InViO arbejder med design af forretningsmodeller og oplevelsescentriske services

InViO har igennem en række arrangementer og workshops i foråret 2012 sat gang i et fortløbende arbejde med fokus på sammenhængen imellem design, forretningsmodeller og oplevelsesprodukter og services.

Igennem en række workshops med deltagelse af medlemmer fra InViO, har vi bl.a. arbejdet med design af forretningsmodeller i forhold til virksomhedscases fra medlemmer i InViO-netværket. Et arbejde som vi fortsætter i efteråret ved bl.a. at indgå i og afvikle særlige sessions på GamesBusiness konferencen i Aalborg den 2. og 3. oktober samt på udviklingsforløbet for madmarkeder og festivaler, som afvikles i samarbejde med GRO projektet (Grønne Regionale Madoplevelser).

Yderligere afviklede InViO i marts 2012 et kick-off seminar for dette specifikke indsatsområde med ca. 70 deltagere, hvor fokus var lagt på forskellige grundforståelser af forretningsmodeller og relationen til oplevelser. Talere på dagen var bl.a. Christian Nielsen (CREBS), Morten Lund (CREBS), Morten Hejlesen (Implement Consulting Group), Sune Klok Gudiksen (InViO), Jørgen Rasmussen (Arkitektskolen i Århus) og Peter Froberg (Freemium.org mv.). Programmet og slides fra dagen kan ses på denne adresse:

http://invio-net.dk/event/design-af-forretningsmodeller-seminar-d-14-marts-2012

Seminarets program kom rundt om mange perspektiver på forretningsmodeludvikling og forståelser af, hvad forretningsmodeller i det hele taget er, men særligt blev betonet væsentligheden af at arbejde refleksivt og metodisk med udviklingen af sin forretningsmodel. Deltagerne på seminaret udtalte bl.a.:

”Vi arbejder i virkeligheden med koblingspunktet imellem design, strategi og forretningsudvikling. Seminaret har givet et brush-up på, og måske en formulering af mange af de ting vi allerede vidste og arbejder med i forvejen. Temaet er væsentligt, fordi forretningsmodeller er hele fundamentet for at hjælpe virksomheder med at skabe værdi. Men området udvikler sig hele tiden, så det er udfordrende at følge med.”

Niels Bugge, Modus A/S.

“Vi arbejder med strategisk design i et krydsfelt imellem servicedesign og oplevelsesdesign. Vi har deltaget, fordi vi ser et spændende potentiale i koblingen imellem design og strategiske design, og fordi jeg i stigende grad arbejde med oplevelsesrelaterede produkter og services. Forretningsmodellen har betydning for hele virksomheden – derfor et i stigende grad et område, som vi angriber direkte i vores projekter. At arbejde med forretningsmodeller er meget dynamisk og problematikkerne ændrer sig fra case til case – derfor er det både spændende men også udfordrende. Dagen har givet interessante vinkler på det område vi arbejder med og jeg har samtidig fået knyttet interessant nye kontakter.”

Kenneth Holm, 3PART A/S

InViO fortsætter arbejdet med at udvikle krydsfeltet imellem design, forretningsmodeller og oplevelsescentrerede produkter og services. Herigennem også med at eksperimentere med forskellige indgangsvinkler og metoder til den strategiske designproces samt dokumentere, hvilke faktorer der for alvor forståelsen eller udviklingen af en given forretningsmodel. For yderligere spørgsmål eller eventuel forespørgsel om samarbejde i InViO, kan nedenstående forfattere altid kontaktes.

Sune Klok Gudiksen:
sunekg@hum.aau.dk

2814 5152

Søren Smed:
smed@hum.aau.dk

2184 7952