Hvad er det værd?

Spørgsmålet lyder som taget ud af DR’s programflade, og er et spørgsmål, som stilles af flere og flere kulturelle aktører og institutioner.

At kulturen er værdifuld for individet og for samfundet er ingen overraskelse, men hvad et kulturprojekt rent faktisk er værd, er ikke noget nemt spørgsmål. Når vi snakker kulturel værdi, er det ofte i form af identitet og personlig udvikling, tilhørsforhold, attraktion eller lignende, som er meget subjektive størrelser.

Værdibegrebet er inden for kulturens verden stadig ikke veldefineret og lider både under at være genstand for politiske dagsordener og fraværet af anerkendte metoder til rent faktisk at fastsætte værdi. Så når vi taler om, at kulturen har værdi, er der ingen tvivl, men når spørgsmålet falder på hvilken er det sværere at nå til enighed.

Kulturlivet forsøger i stigende grad at kommunikere deres værdi for samfundet – både ud fra et ønske om at formidle sin relevans og som konsekvens af et øget politiske pres i den stadig stærkere kamp om mængden af støttekroner. Det bliver altså kun mere aktuelt for kulturlivet at kunne dokumentere og kommunikere deres værdi til omverdenen.

Men det er på ingen måde uproblematisk. Ønsket om at oversætte al værdi til et tal, der kan sættes to streger under, med en fastbestemt nøglefaktor, der bestemmer sammenhængen mellem investeret krone og kulturelt output, er ikke uproblematisk. Den helt store udfordring er, at vi mangler anerkendte metoder, som er i stand til at omfatte værdi af mere kompleks karakter end blot økonomisk. Som eksempel kan nævnes turismeområdet, hvor den mest brugte tilgang er modeller med udgangspunkt i døgnforbrug og antal overnatninger, som så kan fortælle noget om de afledte økonomiske effekter (som følge af løn og skattebidrag) i form af beskæftigelse. Men de fleste modeller er begrænset til netop at kunne fastsætte værdi af det som i forvejen er af ren økonomisk karakter.

En helhedsorienteret og solid opgørelse af samfundsbidrag
I Manto tager vi udgangspunkt i vores model for oplevelsesøkonomiske effektvurderinger, som netop har til formål at inddrage flere forskellige typer af værdi af både økonomisk, kulturel og social karakter, samt kortsigtede og langsigtede perspektiver. Det seneste år har vi brugt modellen med stor succes inden for både film, turisme- og kulturudviklingsprojekter – og både som effektmodel og strategisk redskab. Med modellen arbejder vi både kvantitativt og kvalitativt for vurdere effekter. For at tilskrive effekterne en bestemt værdi kræves nemlig nærmere analytisk arbejde.

En rigtig spændende tilgang er Blended Value Accounting, som jeg bl.a. har erfaring med fra arbejde med socialt entreprenørskab. Styrken ved at bruge Blended Value Accounting er, at værdibegrebet udvides til at dække flere typer af værdi og samtidig kombineres med en grundig analyse af aktiviteter og resultater. På den måde er det muligt at lave en helhedsorienteret og samtidig solid opgørelse af det samfundsbidrag kulturelle og sociale projekter skaber.

Ikke al værdi kan opgøres i kroner og ører – alligevel bliver der dagligt opgjort værdi inden for kulturens verden for at kunne udvikle, sammenligne og diskutere. Hvis vi vil gøre op med, at værdifastsættelse i kulturlivet sker på et svagt grundlag, bliver vi højere grad nødt til at udvikle nye metoder.