsning.

Men hvordan gør vi det? I workshoppen diskuterede vi først, hvilken opfattelse deltagerne havde af bæredygtighed, dernæst hvordan bæredygtighed kan integreres som en mulighed for udvikling af nye, oplevelsesbaserede produkter og serviceydelser i deltagernes organisationer, og til sidst, hvordan disse konkrete muligheder kunne overføres til mere generelle temaer, som kan videreudvikles i Reach Out! arbejdsgruppen.

Diskussionerne kom vidt omkring: Sammenhængen mellem storytelling, branding, emballage og affaldshåndtering, Cradle to Cradle, ’grønne buzzword’ som både udfordring og mulighed, internationale standarder, videndelingsnetværk og adfærdsændringer for blot at nævne et udsnit af omdrejningspunkterne.

Som afslutning beskrev deltagerne en række projekter, som det videre arbejde kunne koncenteres omkring:

· Afdækning af hele et produkts værdikæde afdækkes – interessenter og motivationsfaktorer i processen set med bæredygtighedens øjne.
· Hvordan synliggøres og formidles produkters livscyklus-økonomi over for forbrugerne?
· Fokus på individets muligheder for at træffe reelle valg i hverdagslivet og dermed skabe motivation for ansvarlig adfærd – fx igennem transparens og anskueliggørelse af konsekvensen med fokus på et enkelt område som emballage.
· Udvikling af en platform for, hvordan oplevelser kan gøres til en driver for bæredygtig adfærd.
· Et netværk for videnudveksling og udvikling af beskrivelse af bæredygtighed som nødvendighed og økonomisk mulighed med anvendelse af design og brugerinddragelse.