Hvad nu hvis…

I projektet Clio Online går live har vi mødtes til brainstorming og ideudvikling om indhold og form på de film, vi skal lave til Clios undervisningsportal, og vi har kastet en masse bolde i luften.
Nogle af dem er vi så småt ved at gribe, mens andre svæver endnu.

Ideudviklingsprocesser tager tid, især når man lige skal lære hinanden lidt at kende, men det er vældig inspirerende at mødes til en omgang ide-pingpong hen over faggrænser og brancher. Det skaber dynamik, når der sidder folk med forskellig baggrunde og vinkler på ideerne.

Og ideer har det ikke skortet på, tværtimod, vi har været langt ude af indtil flere tangenter, og det er jo også det, ideudvikling går ud på: At lade ideerne flyve højt og frit uden at skyde dem ned med skeptisk vurdering men at prøve at forstå dem og give dem liv. Ligesom de tre grundregler i en form for ideudvikling, jeg har hørt omtalt som ’greenhousing’, hvor SUN står for: Suspend your judgement, Understand og Nurture. (Samlet op under et foredrag med en konsulent fra innovationsfirmaet ?WhatIf!)

Det gælder om at dyrke ideerne og turde sige, ’hvad nu hvis’, og ikke lade sig kanøfle af selvcensuren og den indre kritiker.

”Whether you think that you can, or that you can't, you are usually right”, sagde bilfabrikanten Henry Ford. Og han jo ret på den kringlede måde.

Begrænsningerne skal nok vise sig senere hen i processen, hvor man jo skal tænke realiseringsmulighed, tidshorisont, budget osv. Hvis ideerne ikke holder, må man jo finde på noget andet.
Foreløbigt skal vi producere nogle pilotfilm, som vi så skal teste på nogle elever. Så må det vise sig, om filmene vinder gehør eller om vi har ramt forbi målet.