Next Step: The Augmented Museum som innovationsplatform
Reach Out projektet The Augmented Museum er nu formelt afsluttet som modelprojekt, men det er fortsætter som platform for design-dreven innovation på Kunstakademiets Designskole i regionalt og interregionalt netværkssamarbejde med kultur- og vidensinstitutioner.
Innovationsplatformen vil blive organiseret som kollektivt designlaboratorium på basis af de i modelprojektet afprøvede principper i Roberto Verganti’s designproces og Designskolens metodik for Oplevelsesdesign. Designlaboratoriets platform vil ligeledes blive baseret på netværksorganisering bestående at kreative aktører fra kultur- og teknologisektoren. Innovationsplatformen vil endvidere blive baseret på en integreret IKT-platform der både dækker Designlaboratoriets formidlings- og forretningsprocesser. Det er således en erkendelse fra modelprojektet, at der ikke kan gennemføres radikal innovation uden både at adressere den sociale og den økonomiske værdiskabelse.
På Bornholm vil designlaboratoriet blive tæt forbundet med foreningen af kulturinstitutioner ”Kulturvækst Bornholm”. Allerede under det kommende Folkemøde på Bornholm vil Kunstakademiets Designskolen i samarbejde med Kulturvækst Bornholm etablere en række af designlaboratorier i et fælles kulturtelt placeret midt i ”Ungdommens Folkemøde”. Kulturteltets aktiviteter er planlagt efter Roberto Verganti’s designproces (Listening + Interpreting + Adressing). Designlaboratorierne (Interpreting) vil med udgangspunkt i en række Kulturdebatter (Listening) udforske og fortolke de debatterede problemstillingers betydningsindhold, og efterfølgende formidle fortolkningerne i flere medier (Adressing).
Designlaboratoriet vil ligeledes blive forbundet med Kulturvækst Bornholms kommende IKT-platform der skal opbygges som en webbaseret platform (WEB) der integrerer ledelsen af relationer til indhold (CMS), brugere (CRM), aktiviteter (ABM), finans (FMS) og medier (MMS). Erfaringerne fra modelprojektet The Augmented Museum afspejler et generelt behov for at komme videre fra WEB 2.0 platformene til WEB 3.0 niveauet, hvor platformen skaber grundlag for mere intelligent interaktion og fortolkning.
WEB 3.0 udfordringen kan eksemplificeres med begreber som Semantic WEB eller Semiotic WEB hvor interaktionen f.eks. baseres på intelligent mapping af indholdsbetydninger. Modelprojektet The Augmented Museum afprøvede interaktioner mellem indhold, brugere og medier på WEB 2.0 niveau i tre laboratorier, med udmærkede erfaringer omkring interaktion med skoleelever og designstuderende. Men interaktionerne viste samtidig, at der ud over behov for en mere effektiv interaktion også er behov for mere menings- og betydningsfulde oplevelser for de unge, hvis de mere vedvarende skal vurdere designkoncepterne som interessante og attraktive.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
