Fra Facebook til Facetime - eller?

For et storbymenneske handler det om ikke at stå stille, men hastigt bevæge sig målrettet gennem informationsstrømmene med antennerne nede ellers når vi kun det halve af det hele. Virkelighedens verden og den sanseløse tilgang til en forfladiget offentligt rum med påklistrede budskaber på alle flader, leder og kanter, gader og stræder, oppe og nede. Intet sted er helligt. Alt der kan rumme et budskab, kroppe, barnevogne, tankpistoler, transithaller, fortovsfliser, skyerne og snart selveste månen, hvis det står til amerikanerne. Hvor vi end drejer os særligt i det urbane miljø kæmpes der om at fange øjne og ører. Vi accelererer og samtidigt følger budskaberne med. Hurtigere, højere, stærkere og længere som var det en olympisk disciplin. Intet under at vi føler os mentalt forpustet efter et ophold blandt hovedbanegårdens flimrende udendørsmedier. Så vi flygter ind i den modtager styrede verden i cyberspace. Efterhånden er vi alle mere eller mindre teknologiske 'bitnakker' isoleret i vores egen hyperreale boblevirkelighed, omgivet af diverse teknologiske personaliserede dimser og et medieret netværk af relationer. Vi er koblet på og kobler sjældent af. Det er fedt og kan være en rus, at være connected i real time. Men giver det reel værdi at involvere sig On-line, kontra at involvere sig Off-line. Hvad er det ideelle miks?

De ressourcer vi reelt har til at virkelig involvere os i udbytterige relationer, kræver en kritisk stillingtagen til mængden af On-line vs. Off-line relationer – ellers er faren at vores commitment bliver ren overfladefræs og mimespil – og konsekvensen et ubevidst  bidrag til de døde profilsider og sociale ”kirkegårde” online.

Teknologiens vidundere har en bagside, idet de samtidig passiverer og isolerer os. I værste tilfælde mister vi realitetssansen.  

Det engelske Future Laboratory forudser en tendens de kalder Conviviality Culture,  populært sagt en tendens  fra Facebook til Facetime - at unge ikke længere tilfredsstilles af sociale medier og af at opdatere deres online profiler, men i større grad vil mødes og forenes ansigt til ansigt i den virkelige verden.

En lignende undersøgelse i Sverige, kaldet ungdomsbarometeret viser at svenske unge, vil være off-life’ere og ikke on-life’ere– altså den samme tendens.

Og så kunne vi herhjemme i den forgangne uge, læse at unge dropper facebook. Men hvorfor egentlig denne tendens?

Er sandheden at vi som individer er blevet emotionelt underernæret. Vi troede i en spæd forelskelse og fascination af de sociale medier, at det var nemt, bekvemt og så dejligt uforpligtende at involvere sig online. Sideeffekten er der imod utilsigtet, at vi samtidig underprioriterer vigtigheden af at involvere sig off-line. Når jeg tidligere har talt om vigtigheden i et tænke i relationsregnskaber, er pointen også at der skal være en balance og et overskud af social kapital.

Kun når vi konfronteres med virkeligheden på nært hold, kommer vi ud af boblen. De overfladiske budskaber og dialoger, der ofte blot er small talk og uforpligtende relationsdyrkelse, kan nemt erstattes. De relationer der virkelig holder og udvikles, er dem vi dyrker fysisk og forpligter os i.

Vi smider først paraderne og hengiver os i en relation, når vi konfronteres med oprigtig indlevelse i vores livsverden. Vi forfølges og forføres sjældent af vores on-line relationer. Det er som om, at en for stor relationsdyrkelse i cyberspace, skaber en medfødt berøringsangst og et påduttende passivt mimespil.

Og til sidst kan ens hypereale alter ego, ofte virke så udimensioneret at den sjældent står prøven i den virkelige verden.  Det hele kan blive så løsrevet og fragmenteret, at ens troværdighed kommer på prøve, hvis du blev konfronteret med relationerne online i den virkelige verden.

