Hvem ejer ideerne?

Ved projektets begyndelse var der bekymringer blandt de kreative aktører, særligt spildesignerne, om hvordan vi kunne sikre vores ideer de bedste vilkår og overlevelsesmuligheder i en gruppe, med meget forskellige syn på spil og spildesign.

Det er en reel udfordring, hvis man taler forskellige, faglige sprog og ud fra forskellige overbevisninger om, hvad der er den rigtige tilgang.

Vores metode til at undgå for stor ejerskabsfølelse og patent på de ideer, man selv er kommet med, var simpel: vi præsenterede og pitchede hinandens ideer.

Vi anonymiserede først vores ideer og koncepter ved at printe dem ud med samme skrifttype, krølle dem sammen og smide dem i en kæmpe bunke mellem os. Proceduren var herefter den, at man skulle tage en tilfældig idé fra bordet, læse den og præsentere den med flammende passion – uanset, hvad man syntes om den. Tilhørerne, heriblandt ophavsmanden til den pågældende idé, måtte kun komme med positiv og bekræftende feedback.

Det kan virke fjollet, men det er meget interessant at høre andre præsentere noget, du selv kun har gået rundt med oppe i hovedet og hurtigt har skriblet ned på papir. Ved at give ideen en ande stemme hører man pludselig nuancer i oplægget, man ikke selv havde tænkt på, og man løsner op for, at andre kan bidrage til og videreudvikle på konceptet.