Kan man “synes godt om” affald? – Om affaldsselskaber og sociale medier

Skal borgerne nu til at møde deres lokale affaldsselskab på Facebook? Hvad bliver det næste? Skal man være ven med sin spegepølse? Er sociale medier ikke bare en tidskrævende falliterklæring, fordi vi har tabt borgerne til reklamer, computerspil og internetsurfing?

Økologisk spegepølse på Facebook
Lad os starte i den ene ”pølse”-ende. Firmaet Hanegal, der producerer økologiske fødevarer, HAR faktisk oprettet en Facebook-side for et år siden, og man kan dags dato tage en økologisk spegepølse i hånden, som på etiketten foreslår, at man ”synes godt om” den på nettet. Det sætter en masse tanker i gang, for hvorfor skulle folk dog være venner med en spegepølse? Eller en leverpostej for den sags skyld? Er Hanegal blevet ruskende hane-gale, og kan det overhovedet betale sig at bruge arbejdstid på? Og hvis det er mærkeligt at være ven med en spegepølse, hvor står affaldsselskaber så i forhold til Hanegal?

Remoulade og leverpostej
Måske er affaldsselskaber og Facebook lidt ligesom remoulade og leverpostej, der ”aldrig må blandes sammen, men kan bruges hver for sig,” som Østkyst Hustlers fastslår i Verdens Længste Rap. Men der er bare det, at nogen godt kan lide en leverpostejmad med remoulade. Og nogen kunne endda finde på at ”synes godt om” et affaldsselskab, hvis der ligger et overordnet budskab bag, de kan tilslutte sig.

Madpakken til side
Som med al anden kommunikation er der ikke den store pointe i at benytte en givet platform, hvis der mangler et budskab, folk kan forholde sig til. Der er altså ikke en fidus i at oprette en profil på Facebook, hvis eneste budskab er ”her er vi, og vi håndterer dit affald” – med mindre man gør det med et glimt i øjet. Fordelen ved Facebook – og alle andre sociale medier – er netop det autentiske præg, det sjove, det umiddelbare.

Og måske er det i virkeligheden det, der skræmmer virksomheder, når de hører ordet ”Facebook”. For er vi ikke lidt for saglige og vigtige til at blande os med folks personlige statusopdateringer? Og hvad nu hvis de skriver, de ikke kan lide os? Så kan alle andre jo se det!

Det overordnede perspektiv
Lad os give fugleperspektivet endnu en tak opad. Danske affaldsselskaber er forpligtet til at sørge for, at affaldet fra borgere og virksomheder håndteres korrekt. Det gøres både via egne affaldsordninger og behandling, men også via formidling om miljø og affaldssortering, så borgere og virksomheder er ordentligt klædt på. Faktisk ønsker vi, at folk selv tager ansvar, for det er allerede derhjemme, den gode affaldsbehandling starter. Men hvis vi gerne vil have, folk tager ansvar, så må vi også præsentere en ramme, der indbyder til engagement – og vise, at vi kan håndtere deres engagement og kritik; at vi virkelig mener de ting, vores visioner kommer ind på.

Udstråling
Netop når det kommer til at udstråle dynamik, ærlighed og åbenhed, finder vi de sociale mediers styrke. Fordelen ved at oprette en blog eller en profil på sider som Facebook, Twitter og YouTube er, at de er lette at håndtere, de arbejder godt sammen, og de optræder dér, hvor folk er. De kan håndtere alle de små historier, som en tung og saglig hjemmeside ikke kan klare – som når AVV’s gummiged på miljøanlægget kører fast i mudderet.

Men hvorfor overhovedet lægge sådan en historie ud, kunne man så spørge? Og svaret er ganske oplagt: Fordi man sammen med et tosset billede kan snige en smule affaldsviden ind og lægge op til nysgerrighed. Ja, faktisk ville mange slet ikke interessere sig for, hvordan miljøanlægget så ud, hvis ikke gummigeden var kørt fast.

Oplevelser med affald
Hos AVV var det oplagt, at budskabet på de sociale medier skulle handle om ”Oplevelser med affald”, som siden juni 2010 har været et af virksomhedens slogans. ”Oplevelser” er et buzzword, men sat sammen med ”affald” skaber det en umiddelbar undren. Og så lægger det op til, at AVV som virksomhed beviser påstanden om, at ”man kan blive overrasket over, hvad der gemmer sig i de ting, vi smider væk”. Man kunne have valgt mange andre budskaber. AVV’s genbrugsbutikker har en mere traditionel Facebook-side, da de allerede er afgrænset i forhold til interesse og hobby, dvs. at ”genbrug er billigt og godt”.

Målet med AVV’s sociale medier var i første omgang at vise, at der foregår en masse inspirerende ting i virksomheden – som rundvisninger, markeder, forbrugerarrangementer, affaldskunst og selvfølgelig professionelle affaldsordninger. Og det kommer frem på en anden måde, når børn pludselig kan vise forældrene billeder og videoer af dem selv på rundvisning. Eller videoer hvor de giver sjove svar på spørgsmål om affald. Eller når de 14 – 17-årige kan diskutere en politisk ukorrekt serie om affaldsformidleren, der giver tvivlsomme genbrugsråd. Og hvorfor ikke lade forældrene blive ”ven” med affaldsformidleren på Facebook og dele genbrugsinteresser med ham?

ZAP!
I bund og grund handler det om at få udvalgte budskaber frem på en uhøjtidelig måde. Og der er reelt set tid at spare, hvis man samtidig slækker lidt på al den alvorlige information. Zappergenerationen – dvs. snart os alle efterhånden – er vant til at opsnappe information i små bidder ad gangen og på forskellige platforme. Man vil aldrig sætte sig ned og læse en affaldshåndbog fra A til Å. ”Hej skat! Velkommen hjem. Ja, jeg har altså glemt at købe ind, for jeg sad og var helt forgabt i affaldshåndbogen.”

Omvendt er det en dum ide at tro, man kan flytte al information til de sociale medier – for der er en masse teknisk viden og vejledninger, folk rent faktisk søger efter og ønsker konkrete svar på. Men når vi gerne vil i kontakt med borgerne for at lægge op til ansvar og engagement eller blot udstråle imødekommenhed, så er de sociale medier oplagte. Om man tilbyder genbrugsråd over Facebook, får designere til at blogge om genbrugsdesign eller blot vil dokumentere de arrangementer, folk har været en del af, så er det oplagt at bruge nogle letgenkendelige platforme og lade læseren zappe løs på hans eller hendes betingelser.

Tilbage til spegepølsen
Og så var der hele historien om spegepølser og affald. Vender vi tilbage til Hanegal, så ER der tilsyneladende flere, der kan lide affaldsselskaber end spegepølser. Facebook-siden Oplevelser med affald har i hvert fald 200 venner mere end Hanegal – og det på trods af sidens unge alder. Men man kan altid finde noget at sammenligne med. Siden Remoulade har dobbelt så mange tilhængere…