Lorten på bordet

Hvad sker der, når man stiller en lort eller en abe på bordet foran en folk farmaceuter og teknikere, der ikke er vant til leg i arbejdstiden?

Som en del af arbejdet med videndeling og udvikling i teamet blev en flok fagfolk konfronteret med en plastic lort og tøj abe med vest - Hr. Nielson. De blev bedt om at se på lorten eller aben, og sætte den i stedet for en given opgave og så beskrive opgaven med udgangspunkt i de karakteristika, der hører til de to artefakter. De blev bedt om at beskrive 'den'; hvordan ser den ud, hvordan lugter den, hvordan føles den? Og jeg skal indrømme, at det var med let bævrende underlæbe, at lorten og aben blev stillet på bordet. For hvordan ville det nu blive modtaget? Jeg havde et håb om, at deltagerne ville tale anderledes om opgaven når de blev tvunget til at tale om det ud fra en metafor. Men om det ville lykkes kunne jeg ikke vide.

I løbet af øvelsen, der varede godt en halv times tid, blev der sat mange superlativer på. Alt sammen med udgangspunkt i metaforerne. Ved at lade deltagerne se på opgaven som noget andet end opgaven og ved at tvinge dem til at blive i metaforen, fik de muligheden for at give hjernen frit løb. Metaforen betød, at der blev talt om aspekter af opgaven, der ellers ikke ville være blevet talt om.

Næste blog indlæg handler om, hvordan det blev oplevet at få sat en abe og en lort på bordet foran sig, blive bedt om at kigge godt på én af de to ting og beskrive den i detaljer.