Online relationer uden hold i den fysiske verden, svarer til en dialog mellem to løbere. Den bliver meget anstrengt og synkrom.

Vil det ikke være en idé for alle organisationer og individer , at stoppe op og vurdere deres samlede relationsregnskab. Rangordne, prioritere og fokusere på de relationer der vigtige for ens forretning eller karriere, og hvilke der er mere flygtige om derfor perifere.

Alle relationer internt og eksternt i organisationen, varierer af betydning, men er alle livslinier og værdifulde for helheden. Uden et stærkt fysisk netværk, med stærke personlige relationer, går værdifuld information tabt, idet der ikke opnås den tillid og gensidige vidensdeling og vidensudveksling, som er essentiel for kvaliteten af en relation. Det går ud over indtjeningen og den enkelte organisations indflydelse og fremtid.

Livskraften i afkoblede relationer

Som Grundtvig har sagt det engang ”Livet og kraften i Enkeltmandens Tro-og Tanke-Gang bliver først kiendelige på Vexel Virkningen mellem ham og hans Med-.Mennesker”

Hvis vi tænker over Grundtvigs levende ord, så er det en kraftig advarsel mod at satse på en entydig brug at et netværk på baggrund af kontakt via elektroniske medier.

Det er i det fysiske møde, den fysiske relation mellem mennesker at det, som Grundtvig kalder 'livskraften', for alvor kommer til syne. Hvis et netværk og en relation mellem to parter skal være optimal og levedygtig, så forudsætter det at der er etableret en fælles forståelse og vekselvirkning mellem de to parter. Det forudsætter et eller flere direkte fysiske møder mellem de to parter. Det vil sige at kvaliteten af en relation afhænger af om der har fundet et fysisk møde sted. Hvorfor? Der ligger jo en større forpligtigelse, kvalitet og oprigtigt engagement bag en kontakt du bruger fysisk, modsat en du kun bruger elektronisk.

Kvaliteten af informationerne og viden er direkte afhængig af om vi bruger og bidrager til de enkelte relationer i en organisations netværk. Martin Buber har engang sagt følgende; " For at der kan etableres en ægte samtale og relation, skal hver og en, som deltager deri, bidrage med sig selv"

Gennemgående mener vi at der er tre parametre for, at en relation bliver stærk og givtig.

Kvalitet - jo mere fysisk, jo stærkere

Antallet - jo flere, jo mere information

Hvem - jo rigtigere, jo mere værdifulde

De tre regler skal ses i sammenhæng. Der er en fare ved udelukkende at øge antallet af kontakter, uden at sikre kvaliteten samt gøre sig klart hvad kontakten skal bruges til, og hvad du kan tilbyde. Du går på kompromis med kvaliteten. Typisk får du kun en chance - det er knald eller fald. Eller også opfattes vores budskab som ligegyldigt og dermed uinteressant. Er det ikke de rigtige vi taler med, kan det skade ens omdømme og evne til at knytte relationer på langt sigt. Ikke alle relationer og viden er værdifuldt og derfor er det vigtigt at finde de rigtige samarbejdspartnere, underleverandører og kunder.  Risikoen er at blive marginaliseret og blive den de andre ikke vil tale med og komme til, og du placeres perifert i netværket. Sørg altid for at relationerne er gensidigt værdifulde og at det er de rigtige du omgiver dig med.

I bogen Co-opetition beskriver amerikanerne Brandenburger og Nalebuff vigtigheden af at tænke holistisk og strategisk i forhold til alle relationer.[i] Det vigtige budskab i deres bog er at skabe værdi som kan gribes, blandt andet ved at tænke i komplementanter (complementors) i stedet for konkurrenter. Pointen er vigtig, for det handler ikke om at sætte en grænse op for antallet af relationer eller antallet af Off- vs On-relationer, men at fokusere på at dem du skaber er stærke , givende og inkluderende.