En rap om affald??

Folk kunne være med “live”, da jeg sammen med mit arbejde, affaldsselskabet AVV, lancerede den første hip hop-sang om genbrugskærlighed i cyberspace.

Musikvideoen blev lagt op under en Facebook-begivenhed kl. 21, mandag den 4. april 2011, og den var bl.a. en parodi på moderne pop- og rap-sange med en lækker (tohjulet) øse og masser af følsomhed. Trommerne og beatet indeholdt lyde fra AVV’s egne anlæg – som fx lastbiler, skraldespande, flaskesorteringer og bure til affald.

Det hele blev skabt med et glimt i øjet – for hvorfor skulle en sang ikke lige så vel kunne handle om genbrug, affald og genbrugspladser som de typiske smarte biler, diskoteker og druk?

Alle var velkommen til at deltage, og man måtte gerne invitere sine venner. 59 deltog i den eksklusive klub med virtuelle popcorn og cyber-snak. Lidt over 600 gik glip af mit online release party (de nåede ikke at svare, eller de troede, man skulle møde fysisk op et sted – det er i hvert fald min undskyldning :) ). Men det var hyggeligt - og god respons.

Den overordnede pointe, (kan anbefale Augé, Tuan og Relph), er at forvandle genbrugspladsen til et sted. De banale områder, vi tit opholder os på, har det med at "forsvinde" i vores bevidsthed, indtil vi ser dem i et nyt lys.

Projektet er lige skudt i gang, og arbejdet går nu med at få videoen delt. Projektet har været low-budget (jeg har selv lavet det, hvilket er oplagt og måske endda en force - de sociale mediers udtryksform taget i betragtning).

Kommentarer (3)

Jeg smider aldrig mere dåser i dagrenovation!

Super sjov og tankevækkende

Gennemført oplevelseskommunikation

Tillykke med udgivelsen! Det er da fabelagtigt. Ægte "oplevelseskommunikation", hvor der tales til flere sanser hos brugeren, lige efter bogen:-)

Link til filen

Musikvideoen, Genbrugskærlighed, kan ses her:

See video