Music2Business kører derudad
Af: Lisa Klint
De 42 deltagere i iværksætterforløbet Music2Business er kommet godt i gang. De to første workshops på spillestedet Gimle i Roskilde er gennemført med succes og god feedback fra deltagerne. De er alle blevet parret med individuelle mentorer, og mentorforløbet er startet.
Deltagerne får et ekstra jura-/økonomiforløb, der består af to sessions i januar og februar 2012. Her gås der mere i dybden med emner som ophavsret, markedsføringsloven og varemærkeretlige aspekter og virksomhedsstruktur - herunder skattemæssige og kreditorsikringsmæssige aspekter.
Se en video fra workshoppen om self management
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

