Gamificeret brainstorming

I begyndelsen af februar mødtes designgruppen i Game Changers-projektetfor at samle op på januars research og observationer. Der skulle brainstormes på et grundlæggende koncept for det eller de læringsspil, vi skal lave.

Vi stod imidlertid overfor nogle udfordringer, dér – i begyndelsen af udviklingsprocessen:
 

1) Der var kommet mange – forskellige og forskelligartede – bud fra virksomhederne på, hvad målgruppen skal have ud af at spille de spil, vi laver. Kort sagt: hvad de skal lære.

2) Vi havde flere platforme at vælge imellem – analoge og digitale, brætspil, rollespil, gulvspil.

3) Vi var 3 spildesignere, én der arbejder med interaktivt teater og en ekspert i visuel kommunikation, alle med erfaringer inden for spil, men med helt forskellig tilgang til udvikling af samme. Nogle af aktørerne kendte heller ikke hinanden så godt.

4) Der er mange steder, man kan tage fat på spildesign – de fysiske rammer/setup'et: hvor mange spillere, hvor lang spilletid, tema og fortælling, spilmekanikker, målet med at spille spillet, simulationsaspektet – samspillet med virkeligheden, oplevelsen spillet skal indgyde deltagerne og hvordan man motiverer målgruppen til at spille og tage spillet alvorligt.

Vi havde med andre ord ret løse rammer for, hvad vi skulle brainstorme på og manglede et organiserende princip for vores tanker!

Kast terningerne!

Vores løsning blev at fragmentere idéfasen og lade designgruppens medlemmer brainstorme på forskellige aspekter af spillet med forskellige konstellationer af kompetencer.

Vi lod det være op til guddommelige kræfter, hvem der skulle braine sammen, hvornår og på hvad. Det vil sige, vi slog terninger om det!

Ud fra enkelte principper lod vi terningernes øjne bestemme, hvem der skulle gå i enerum med hvem og hvad de skulle generere ideer til (f.eks. til spillets tema, dets mekanikker eller fysiske rammer).
 

På den måde fik vi på både ordnet og kaotisk vis bragt designgruppens forskellige kompetencer i spil med hinanden, folk lærte hinanden at kende og vi fik rigtig mange bud og anskuelser på banen.
 

Det var en virkelig givtig proces, frem for at brainstorme i samlet flok. Tilfældighedsprincippet gør, at du ikke når at få de mentale parader, gængse forestillinger og modstande mobiliseret, fordi du ikke ved, hvilket område og med hvem du skal generere ideer med de næste 10 minutter.

Metoden kan kraftigt anbefales til lignende idégenereringsprocesser, hvor man har med et mange-facetteret problemfelt og mange forskellige kompetencer at gøre.