Musikforbrug – bag coveret

Ved vores første workshop i projektet ”Dynamik mellem pladeselskaber og brugere” havde vi inviteret specialestuderende til at deltage med henblik på, at få igangsat en række specialer, der skulle tage udgangspunkt i musikbranchens udfordringer ud fra et brugerinddragelsesperspektiv.

Én af de studerende var Sebastian Christophersen som skrev sit speciale på kandidatuddannelsen i Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet. Vi har fået Sebastian til at skrive en kort artikel omkring sit speciale, der igennem oplevelsesfokuseret brugerdrevet innovation søger at tage et skridt tilbage og komme bag musikbranchens forbrugere og skabe et mere givtigt og frigørende menneskesyn.

Musikforbrug - bag coveret

Af Sebastian H. Christophersen, Cand. Mag. Oplevelsesøkonomi.

Et åbent og frigørende perspektiv
Musikbranchen fokuserer på piratkopiering frem for deres forbrugere, som de behandler som passive informationsmodtagere. Forbrugerne har mere magt over deres forbrug og de informationer, de får, og er blevet vante til at kunne interagere med disse på en fri måde. Traditionelle reklamer har mistet deres effekt, da de prøver at ramme store segmenter med samme budskab, som ikke indbyder til interaktion eller dialog. Musikbranchen har derfor brug for et nyt syn på verden og mennesket samt gode eksempler på udnyttelse af online teknologier.

Flertallet af de eksisterende teknologier og services, som knytter sig til musikforbrug, henvender sig hovedsageligt til forbrugeren med tilbud om tilgængelighed og mobilitet. Det er i høj grad et produktfokus, der er på musik og ikke de omkringliggende anvendelsesmuligheder eller oplevelser som musik ellers indbyder til. Dog er der services som skiller sig positivt ud i forhold til at italesætte et mere helt og moderne menneske, eksempelvis smartphone-applikationen Moodagent, som adresserer det emotionelle behov bag musik. Musikbranchen skal - i stedet for at se på verden som værende statisk - åbne op for at se verden som evig foranderlig og menneskene i den som noget andet end rationelle og passive informationsmodtagere. I specialeprojektet er der ud fra en pragmatisk æstetisk tilgang skabt et perspektiv, hvor menneskets legende, oplevelsessøgende og identitetsskabende sider bliver trukket frem, som et fundament for at skabe meningsfulde og engagerende forbrugsoplevelser omkring musik.

Designprocessen
Det netop nævnte perspektiv blev sideløbende med dets udfærdigelse anvendt i designprocessen i samme projekt. Perspektivet blev på denne måde videreudviklet og var samtidigt en vigtig bestanddel i den brugerdrevne innovationsproces, som endte ud med et konkret forbrugskoncept. Konceptet skal, hvis det realiseres, fungere som en retningsangivelse for musikbranchen og på den måde være med til at udvikle denne. Da specialet havde fokus på fællesskabers musikforbrug, tog designprocessen udgangspunkt i to vennefællesskaber, som var med fra start til slut i processen for at udnytte den læring brugerne opnåede undervejs. Derudover var hensigten at skabe et fælles sprog mellem designer og bruger, så der i det hele taget kunne tales om de aspekter om musikforbrug som brugerne ikke var refleksive omkring eller havde ord for. Brugerne har derfor heller ikke været glemt i mellem de forskellige workshops, som der synes at være tilfældet i mange designprojekter.

Der har eksempelvis været anvendt Cultural Probes op til en workshop for at gøre brugerne opmærksomhed på deres musikforbrug, så denne viden kunne anvendes i den følgende workshop. Efterfølgende har brugernes tanker fra de forskellige workshops været indsamlet i ugerne efter, da det er for meget at forlange af brugerne at de kan komme med de alle dybe og kreative tanker under en 2-3 timers workshop. Ved brugerdrevne innovationsprocesser er der ofte en frygt for at man som designer kommer til at blande sig for meget i designprocessen. I specialet argumenteres der dog for at dette altid sker ubevidst eller bevidst. Udfordringen er derfor at skabe en konstant refleksiv praksis, hvor designeren er bevidst sine fordomme og de designvalg der træffes undervejs. På denne måde kan man anvende fordommene konstruktivt og sætte dem i spil for at provokere brugeren til at tænke anderledes. De rammer en designer skaber for designprocessen, eksempelvis materialiseret i en workshop, skal provokere brugeren og designeren til at blive refleksive om deres ureflekterede viden, men ikke al viden kan italesættes og derfor vil det være naturligt for en designer at udfylde disse huller og stole på sin fornemmelse.

Musikforbrug
Igennem specialeprojektet opstod der nogle overordnede kategorier for musikforbrug. Disse var funktionelt musikforbrug (musikken bruges til skabe en bedre stemning, glemme omgivelserne eller føre tankerne et andet sted hen), identitetsskabende musikforbrug (musikkens kan bruges til at udtrykke sin identitet eller skabe den), og forbrug af musik som et kunstobjekt (musikken høres for musikkens skyld). Udover disse overordnede kategorier var der nogle aspekter som synes at gå på tværs af disse. Eksempelvis er der det emotionelle aspekt, hvor personen i den rette tilstand føler at musikken eller teksten taler direkte til denne og giver dermed en nær tilknytning til sangen. Relationsaspektet ved musikforbrug er at man for at opretholde venskaber giver venners musik en ekstra chance, hvor man lytter flere gange til deres musik for at se om man kan få sig selv til at lide det. Det sidste aspekt er der dukkede op var at musiklytning skal kobles til en handling. Det er meget sjældent, at musik bare høres for at høres med opmærksomheden rettet direkte mod den. Man iscenesætter oplevelsen ved at køre eller løbe en tur når man skal høre en ny cd. En af brugerne valgte eksempelvis at spille syvkabale på computeren når der skulle høres nyt musik – han spillede det ikke i andre sammenhænge.

Selvom de forskellige kategorier alle kunne dykkes dybere ned i, så tog designprojektet et naturligt fokus på identitetsskabende musikforbrug, hvilke endte ud med en forståelse af vigtigheden af fælles minder bag musikken i denne sammenhæng. Imellem fællesskaber af venner findes der et kollektivt videnslager af minder, der trækker på unikke og betydningsfulde oplevelser, som konstituerer en stor del af deres identitet. Musik har en evne til at knytte sig til mange af disse begivenheder og transportere dem som minder ind i nutiden for at sige noget om den pågældende situation og/eller fremtiden. Musik er et erindringsartefakt, som rummer minder om os selv og giver os en fornemmelse af, hvem vi er og hvor vi er på vej hen. Denne viden om identitet, minder og musik blev krystalliseret i et koncept som kan skabe et oplevelsesrigt og engagerende musikforbrug, hvor forbrugeren ikke reduceres til en passiv informationsmodtager.

Ønskes en uddybning af specialet eller et samarbejde om en videreudvikling af projektet, konceptet eller en gentagelse af en lignende designproces inden for andre områder af underholdningsindustrien kan Sebastian kontaktes på sebastian@christophersen.dk.  (Specialekarakter: 12).