Ny rapport: dansk musik omsætter for 5 mia.

Sidste år stod live-musik for over 60 pct. af musikindustriens samlede omsætning på næsten fem mia. kr., og danske koncertarrangører er bedre end nabolandene til at tjene penge på andet end billetten. Sådan lyder en af konklusionerne på ny undersøgelse fra Musikzonen, der for første gang har samlet branchen for at tegne billedet af det økonomiske landskab inden for musikken.

De fleste har et forhold til musik. Men de færreste kan sætte et prisskilt på den betydning, musikken spiller, hverken for den enkelte eller samfundet som helhed. Indtil nu. For første gang er de største brancheorganisationer inden for musikken gået sammen for at indhente økonomiske nøgletal. Undersøgelsen, der er foretaget af Rambøll Management Consulting, afliver myten om, at hele branchen bløder. Således omsatte musikindustrien i 2011 for 4,7 mia. kroner.

- Musik er ikke længere bare kunst og kultur. Musik er blevet et erhverv, og med undersøgelsen er vi for første gange nogensinde i stand til at måle vores værdi for samfundet, siger direktør for Musikzonen Lisa Klint.

Musikken lever live
Undersøgelsen viser, at det er landets festivaler og spillesteder, der står for den største bid af indtjeningen. Sidste år kom 60 procent af omsætningen svarende til næsten tre mia. kroner fra live-musik, mens 20 procent kom fra regulært salg i butikker og på nettet.

Idet undersøgelsen er den første af sin slags, er det ikke muligt at sammenligne musikbranchens styrke i forhold til tidligere år. Men i år har lande som Storbritannien, Sverige og Tyskland også taget pulsen på musikkens økonomiske tilstand. Målt på procentdel af BNP er den samfundsøkonomiske betydning af musikindustrien herhjemme fuldt på højde med naboerne fra Sverige og Storbritannien.

- Det viser, at vi ikke er såret. Vi er mindst lige så stærke som lande, der traditionelt set er store musikforbrugere, så vi er godt med, siger Lisa Klint.

Indtjeningen ved billetlugerne bliver næsten matchet af de penge, der løber ind fra salget ved fadølshanerne og merchandise-boderne. Nabolandene evner ikke i samme omfang at tjene penge på koncerterne, og Danmark oplever stor succes med at lokke musikturister til, viser undersøgelsen.

Fra simpel kultur til dynamisk industri
For år tilbage var det artister og pladeselskaber, der udgjorde branchen. I dag har nye platformer som iTunes og streaming-virksomheder skabt en mere fragmenteret musikverden, hvor indtægtskilderne i det økonomiske landskab er blevet vanskeligere at overskue.

- Den gamle måde at anskue og undersøge musikbranchen på er forældet. Forretningsmodellerne ændrer sig hele tiden, så vi er nødt til at måle hvert år, hvis vi vil være i stand til at se, hvor det går godt, og hvor vi kan udvikle os, understreger Lisa Klint.

Ifølge direktøren er den nye undersøgelsesmetode blevet iværksat, så branchens aktører år efter år får mulighed for at finde nye vækstpotentialer. Da Musikzonen lukker per 1. januar 2013, håber hun, at statistikken fremover kan åbne op for en dialog med organisationer og politikere om rammerne for musikken.

- Der ligger et stort potentiale for vækst, men den kommer ikke af sig selv. Musikken har brug for bevågenhed fra politisk side, og den må ikke stoppe med lukningen af Musikzonen, slår hun fast.  

Ifølge Musikzonens direktør signalerer resultaterne til omverdenen, at der er behov for en mentalitetsændring fra musik som et kulturbegreb, der søger om statstilskud, til en levedygtig oplevelsesøkonomi, der bidrager til at skabe arbejdspladser. Også i de trængte udkantsområder, hvor de lokale festivaler og koncerter er velbesøgte.

Om undersøgelsen
Rambøll Management Consulting har stået for undersøgelsen og indhentet tal fra en arbejdsgruppe bestående af brancheorganisationerne KODA, IFPI, GRAMEX, MXD og Dansk Live. Den grundlæggende datakilde er betaling for rettigheder. Idet der er tale om et pilotprojekt, er visse områder blevet undervurderet, og derfor kan nøgletallene vise sig at være endnu højere.