Kulturel imitation og innovation

Ved en rundtur til danske købstæder, falder det i øjnene hvor handelsstrøgene er ens bygget op, og hvordan julepynt i Kolding og Køge har meget til fælles. Danske købstæder ligner hinanden, ligesom danske storcentre ligner hinanden.  

Der er en række almene træk ved alle disse markedspladser. De samler sig om funktionen at forsyne sig, og du kan få dækket en række forskellige behov for at beklæde dig, og ruste dig til overlevelse. Det er så også karakteristisk, at der i Danmark er en række æstetiske fællesstræk ved måden at indrette strøgene på, at årstidens julepynt – hvad enten det er hjerter, grantræer eller stjerner – hænger pænt og danner arkade.

Til julehøjtideligheden knytter der sig endvidere lang række andre aktiviteter, såsom at klippe og klistre julepynt, kirkegang, julefrokoster, gaver og fællessang om juletræet, ligesom julemanden dukker op flere gange i løbet af december, og du må kysse din kone når hun står under misteltenen. På torvet og i hjemmet.

Ligesådan udvikles efterårshøjtiden i disse år, og stadigt flere kommercielle aktører skærer ansigter af græskar og lader dem lyse indgangen op indefra, ligesom tendensen har erobret folkeskoler og børnehaver rundt om i landet. Opfindelsen er amerikansk, og der udvikler sig i disse år ligeledes halloween-aktiviteter, børn og voksne skærer ansigter og Tivoli i København holder hele efterårsferien Tivoli udsmykket efter halloweentemaet, med hekse og hyggelig uhygge.

Glædelig julepynt og grumme græskar er kulturelle udtryksformer, der har bredt sig i forskellige historiske perioder, til de danske købstæder og i det danske samfund i det hele taget, og den franske sociolog Gabriel Tarde identificerede dette fænomen tilbage i 1890, og kaldte det imitation af invention. Tarde argumenterer for at aktører flest i sociale kredse efterhånden tager de samme ideer og adfærdsnormer til sig – hvad enten inventionerne kommer til verden som resultat af en udvikling eller en tilpasning. Under alle omstændigheder er denne udvikling eller tilpasning et behov, der er tilstede biologisk - og dermed evolutionsteoretisk – og socialt – og dermed innovationsteoretisk.

Dette for at illustrere, at innovation – som (social, økonomisk eller kulturel) kapitalisering på invention og imitation – kan udspille sig som en lige streg der bliver skæv, eller som at gøre noget nogle andre har gjort før i en anden tid eller sammenhæng, i et andet land, eller bare i en anden by.